Besøg hos brikvæverne

De sidste par dage er min butik et par gange blevet invaderet af en flok særdelse entusiatiske brikvævere. Meget spændende, synes jeg (der selvfølgelig har prøvet kræfter med noget brikvævning for snart længe siden..), og især da brikvæverne begyndte at spørge efter det tyndeste kamgarn og silkegarn jeg havde blev det virkelig interessant, for det brikvævning jeg har lavet og læst om er altsammen udført med garn i pind 3- størrelsesordenen, altså garner med løbelængde omkring 4000 - 6000 m/kg. Og sådan noget er jo også nemmere at finde i butikkerne end det helt fine uldkamgarn 36/2, der løber 18000 m/kg.
Men brikvæverne fortalte mig at fundene fra jernalder, vikingetid og i det hele taget de rigtig gamle dage viser at båndene blev vævet med sådanne helt tynde kvaliteter. I uld, silke og hør. Tænk sig: håndspundet altsammen. På håndten! Det varmer en spindekones hjerte.. Og så plantefarvet, trendet (er det et ord??), trådet gennem en frygtelig masse helt tynde træbrikker (der også har taget evigheder at lave) og til sidst vævet i vidunderlige indviklede mønstre, fulde af mystisk symbolik..

Jeg blev inviteret til at besøge dem. De holdt nemlig workshop i nærheden, en halvårlig begivenhed hvor der virkelig blev nørdet igennem i flere dage. Sikke en herlig ting!

Det ville jeg ikke gå glip af, så jeg tog min cykel her i eftermiddag og kørte ned til Klostermølle og besøgte brikvævernes midlertidige værksted. Det er Søren og Irene der arrangerer workshoppen, og jeg fik at vide at det ikke er et egentligt kursus med undervisning, men mere en slags træf hvor man inspirerer hinanden og lærer af hinanden. Ikke for begyndere, der aldrig har flyttet brikker før!..
Og disse vævere forstod virkelig at flytte brikker! Jeg fik lov til at tage et par fotos til bloggen, og se bare her hvad der væves af smukke sager. Rekonstruktioner af de gamle mønstre, navngivet efter de steder de er fundet. Her et Birka-mønster:

Dette bånd er ca. 3 cm bredt, og væveren har sat op til ca. 4 meter, fik jeg at vide.

Arbejdet foregår ikke frit hængende i luften, sådan som jeg har lært det i sin tid, men man arbejder på en slags væv, bestående af et langt brædt med en trendpind bagtil og en forhøjning fortil, så der er "luft" under trenden og brikkerne nemt kan drejes. Enkelt og praktisk!
Her er et bånd med heste:

Dette mønster hedder ikke noget, fik jeg at vide, blot "Hestebånd". Det væves i hørgarn.
Dette bånd herunder kan jeg altså ikke huske navnet på, men umanerligt smukt er det, vævet i fin sysilke:

Det er nok omkring 2½ cm bredt.
Til sidst vil jeg vise det bånd som jeg umiddelbart syntes var det allersmukkeste af dem alle. Det hedder Snartemo og er vistnok fra et norsk fund (men læs mere om det og mere til på Irenes side )

 

Comments

[Mette Jin Mayland]

Hvor er det smukt..

Jeg kan også pludselig huske, at jeg sad hjemme i mine forældres stue med lange snore og drejede en masse pap-brikker. Tror desværre aldrig der rigtig kom noget ud af det (andet end en kærlighed til garn, selvfølgelig), men nu kan jeg huske fornemmelsen.
Sjovt :)

[Birthe P]

Ja, meget smukt, ikke sandt? :-) Har frygtelig meget lyst til at tråde nogle brikker og gå i gang, men det må vist vente til efter Fiberfesten..
Hilsen Birthe P

[Irene Lyng]

Dejligt at du fik noget ud af besøget hos os. Og dejligt at du skriver om det her i bloggen, det er vi glade for.
Jeg rundsender lige linket til de øvrige deltagere også.
Med venlig hilsen
Irene

[Dorthe]

Det er da nogle fantastiske mønstre, de er i stand til at få frem. Jeg har også vævet med brikker, men var da ikke tilnærmelsesvis i nærheden af de smukke bånd. Fascinerende