Den GarnGales Blog

Tunesisk hækling

Om en lille måneds tid er det meningen at jeg skal holde workshop i kunsten at hakke / lave tunesisk hækling. Så jeg er gået lidt i træning:

Jeg hakker en lille vest, størrelse ca. 1 - 2 år. Garnet er BabySilk fra Du Store Alpakka og jeg har valgt en af de håndfarvede nuancer til dette arbejde. Bløde, cremede lyse farver - det er fint til en lille bebs :-)
Tunesisk hækling giver sådan en fin struktur på tekstilet. Det ser nærmest vævet ud, på grund af de markante lodrette lænker. Og det er meget nemt at lave. Kræver kun den allermest basale hæklekundskab og så en hakkenål. En hakkenål, det er en lang lige hæklenål med plads til alle maskerne i arbejdets bredde. Hvis man kun laver smalle ting er det selvfølgelig fuldt tilstrækkeligt med en almindelig kort hæklenål, blot skal den have et lige skaft uden "håndtag". Jeg bruger selvfølgelig en rigtig smart slags hakkenål, nemlig sådan en i Symphony Wood fra KnitPro som der kan skrues en wire på. Så kan den blive akkurat så lang som man lige har brug for!

Der blev vanter - Hurra!

Jeg er meget glad for disse luffer - de er dejlig varme - så undlad venligst at kommentere på at jeg har snoet en af snoningerne den gale vej..

Der gik kun det ene bundt (50 gram) af mit håndspundne merino/bfl/angora-garn til vanterne, så der er jo rigeligt til et matchende pandebånd også. Vi behøver endnu et pandebånd her i huset. Mindst et mere, for vi har kun et enkelt som det er nu, og der er rift om det.. Det er et ca. 20 år gammelt pandebånd som jeg strikkede af strømpegarn, og det fungerer bare så fint under cykelhjelmen eller på løbeturen her i den kolde vintertid.
Hvis jeg tager mig sammen kan det ligefrem være at det lykkes mig at strikke et pandebånd med rigtigt drejede snoninger!

Der blev garn.

Der blev præcis 100 gram lækkert, blødt 2-trådet merino/angora/BFL-garn ud af mit karteflor. Løbelængde 280 meter.

Jeg har spundet det som kartegarn. Det vil sige at jeg har bestræbt mig på at spinde tråden så let og løst som muligt. Metoden jeg har brugt dertil der det "modificerede lange bagud-træk", hvor jeg med venstre hånd trækker fiberforsyningen baglæns væk fra rokken idet jeg tilfører sno. Ideelt set skulle jeg ikke behøve at bruge den anden hånd overhovedet, men jeg brugte nu alligevel min højre hånd til at styre det lidt med, og til at udjævne de største klumper.. Under spindingen anvendte jeg rokkens store trisse (jeg brugte min gamle Ribe-rok, den har kun to trissestørrelser) for at få godt med indtræk og minimalt sno på tråden. Under tvindingen brugte jeg så den lille trisse, da jeg her ønskede at tilføre garnet sin struktur i form af en tæt og blød tvinding.
Den opmærksomme læser (spinder) vil så nu bemærke at garnet på den måde temmelig sikkert bliver overtvundet. Og ja, det er helt rigtigt. Men ikke mere overtvundet end at en varm vask og hænge-tørring - uden vægt - gav mig et fuldstændigt afbalanveret garn.

Og nej, der er ikke to forskellige farver garn her selvom det kunne se sådan ud.. Det er samme garn på de to fotos, blot fotograferet under forskellige lysforhold..
Nu glæder jeg mig til at strikke vanter af dette garn. De bliver *så* dejlig varme.. :-)

Hurra!

Hurra for det temmelig omfattende lager af spindefibre jeg har, og hurra for kartemaskinen.
I aftes fik jeg pludselig en ustoppelig trang til at karte noget spelsau-uld (til min mands kommende sweater) og derefter spinde det. Desværre kunne jeg ikke lige finde posen med spelsau, og kom til den erkendelse at den nok befinder sig i butikken. Men så faldt mine øjne på noget merino, som jeg engang har farvet i smukke blå, turkis, grønne og violette nuancer. Der var en rimelig portion, og jeg fandt også en rest af noget brunt Bluefaced Leicester, som så vidt jeg husker er resterne fra et filte-projekt. Til sidst hev jeg fat i en af de efterhånden talrige poser med angora-uld. Det er jo altid godt med lidt angora!
Så frem med kartemaskinen og i gang med at blande fibre. Jeg fik 8 lækre, bløde og smukke bats ud af det:

Ikke ens i farverne, men alle med sin del af de naturfarvede fibre i. Jeg spinder dette karteflor sådan halvvejs som kartegarn, d.v.s. jeg har sat godt med indtræk på rokken og jeg spinder blødt, med let hånd, med noget der ligner det lange bagud-rettede træk.

Her er jeg i gang med første spolefuld. Dette næsten-kartegarn skal naturligvis tvindes, da det er alt for løst spundet til at bruges som 1-trådet garn - i hvert fald til almindelig brug. Hvis det skulle bruges som islæt i væven eller måske strikkes og derpå valkes, så kunne det godt gå. Men jeg overvejer et par nye vanter, evt. også et pandebånd, så dette her skal altså tvindes.
Tilbage til rokken!

Lidt mere Petrine og så en spændende jakke..

Jeg tog lige "Petrine" af for en kort bemærkning og hængte den på en gine til en foto-session. Men hillemænd, hvor er det svært at tage fornuftige billeder i dette mørke vintervejr, så indtil videre må man tage til takke med dette halv-dårlige skud..

Nåhr ja.. - Foldekanten midtfor på tunikaen afslører at jeg ikke har rendt rundt i den hele tiden, men bortset fra at den har været lagt sammen og transporteret i min taske er det faktisk ikke helt forkert at sige at Petrine og jeg allerede nu har udviklet et ret nært forhold.. Jeg er rigtig godt tilfreds med den.
Jeg har nu et par strikke-kits klar til salg i den viste farveholdning, "Monets Have".

Min flittige strikke-fe har jeg sat på noget af en opgave. Men hun ville selv! Det drejer sig om en helt fantastisk strikket/flettet jakke fra Noro's World of Nature vol. 26. Sådan her ser den ud i bogen. Og sådan her ser en del af bagstykket, der nu er færdigstrikket, ud:

Det er ikke entrelac/neverkont. Det er rent faktisk strikkede paneler, Kureyon i de lodrette og Kureyon sock i de vandrette, som flettes sammen. Den bliver vildt flot, og jeg glæder mig meget til at kunne hænge den ud i udstillingsvinduet. Strikke-feen er dog på nippet til at få små-spat over den ikke helt udførlige opskrift, kan jeg fornemme. Men jeg stoler på at hun finder ud af det - måske hjælper det hvis hun prøver at tænke lidt japansk-agtigt?.. ;-)

Voksen-Petrine

Så blev min tunika "Petrine" endelig færdig i voksen-størrelse. Jeg har strikket den i str. Small, og lavet opskriften til denne størrelse og Medium. Kittet vil være til salg meget snart i butikken og fra hjemmesiden :-)

Farveholdningen kalder jeg Monets Have. Det er bløde, varme pasteller - forårsagtige, synes jeg.
Petrine strikkes rundt, oppefra og ned, i GarnGalleriets SuperSoft. Modellen har raglanbærestykke og et stribemønster der bestemmes af terningekast. Ikke to Petriner bliver ens..

Petrine kan altså nu fås i fire forskellige farveholdninger: Sommerfugl, Strand, Tutti-Frutti og Monets Have, i et kit til 10 - 12 årige og så dette til voksenstr. Small og Medium.
Næste opgave bliver så str. Large og XL - og jeg har en helt ny farveholdning i tankerne..