Så blev den endelig færdig!
Min mands nye sweater af håndspundet spelsau-lammeuld.
Ulden udvalgte jeg for næsten 2 år siden ude på Lystbækgård ved Ulfborg, hvor vi var et par stykker fra Spindeforeningen samlet for at spinde lidt og vise vores sager. Den valgte lamme-ham var tofarvet, og hjemme igen sorterede jeg den i to bunker: en hvid og en grålig/rød-brunlig. Efter vask og kartning spandt jeg ulden efter kartegarns-metoden (langt bagudrettet træk) og tvandt til et rustikt, ujævnt 2-trådet garn.
Jeg tænkte at de to naturfarver ville gøre sig godt i et relativt simpelt geometrisk mønster, og til sidst blev jeg enig med mig selv om at det skulle være tern i neverkont-teknik (eller "entrelac", som det hedder på udenlandsk) hen over bryst og ryg.
Selve modellen er helt klassisk: næsten lige op og ned, ribkanter og rund hals, lige tilsatte ærmer.
Alt det hvide er strikket nedefra og op, og det grå-brune strikket vinkelret på. De to strikkeretninger mødes i neverkontfeltet.
Ærmerne er strikket separat og syet på til sidst. Egentlig kunne jeg godt have valgt at strikke det hele ud i et og så nærmest "flette" ærmer/skuldre sammen med det hvide ved hjælp af neverkonten, men i praksis ville det blive noget stort og bøvlet arbejde at sidde med.
Ingeniøren er glad for sin nye sweater, og det varmer mit hjerte. Færdiggørelsen er måske ikke lige sket på den helt rette årstid, men hvad gør det - det bliver jo efterår og vinter igen engang :-)