Den GarnGales Blog

Spindlititis

- Det må så nogenlunde være diagnosen når man bare må lave garn hver gang der er en ledig stund. Når man slet ikke kan lade sine små enkle, men smukke, håndtene ligge i fred.. Jeg tror det er det jeg lider af lige nu (og så en mega-forkølelse..) for man må da sige jeg har fundet mine små spinde-torpedoer frem igen! Det sker jo - heldigvis - engang imellem, og denne gang var startskuddet helt klart at min nye spindebog, "Respect the Spindle" af Abby Franquemont, ankom i posten.

Den bog er fantastisk! Hvis man på nogen måde er bare lidt interesseret i at spinde på håndten, så skal man bare unde sig selv at læse denne bog. ALT om håndtene: historien, traditionerne, fysikken, materialerne, de forskellige ten-typer, spindemetoderne, spindematerialerne - livsstilen! Og nogle få projekter, der som det absolut eneste i bogen ikke er særlig spændende..
Så.. hvad andet er der at gøre end at hive den nærmeste håndten frem og spinde lystigt videre på denne spinde-UFO:

Fibrene er bambus. Karin har farvet dem til mig for lang tid siden, og jeg spinder de smukke glansfulde fibre i de skønne tøse-røde farver på en håndten med en grøn sten (husker ikke hvilken slags..) som tenvægt, og en firkantet spisepind som skaft. Det er ikke min favorit-håndten, men den er fin til bambus-fibrene, som den har den helt rigtige tyngde til.
Når tenen er fuld laver jeg en tvinde-bold. Det er et nyt trick jeg har lært af min nye bog: man vinder sig et garnnøgle med de to tråde, der skal tvindes, løbende sammen. Den skal være fast og spændingen på trådene skal selvfølgelig være ens. Det er ikke svært, og det tager ikke lang tid. Og så kan man meget problemfrit tvinde trådene "rigtigt" sammen på sin håndten med tvindebold i hånd, uden at der er tråde der går i uorden og går i stykker og alt det der ellers meget nemt kommer til at ske når man tvinder på håndten. Det dur bare! :-)

Men bambus er ikke det eneste jeg spinder..

Jeg genfandt en af mine absolut bedste tene, en Spindlewood, og også en pæn sjat af noget håndfarvet BFL-uld uden navn. Og tænkte: lange farvesekvenser, navajo-tvinding, sokker. Faktisk går spindingen af det tynde garn hurtigere end jeg havde regnet med, og tenen er allerede tæt på at være fuld.

Jeg vil naturligvis også navajo-tvinde på håndtenen. Lidt nørdet er man vel ;-)

Lidt nyt grej er også på vej.. Jeg bestilte tre nye tene forleden, så nu er det bare at vente. :-)

Tunesisk hækletøj

Så kan jeg præsentere endnu en færdig sag. En lille en denne gang, men ikke destro mindre:

En vest i håndmalet BabySilk passende til et 12 - 18 måneders barn. Teknikken er tunesisk hækling (eller hakning, som det også kaldes). Det er en spændende og lidt anderledes hækleteknik der ikke bruges så meget, hvilket er ret synd da det hakkede giver en meget smuk overflade der kan minde om vævet stof.
Jeg skal holde workshop i tunesisk hækling i næste uge, og måske igen ugen efter, så derfor skulle jeg lige skynde mig at have noget klar som jeg kan vise frem..
Et detaljebillede giver et bedre indtryk af strukturen med de karakteristiske lodrette lænker:

Små ovale perlemorsknapper passer rigtig fint. Det er da lidt nuttet, ikk' ?..

Endnu et færdigt projekt!

Først: Tusind tak for alle de søde og rosende kommentarer til Det Tyrkiske Gitterværk. Det gør mig rigtig glad :-)
Min kære mand har modtaget sweateren og han er også glad - tror jeg nok. Han har brugt den en del herhjemme, men har dog ikke taget den på på arbejde. Hm...

Men man skal vel heller ikke forvente at træerne vokser ind i himlen. Jeg er egentlig positivt overrasket over at han overhovedet ville gå i noget med så mange (røde) farver.. Men hvad synes I? - Jeg synes i hvert fald han er en superflot ingeniør med den på :-D

Og så er jeg blevet færdig med noget mere! Jow-jow, det går lige pludselig stærkt når et anfald af "projekt-o-finitis" sætter ind. Denne gang er det en sweater til mig selv:

Odderholm, kalder jeg den. Den har længe blot manglet det allersidste af det andet ærme samt en halskant og en omgang montering, så det gik jo rimelig tjept da jeg først besluttede at *nu* skulle den altså være færdig!

Jeg har spundet uld/silkegarnet til for- og bagstykke på en af mine mange skønne håndtene, og tvundet det på rokken til et 2-trådet garn. Fibrene har jeg selv farvet, i en farveholdning jeg kalder "Rosenblad".
Teknikken er modulstrik. Som man sikkert kan ane, så er modellen stykket sammen af kvadrater, der igen er stykket sammen af 3 rektangler hver, med forskellig strikkeretning. Et struktur-mønster har jeg også lavet, for at understrege de forskellige strikkeretninger yderligere.

Ærmer og halskant har jeg strikket i det lækre alpacagarn Faerytale.

Denne sweater er blevet nøjagtig som jeg havde forstillet mig, og det må jo siges at være en kæmpe tilfredsstillelse. Og den passer perfekt, hvilket dette (teknisk set ufattelig dårlige) foto viser:

Varm og god er den, så jeg er egentlig lige pludselig rigtig glad for den kolde vinter vi har - det er jo rigtig sweatervejr!!
Nu vil jeg rette blikket mod et nyt gammelt strikketøj jeg kan færdiggøre - der er nok at vælge imellem og der går jo sport i det.. :-)

En gammel følgesvend.

Sweateren med Kaffe Fassett-mønsteret "Tyrkisk gitterværk" er endelig blevet færdig. Det er en rigtig gammel UFO, der har levet skiftevis fremme i lyset og dybt i skjul i en gammel æblekasse.. En kulstof14-analyse daterer den til slutningen af det sidste årtusinde, nærmere bestemt 1998 eller 99, og Silkeborg Museum har allerede rettet henvendelse vedrørende dens udstilling lige ved siden af Tollundmanden.. Nej, pjat med det.. Men det er altså et rigtig gammelt stykke håndarbejde der her er blevet fuldbragt.. Og jeg er glad! Se:

Fantastisk mønster, ikke sandt? Det skal jo ikke være nogen hemmelighed at jeg har en svaghed for Kaffe Fassets mønstre og hans vidunderlige farvesans. Én kan så blot forsøge at lære sig lidt af mesteren. Et af hans guldkorn lyder, at hvis man er i tvivl om farverne til et projekt, så skal man blot tage tyve farver mere med.. Her har jeg taget alt hvad jeg har kunnet finde af støvede, kolde grønne og grå/natur til bunden, og et væld af røde, orange, rust og rosa farver til firkanterne. Gitteret er diverse sorte, grå og mørkebrune garner. Denne sweater er virkelig hvad man kalder en stash-buster. Nogle af garnerne har jeg købt for 20 - 25 år siden!

Jeg kan godt selv bruge denne sweater. Men egentlig synes jeg det er en herresweater, og ærmerne er lige en kende for lange til mig, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg tror jeg vil prøve at forære den til ingeniøren i mit liv. Jeg tror godt han kan passe den, og den er trods alt på en måde ternet.. ;-)