Den GarnGales Blog

Håndspundet i butikken

Jeg har besluttet at gøre lidt mere i det håndspundne (og håndfarvede) til butikken. Sådan noget som det her:

Dette er lige knap 300 gram 1-trådet uld/silke-garn i den tykkelse jeg har givet betegnelsen "Tyndt 1-trådet". Farveholdningen hedder "Sensommer".
Mere af den slags skal laves!! Jeg har besluttet mig for at lancere 6 kategorier, om jeg så må sige. Ud over Tyndt 1-trådet bliver det også muligt at købe/bestille Medium 1-trådet, Tykt 1-trådet, Tyndt 2-trådet, Medium 2-trådet og Tykt 2-trådet.

De 1-trådede kvaliteter vil jeg spinde af tops (kæmmede bånd) af enten 100% uld eller en blanding med mindst 50% uld. Der skal være uld i det 1-trådede fordi jeg synes at det i efterbehandlingen gerne må filte en lille bitte anelse - så holder garnet sig bedre og er nemmere at strikke med - trækker ikke skævt.
De 2-trådede garner vil jeg lave i alle fibertyper: uld, silke, alpaca o.s.v.

I går aftes farvede jeg en ovn-fuld fibre i en ny palette i efterårs-agtige farver. Det skal lige stå et par timer endnu og køle fuldstændigt af før jeg skyller det og hænger til tørre. Glæder mig til at vurdere om den nye farveholdning holder!

 

Spinding og farvning.

Fiberfesten er nu lige om hjørnet. Om 14 dage går det løs med workshops, udstillinger, strikkecafé og forhåbentlig en masse glade gæster! Stress-symptomerne har meldt deres ankomst, og for at styre nerverne lidt må der jo noget spinderi til! Det er bare guld: man kan ikke være stresset og så spinde samtidig :-)
Så her er lidt diverse:

Noget sjat-farvet angora, som jeg tilfældigvis gravede frem fra en kasse under jagt på noget andet. Det måtte jeg bare have på rokken! Smukke gylden-røde-brune-grønlige nuancer på den naturligt grå angorauld. Hvad det skal bruges til ved jeg ikke endnu, men der er lidt over 100 gram af den farvede portion, så der er da nok til.. et-eller-andet.
Min dejlige tyrkiske Jenkins Lark spinder noget forårsgrønt merino/silke:

Fibrene har jeg scoret i en bytte-runde som vil lavede i Spindeforeningen sidste år, og det er Annie der har lavet de smukke grønne farver. Der er også her ca. 100 gram. På tenen, som den ser ud på fotoet, sidder ca. 12 gram. Jeg vil forsøge om den kan klare 25 gram..
Og så har jeg også lidt gang i denne her spindepind:

Det er min nye Aaes Russiske i wengé-træ, som jeg købte til generalforsamlingen i Spindeforeningen i søndags. På sådan en russer-pind spinder man jo med kartegarnsmetode, altså det lange bagudrettede træk "long draw", og det er jo lige metoden til de helt korte fibre som dette yak-uld. Hu-hej, som det går forbavsende nemt at spinde de ultrakorte yakfibre på Russeren! I løbet af ganske kort tid havde jeg næsten fyldt tenen (billedet viser kun begyndelsen) med den lækreste bløde yak-tråd. Denne tråd har jeg tænkt skulle være en af 4 helt forskellige tråde i et kabeltvundet garn. Dette er 2. tråd i firkløveret. Første tråd er spundet (på min Jenkins Delight), det er en corridale/alpaca-tråd i brunlige nuancer. Hvad der skal være de to sidste tråde er endnu ikke besluttet. Måske en tråd shetlandsuld og en tråd silke?

Jeg har også farvet lidt. Der gik en bestilling ind på 600 g uld-fibre i farveholdningen "Fjord", så jeg farvede 1 kilo plus en portion silkehankies. Sidstnævnte ses her:

De er nu på hylden i butikken, og det kommer de 200 gram falklandsuld og 200 gram merino/bambus-fibre, der ikke er forudebestilt, også når det er helt tørt.

Mere "Garn i fibersvøb"..

I denne prøve har jeg svøbt skiftevis totter/lokker af en dejlig grå uld og noget "Tequila Sunrise"-farvet kæmmet uld omkring noget sort SuperSoft-garn.

Jeg kan ikke huske hvad det præcist er for noget gråt uld, men det er vistnok noget af det jeg havde med hjem fra Sverige da vi var på ferie derovre for snart 3 år siden. Svensk uld af ukendt race, men meget blødt, lækkert og glansfyldt! Øvelsen i dette garn gik ud på at spinde totterne omkring kernetråden uden helt at ødelægge lokkernes struktur. Om det helt lykkedes for mig er jeg usikker på, men det vil måske vise sig når jeg får garnet af spolen.
Det var vanskeligt at spinde de tykke lokker uden hele tiden at skulle hjælpe garnet både igennem piben og over krogene, hvor det ustandseligt satte sig fast. Min Ribe-rok har heller ikke specielt stor pibe og rummelige kroge, så sådan et effektgarn vil nok være nemmere at spinde på en rok der er udstyret med jumbo-flyer.
Dette garn skal selvfølgelig med til Generalforsamling i Spindeforeningen på søndag, hvor jeg forsøge at viderebringe core-spinningens hemmeligheder til resten af flokken!

Corespinning

Til Spindeforeningens Generalforsamling, der løber af stabelen her om 14 dage, er det faldet i min og formand Karins lod at underholde vores dygtige, kreative og søde medlemmer med en lille workshop omhandlende effektgarner.
Vi tager en slags hver (for der er et veritabelt *hav* af forskellige slags, og det ville bare blive for meget på een GF..), laver skriftligt materiale, fortæller og viser, samt uddeler en lille materialepakke til at lave prøver af. Jeg har valgt at demonstrere en teknik der kaldes "corespinning", hvilket nok bedst kan oversættes med "Tråd i Fibersvøb"..

Man har groft sagt en indertråd, som man spinder fibre meget løst og luftigt omkring, så det resulterende garn bliver let og loddent, men alligevel stabilt (p.g.a. kernetråden) selvom det ser skrøbeligt ud. Man kan også vælge at svøbe fastere omkring kernetråden, og så bliver det knap så loddent.
Billedet viser en prøve, hvor jeg har svøbt forskellige farvede fibre omkring en helt tynd uld-kamgarn. Kamgarnet er nogen steder synligt, andre steder dækket - det kan man gøre som man vil. Man kan bruge garnet som det er (selvom det er ubalanceret og nok vil have godt af et dampbad..) eller man kan tvinde det med hvad-som-helst: tynd tråd i kontrastfarve, garn med indspundne perler (det er rigtig flot!) eller med et andet core-spundet garn for dobbelt-fluff-effekt. Mulighederne er uendelige..

Nyt spinde-gear.

Åh, det er lige som juleaften når der kommer en foret kuvert fra USA.. I hvert fald når der står "Jenkins Woodworking" udenpå. Se hvad der var indeni:

Denne her hedder en Jenkins Turkish Delight, og den er lavet af canary wood og vejer sølle 18 gram. En rigtig fin lille ten, der er velegnet til det helt tynde spinderi, lace-garner og så'n.
De tyrkiske tene er super-smarte, ved det at man, når man har spundet tenen fuld, blot hiver pinden nedenud og lirker krydsarmene ud; et voila, så har man et garnnøgle! Men jeg købte jo ikke kun en enkelt, vel. Her er makkeren, en Jenkins Lark i Pistacio-træ..

"Lærken" er lidt længere i skaftet og krydsbenene lidt slankere i det. Den er også let, vejer 22 gram, men jeg tror der kan pakkes meget mere garn på den end på Delight'en. Når man spinder på tyrkisk håndten skal man vinde garnet på på en bestemt måde: over to arme, under en. Og man skal lære sig at lave en lille løbe-knude, for der er ingen krog på sådan en fætter. Det er dog hurtigt lært, og meget nemt at anvende i praksis.
På Lærken sidder der lidt af den medfølgende prøvefiber (husker ikke lige hvad det er, men farverne er i hvert fald livlige og ret tequila sunrice-agtige..). På Delight'en spinder jeg noget corriedale/alpaca fra Skytten. Det er noget fiber som jeg har vundet i et spinde-bankospil og som jeg har glædet mig til at prøve. Er dog lidt skuffet over kvaliteten. Ulden virker lidt død og overbehandlet og der er rigtig mange helt korte fibre i. Jeg tænker at det til sin tid skal tvindes med noget lækkert merino/alpaca, eller måske merino/silke af egen import..

Færdig hue og gang i spinderiet!

Garnet fra sidste indlæg, som jeg spandt på Them-tenen, blev til en hue til min søde pige.

Jeg fandt opskriften på den i Interweave Crochet Fall 2010, den hedder "Snow Queen Hat". Selve huen er jo strikket, helt enkelt på rundpind i glatstrikning og uden nogen som helst dikkedarer. Men så skulle der jo en hæklet kant på, og til det formål gravede jeg et bundt spelsau/angora-garn frem. Det er så længe siden jeg har spundet det at jeg næsten havde glemt det.. Men den lyse grå syntes jeg passede fint til de hæklede motiver.

Jeg fulgte opskriften til en voksen-hue, men da jeg brugte pinde der var en anelse tyndere end opskriften sagde kom den jo fint til passe til den 11-årige.. :-)

Mit falklands-spindeprojekt går strygende! Jeg nyder virkelig processen med at spinde de enkelte farver fra det malede uldbånd på mine håndtene, og tvinde dem til lækkert klassisk 2-trådet garn. Jeg forestiller mig jo noget vildt flot fair isle strik til dette garn.. Det her billede er nogle dage gammelt og viser det første færdige bundt og spindingen af nr. to, og jeg er jo kommet noget længere. Faktisk er jeg halvvejs, og har spundet 4 af de 8 bundter.
 

Og så har jeg også leget lidt med fibre og farver. En ny palette har set dagens lys. Jeg kalder den for "Skumring". Her ses fire forskellige slags fiberbånd i farven, falklandsuld, merino/bambus, bfl/silke og bfl:

Alt det hele har forladt hylden igen allerede, så jeg skal snarest i gang med at farve "Skumring" igen..

Lidt strik:

Mine skønne stribede leggings er ved at ligne noget nu. Det kommer til at passe fint med den kolde årstid og færdiggørelsen af disse garanteret varme lange underbukser.. Garnet er Crazy Zauberball i to farveholdninger. Jeg har strikket 3 omgange med hver farve og synes det giver en spændende virkning med de evigt skiftende farver. De to garn-farver er godt nok forskellige, men ligner hinanden lidt. Det er farverne "Flussbett" og "Schokoladenseite". Nu tilbage til sofaen og strikkeriet!

Lidt garn og straks et nyt projekt!

Jeg har spundet lidt garn på Them-tenen, og her ses den fuld af uld/silke-tråd:

Jeg vandt tråden op i en "center-pull ball", som det hedder på udenlandsk. Nogen gode forslag til et dansk ord for sådan et nøgle garn hvor man kan tage tråden både indefra og udefra?

- I hvert fald er det noget der dur når man bare har en enkelt ten-fuld garn der skal tvindes med sig selv. Nogle gange kan der godt opstå problemer med metoden til slut, fordi nøglet har det med at miste stabilitet og kollapse når der ikke er ret meget garn tilbage. Så skal man bruge lidt ekstra tid på at rede trådene ud, og det kan jo være irriterende. Det er dog mest et problem med helt fine tråde, og dette her er af af den lidt tykkere slags.
Her er det færdige garn:

Det er merino/silke og jeg har selv sjatfarvet fibrene engang for længe siden. Jeg synes det ser ud til at det kunne blive en fin hue..
Og næppe er man færdig med det ene spindeprojekt før man kaster sig ud i et nyt! Af en eller anden grund er der ingen kunder der er faldet for det skønne uldhjul af falklandsuld, som jeg for ret længe siden farvede i paletten "Bærmispel" og lagde på hylden i butikken. Jeg har kigget på det mange gange og haft lyst til at spinde det.. Og så så jeg tilfældigvis det lækreste håndspundne falklands-garn på Ravelry i går, og det var jo dråben..

Haps, sagde det så, og uldhjulet var kapret. Den smukke håndten fra 3G-Woodworks med en tenvægt af noget der hedder Banksia Pod (på fotoet) blev udvalgt til spinding af den ene tråd. Til den anden tråd valgte jeg min lækre Greensleeves Katherine, som jeg vist ikke har noget foto af.
Jeg besluttede at dele uldhjulet op i de otte farver jeg møjsommeligt har malet det med, og spinde otte forskellige små bundter. Det kan jo synes lidt dumt først at male ulden i mange farve for derefter at spinde dem enkeltvis, men når man deler uldbåndet der hvor farverne mødes vil der altid komme lidt af nabofarverne med, og resultatet vil blive en smuk tweed-agtig effekt.

Man kan tydeligt se de lysegrønne spidser her i den rosafarvede bunke uld.
Jeg spinder garnet med de traditionelle shetlandsgarner i tankerne. Det skal være blødt, elastisk og 2-trådet med en løbelængde på omkring 4500 m/kg, og jeg påtænker at bruge det til et eller andet fair isle strik.

 

Spinding af bomuld

Det er ikke let, synes jeg. Bomuld består af ret korte fibre, dem jeg er i besiddelse af er endda forholdsvis fine og lange, mellem 3 og 5 cm, vil jeg mene. Bomulden ligger i tops, altså kæmmede bånd af fibre, og først forsøgte jeg at spinde det som sådan, fra en ende af. Men det var ikke optimalt, i hvert fald ikke på denne her ten.

Min spinde-værktøj er en såkaldt russisk håndten (fra Gripping Yarn). En fantastisk lækker ten! Den spinder med spidsen hvilende i skålen og med den ene hånd hele tiden støttende (eller næsten støttende) omkring skaftet. Den anden hånd, fiberhånden, er altså alene om at styre fibrene. Den optimale spindemetode på sådan en fætter her er altså kartegarns-metoden, hvor man trækker fiberforsyningen bort fra tenen idet der tilføres sno.
Derfor besluttede jeg at forsøge mig med at lave små bomulds-tejer (kaldes også en puni, og punis i flertal). Uden at være i besiddelse af bomuldskarter gjorde jeg det sådan her:

Jeg trak fibre af min top og placerede dem i et tyndt lag ovenpå en strømpepind. Så lagde jeg en anden strømpepind ovenpå fibrene.

Derpå rullede jeg fibrene ved hjælp af pindene til en lille, ikke alt for stram, pølse. En puni.

Pindene trak jeg forsigtigt ud. Det var svært at undgå at der kom lidt uorden i fibrene når pindene blev fjernet, men det gik så nogenlunde, og mine punis viste sig at være okay til formålet..

Med en puni i fiberhånden, holdt ganske ganske forsigtigt for ikke at ødelægge strukturen, kunne jeg nu spinde bomulden med kartegarnsmetoden og det lange træk. Det gik for det første hurtigere end den spindemetode jeg tidligere havde forsøgt mig med, og garnet blev også meget mere jævnt og gik ikke så nemt i stykker.

Det er stadig ikke helt nemt at spinde bomuld, i hvert fald i forhold til uld og uld-blandinger. Men sådan her går det alligevel nogenlunde uden for store frustrationer. Og med lidt mere træning kan det måske være at jeg en gang ligefrem kommer til at synes at bomuldsspidning er rigtig sjovt :-)

Lokalt produceret håndten

Denne smukke håndten har jeg for en gang skyld ikke importeret fra den anden side af Atlanten. Næ, den er faktisk drejet lige ovre i Them, blot 10 km herfra..

Them-tenen har været længe undervejs, men det gør ikke noget, for den har været værd at vente på! Den er umanerlig smuk med sin matte silkeglans-polerede overflade. Træsorten er ukendt, det var bare noget trædrejeren lige havde liggende, sagde han.. Drejeren har haft en af mine Bosworth-tene (Maxi) at arbejde ud fra, og det er lykkedes rigtig godt at lave en ten der er velafbalanceret og som spinder flot og længe. Den vejer 48 gram, så det er en af de lidt "tunge drenge". Velegnet til alt muligt all round spinding, blot ikke lace og de helt fine fibertyper. Fin til at tvinde på også. Jeg spinder her noget merino/silke-top som jeg har sjatfarvet. Det bliver vel garn i pind 3-tykkelse når (hvis) det bliver tvundet 2-trådet.

Effektfuld weekend

12 medlemmer fra Spindeforeningen tog i den forløbne weekend rok og uld med sig til Højer, hvor de sønderjyske spindersker havde arrangeret spindetræf for os på Kjers Gård i Højer.

Der er ganske fladt dernede i det syd-vestlige hjørne af Danmark, himlen er stor, horisonten lige og man kan se langt. Her ser man udsigten fra mit værelse, med områdets højeste punkt, en jættestue.. ;-)

Jættestuen fik jeg dog slet ikke lejlighed til at kigge nærmere på, for vi skulle jo spinde og hygge! Forplejningen og omgivelserne var i top, og arrangørerne Kirsten, Joan og Susanne havde hver især forberedt en workshop omhandlende spinding (og måske især tvinding!) af 3 slags effektgarner.

Her er det Kirsten der indvier os i kunsten af spinde bouclégarn. Det er ikke helt let, men resultatet af vores anstrengelser blev mange helt fantastiske bundter puddelhundegarn. Vi erfarede at mohair var den mest hensigstmæssige fiber at bruge til boucléen, en sandhed som vi ikke er de første der finder frem til, men nogen gange skal man jo have tingene i hænderne for rigtigt at gøre sig erfaringer.

De to andre workshop handlede om knopgarn og ormegarn. Begge dele var noget af en udfordring for de fleste af os, og der blev arbejdet meget koncentreret og nogen gang så anspændt at skuldrene sad helt oppe omkring ørerne på os. Så tog vi en omgang pausegymnastik og lidt afspænding - ahh!

Resultatet af mine anstrengelser kan ses her:

Fra venstre: Knopgarn. Jeg forsøgte at lave knopper med de to tråde skiftevis, hvilket kun lykkedes delvist. Der er plads til forbedringer.. Næste garn er "ormegarn", d.v.s. garn hvor der i tvindingen laves små orm eller grisehaler, som nogen kalder dem, ved at lade den ene tråd sno sig om sig selv på et kor stykke. Mange kender til de "orme" der opstår ufrivilligt når man forsøger at tvinde jævnt og pænt, men det er faktisk slet ikke let at lave dem med vilje og regelmæssighed! Øvelse må der til.. Næst følger endnu et ormegarn, hvor jeg forsøgte at lave orm skiftevis mad den ene og den anden tråd. Svært. Umuligt!!
Til sidst er der bouclégarnet, min fine puddelhund. Garnet er 3-trådet og noget omstændeligt at fremstille, men resultatet synes jeg er aldeles pragtfuldt, og meget anvendeligt.
- Det var som sagt en herlig nørde-igennem-weekend, og sådan noget giver jo lyst og energi til mere! Nu har jeg så fundet det sidste spelsau-uld til gemalens sweater frem af gemmerne og vil se at få spundet og tvundet det sidste, så strikningen kan begynde.

De sidste kartede tøjer ligger her, klar til at blive spundet.

Jeg spinder det med kartegarns-metoden (long draw) med så lidt sno som muligt. Når det bliver tvundet giver jeg det så godt med sno så det bliver så blødt og luftigt som muligt, og samtidig holdbart.
Faktisk er det her første gang jeg har været vedholdende nok til at vaske, karte og spinde al ulden fra en hel ham. Jeg er ret stolt af mig selv! Mangler nu kun det allersidste spinding, tvinding af det hvide (den brune portion er færdig), vask og så strikning af hans sweater. Måske en julegave??