Den GarnGales Blog

Strik-In, "Petrine" og blågrønne farver.

Der var rigtig hyggelig Strik-In i dag i GarnGalleriet. Næsten fuld hus, og kage nok til alle :-)

Der var god gang i både strikke- og snakketøj i begge "afdelinger":

Udenfor var vejret jo pragtfuldt, så jeg lokkede lige Dorthe ud på gaden til en lille foto-session.

Hun havde nemlig sin udgave af "Petrine" med, og farveholdningen kalder vi "Stjernenat". Farverne er pillet ud af Van Goghs smukke maleri af samme navn. Og selvom farverne generelt virker noget lysere end forventet synes jeg det er en rigtig fin kombination.

Apropos farver, så havde jeg lidt gang i plantefarvningen i aftes. Den japanske indigo er jo bare så klar nu, og snart bliver det nattefrost, har jeg hørt. Derfor klippede jeg lidt i bedet i går og farvede lidt uldgarn efter metoden som jeg har beskrevet her. Farvemetoden til blåfarvning med japansk indigo er uhyre enkel, der bruges kun koldt vand og ingen kemi udover ganske almindelig eddikesyre.
Men sådan her ser garnet altså ud:

Fra venstre: Et nøgle merinouldgarn, et bundt BFL-uldgarn, et lille bundt (oprindeligt) gråt skotsk lammeuld og til højre et bundt (oprindeligt) gult BFL-garn. Det bliver nok lidt mere blåt og mindre grønt i løbet af de næste dage, det plejer det.. Men ellers synes jeg da godt nok at det er en smuk blågrøn nuance der er tryllet frem denne gang, så den må godt bestå!
På spindefronten er jeg nået et pænt stykke vej med falklands-projektet:

De fire af farverne er spundet og tvundet. Så ses der på vindepinden en tvinde-bold, klar til at blive tvundet, og det orange til højre er klar til spinding. Dette projekt er sjovt, det bliver fine garner med fine tweed-effekter. Garnet er ca. 8/2, d.v.s det løber ca. 100 meter pr. 25 grams bundt. Hvad mon det skal blive til engang??
- Her til sidst det kolde gys:

Vinterbadesæsonen er begyndt! :-)

Nyt spinde-gear.

Åh, det er lige som juleaften når der kommer en foret kuvert fra USA.. I hvert fald når der står "Jenkins Woodworking" udenpå. Se hvad der var indeni:

Denne her hedder en Jenkins Turkish Delight, og den er lavet af canary wood og vejer sølle 18 gram. En rigtig fin lille ten, der er velegnet til det helt tynde spinderi, lace-garner og så'n.
De tyrkiske tene er super-smarte, ved det at man, når man har spundet tenen fuld, blot hiver pinden nedenud og lirker krydsarmene ud; et voila, så har man et garnnøgle! Men jeg købte jo ikke kun en enkelt, vel. Her er makkeren, en Jenkins Lark i Pistacio-træ..

"Lærken" er lidt længere i skaftet og krydsbenene lidt slankere i det. Den er også let, vejer 22 gram, men jeg tror der kan pakkes meget mere garn på den end på Delight'en. Når man spinder på tyrkisk håndten skal man vinde garnet på på en bestemt måde: over to arme, under en. Og man skal lære sig at lave en lille løbe-knude, for der er ingen krog på sådan en fætter. Det er dog hurtigt lært, og meget nemt at anvende i praksis.
På Lærken sidder der lidt af den medfølgende prøvefiber (husker ikke lige hvad det er, men farverne er i hvert fald livlige og ret tequila sunrice-agtige..). På Delight'en spinder jeg noget corriedale/alpaca fra Skytten. Det er noget fiber som jeg har vundet i et spinde-bankospil og som jeg har glædet mig til at prøve. Er dog lidt skuffet over kvaliteten. Ulden virker lidt død og overbehandlet og der er rigtig mange helt korte fibre i. Jeg tænker at det til sin tid skal tvindes med noget lækkert merino/alpaca, eller måske merino/silke af egen import..

Færdig hue og gang i spinderiet!

Garnet fra sidste indlæg, som jeg spandt på Them-tenen, blev til en hue til min søde pige.

Jeg fandt opskriften på den i Interweave Crochet Fall 2010, den hedder "Snow Queen Hat". Selve huen er jo strikket, helt enkelt på rundpind i glatstrikning og uden nogen som helst dikkedarer. Men så skulle der jo en hæklet kant på, og til det formål gravede jeg et bundt spelsau/angora-garn frem. Det er så længe siden jeg har spundet det at jeg næsten havde glemt det.. Men den lyse grå syntes jeg passede fint til de hæklede motiver.

Jeg fulgte opskriften til en voksen-hue, men da jeg brugte pinde der var en anelse tyndere end opskriften sagde kom den jo fint til passe til den 11-årige.. :-)

Mit falklands-spindeprojekt går strygende! Jeg nyder virkelig processen med at spinde de enkelte farver fra det malede uldbånd på mine håndtene, og tvinde dem til lækkert klassisk 2-trådet garn. Jeg forestiller mig jo noget vildt flot fair isle strik til dette garn.. Det her billede er nogle dage gammelt og viser det første færdige bundt og spindingen af nr. to, og jeg er jo kommet noget længere. Faktisk er jeg halvvejs, og har spundet 4 af de 8 bundter.
 

Og så har jeg også leget lidt med fibre og farver. En ny palette har set dagens lys. Jeg kalder den for "Skumring". Her ses fire forskellige slags fiberbånd i farven, falklandsuld, merino/bambus, bfl/silke og bfl:

Alt det hele har forladt hylden igen allerede, så jeg skal snarest i gang med at farve "Skumring" igen..

Lidt strik:

Mine skønne stribede leggings er ved at ligne noget nu. Det kommer til at passe fint med den kolde årstid og færdiggørelsen af disse garanteret varme lange underbukser.. Garnet er Crazy Zauberball i to farveholdninger. Jeg har strikket 3 omgange med hver farve og synes det giver en spændende virkning med de evigt skiftende farver. De to garn-farver er godt nok forskellige, men ligner hinanden lidt. Det er farverne "Flussbett" og "Schokoladenseite". Nu tilbage til sofaen og strikkeriet!