Den GarnGales Blog

Uld

Uld er guld! Det er i hvert fald et skønt materiale at arbejde med, og dejligt at have på. Det håber jeg også min kære gemal vil give mig ret i, når jeg engang bliver færdig med hans sweater af spelsau-lammeuld. I går fik jeg færdig-kartet det sidste af den brune portion, samt spundet en pæn portion.

Alt det hvide har jeg endnu ikke gjort noget som helst ved ved udover at vaske det, så der er stadig en del timers underholdning i det projekt, om jeg så må sige..
Noget andet uld er blevet farvet. Det er kæmmede bånd af Blue faced Leicesteruld, det som jeg typisk bruger til mine håndmalede uldhjul. Også noget silke/alpaca kom med i denne portion farvning. Farven hedder "Fjord" og her hænger hele molevitten (1 kilo i alt) til tørre ude ved kanin-gården.

Apropos kaniner, så har jeg én af slagsen der skal klippes lidt senere i dag.

Kiara har nu en næsten 3-måneders pels, så hun er fin og klippeklar! Hun bliver bestemt ikke henrykt ved situationen når jeg henter hende ind og befrier hende for den gode uld, men på længere sigt bliver hun nu glad for det. Især da i denne varme..

Pulsvarmere til et lokalt historisk marked

I min landsby holdes der hver år i juni Mølle-marked ved - ja, rigtig gættet - møllen. Jeg plejer at være der som et af de faste indslag med spinderok og farvegryde, og det var jeg jo da også i går.

På markedet var der en håndfuld små boder, bl.a. børstenbinderen, honningmanden, trædrejeren, legetøjsmageren og træskomanden. Sådan ligesom vi plejer, og på grillen var der bl.a. lækkert kalvekød og hjemmebagt brød.
Jeg havde taget min nabo med som spindende medhjælper:

Hanne spinder corriedale-uld på sin Ashford. Noget af hendes håndspundne garn udsatte vi for et farveeksperiment (der desværre ikke faldt helt vellykket ud):

Farvesuppen er kogt på blade af Canadisk blodahorn, og så egentlig umiddelbart ud til at indeholde pænt med rødt farvestof. Garnet ville det dog ikke rigtig sætte sig i - det fik kun en lys og lidt kedelig snert af det røde - nærmest beskidt hudfarvet eller grise-farvet.. Det kommer der billleder af senere, når det er blevet tørt. Men som man siger: i plantefarvning er der ingen mislykkede farvninger, for man kan jo altid bruge dem som underfarve i et andet farvebad, evt. indigo eller cochenille.
I en anden gryde farvede vi med Almindelig syre. I følge bøgerne og oplysninger jeg gravede frem på Nettet kunne vi forvente alt fra gult over gulgrønt til grågrønt. Et bundt alun-bejdset og et bundt ubejdset blev farvet i suppen, der så meget kedelig lys gullig ud. Hurtigt blev Hanne og jeg enige om at berige farvesuppen med noget inderbark af føromtalte Canadiske blodahorn, og det gjorde straks farvebadet noget mere livligt gult. Garnet er dog ikke blevet særlig spændende - så også de to bundter er kandidater til en gang indigo-dypning senere på sæsonen!
Da nu farvningen ikke gik så godt var det da et dejligt plaster på såret at Lone kom forbi og slog sig ned med sit tunesiske hækle-tøj:

Der var rigtig mange af markedsgæsterne der gerne ville have teknikken forklaret, og Lone fortalte glad og gerne om teknikken og om projektet, der er et par sokker til en romersk soldat med kolde tæer, som hun har kær..
Markeds-pulsvarmerne, som jeg har designet og pakket specielt til Møllemarkedet, var også populære.

Strikket i et meget nemt vævestriks-mønster og med 3 farver af det plantefarvede garn giver det et sæt rigtig dejlige, praktiske og farveglade pulsvanter!
Strikkekits med plantefarvet uldgarn og opskrift kan købes i min butik, også selvom Møllemarkedet er slut for i år..

Den nu helt færdige cardigan "Hejnæs"

Den er blevet vasket og tør igen. I dag fandt jeg de perfekte knapper til den, og fik min mand til at tage et par snapshots.. Så her er "Hejnæs" i haven:

Som det tydeligvis fremgår er det jo en cardigan.. Jeg har strikket med dobbelt Tynn Alpakka (fra Du Store Alpakka) og har lavet opskriften efter en eller anden on-line raglan-beregner. De er rigtig smarte, de opskrifts-generatorer: en strikkefasthed, et par mål, og vupti! - kan man printe sin egen personlige opskrift ud. Jeg har selvfølgelig lavet et par justeringer med hensyn til pasform og mønstring, både inden og undervejs, så det virkelig er min egen model.. :-)

Jeg synes faktisk den er blevet fin! Opskriften er næsten klar til salg i butikken; den mangler faktisk kun at få indsat disse fotos og en skitse. Og se lige her:

- De helt rigtige hjerte-knapper. Også knapperne er fra Du Store Alpakka.

Færdige ting og spelsau-garn

Spelsau-garnet først:

Det er det første bundt af min nylig indkøbte spelsau-lammeham, og det skal jo, som jeg skrev lidt om i forrige indlæg, blive til en sweater til manden i mit liv.
Dette første bundt er lidt en prøve. Der er 90 gram i bundtet (tvundet på en Kromski, der jo har lækkert store spoler..) og der er ca. 150 meter. Det giver et garn med løbelængden 1700 m/kg, eller med andre ord: Nm 3,4/2.
Jeg har spundet både underuld og dækhår sammen for at bevare det smukke farvespil. Spindemetoden må siges at være "semi-woolen", som det hedder i fagsproget. D.v.s. at jeg har spundet det fra kartede bats som kartegarn, men dog ikke helt - jeg har brugt en tillempet udstræknings-metode som egentlig er temmelig kamgarns-agtig. Resultatet er et stærkt garn, rimelig blødt og luftigt. Jeg vil lave en strikkeprøve på pind 4½ i første omgang, og så vurdere det hele en gang til.

Nu er jeg endelig helt færdig med min genskabelse af jernalder-tekstilet fra Ømark:

Stoffet er vævet i en 2/2-kipperbinding af håndspundet, plantefarvet garn. Efterfølgende har jeg valket det let og børstet det op så overfladen har fået en blød luv. Faktisk helt på samme måde som jeg ville færdiggøre en almndelig vævet plaid.
Stoffet har et blødt og tungt fald, og kan sagtens have været brugt som et slags sjal med et smykke som lukning ligesom her på ginen - men det kan man jo ikke vide noget om!
Min Ømark-reproduktion er en bestilling fra Silkeborg Museum, og om ikke så længe bliver det faktisk vist på udstillingen Tollundmandens Verden. Udstillingen åbner d. 3. juli og løber frem til d. 18. oktober. Don't miss it! :-)
En ting mere er færdig. Lige frisk fra strikkepindene, med nyhæftede ender og stadig uden knapper:

Raglantrøjen "Hejnæs", strikket i dobbelt Tynn Alpakka. Beklager der noget forringede billedkvalitet - der skal nok komme et bedre foto når trøjen er blevet vasket og har fået 6 flotte knapper på. Jeg er yderst tilfreds med resultatet. Garnet er smukt og blødt (men varmt..) og trøjen passer perfekt. Den er strikket oppefra og ned efter en af de mange raglanberegnere man kan finde rundt omkring på Nettet. Det er *så* nemt. Man behøver bare en strikkefasthed og nogle mål, så kan man printe sin opskrift ud, med skitse og det hele. Jeg har så bare tilpasset modellen til mine egne ønsker, og jeg må sige at jeg har fået hvad jeg forestillede mig. En succes-oplevelse!
Nu tilbage til spelsau-garnet. En strikkeprøve skal produceres.

Karte, spinde, farve..

Det er længe siden jeg har skrevet noget på bloggen. Det er fordi jeg har haft hænderne og hovedet begravet i mange forskellige gøremål, heldigvis rigtig spændende ting!
Pinsedag (ja, det er jo snart længe siden) var jeg til Fåre- og ulddag på Berit Killerics's Lystbækgård ved Ulfborg. Jeg mødtes der med Karin, og sammen skulle vi sidde og spinde Lystbækgårds dejlige spelsau-uld og samtidig gøre opmærksom på Spindeforeningen (som vores hjerter jo banker for!)

Her har vi Karin i fuld gang med at organisere vores lille "udstilling", der mest af alt bestod i eksempler på vores egen håndspundne garner og ting og sager vi havde strikket deraf. Plus reklamemateriale om Spindeforeningen og vores fine CD-håndtene, naturligvis!
Men vejret var jo pragtfuldt, så vi trak udenfor på gårdspladsen for at spinde. Der mødte vi en anden spinder, Hanne fra Højer, som nød den dejlige dag med sin flotte Ribe-rok.

Udover hunde/fåreopvisning, lækker øko-mad i caféen, diverse små workshops og den generelle bondegårdsstemning var der naturligvis også mulighed for at købe lidt ting og sager.. Jeg tog mig voldsomt sammen og nøjedes med at tage en enkelt lammeulds-ham med mig hjem. På kassen stod at det var rød/hvid spelsau-lammeuld, og den var lækker, blød og ganske rigtigt 2-farvet.
Her har jeg vasket og farvesorteret ulden, og planen er at det skal blive til en sweater til min kære mand. Men allerførst skal det jo lige kartes, og det foregår på min kartemaskine:

Her er det første gennemgang. Jeg karter ulden to gange - så bliver fibrene så tilpas løsnet og udredt at det er nemt at spinde, men uden at det er fuldstændig perfekt friseret.. Jeg vil nemlig gerne bibeholde lidt af uldens naturlige, rustikke look.
Jeg var meget i tvivl om jeg skulle karte underuld og dækhår sammen eller om jeg skulle fjerne dækhårene. Det ville give et helt fantastisk blødt garn, men så ville jeg ikke få det flotte farvespil fra de lange rødbrune dækhår - så derfor valgte jeg at blande de to slags uld. Men næste gang jeg køber en spelsau-ham - og en næste gang bliver der helt sikkert - så vil jeg prøve at spinde de to slags uld hver for sig: den bløde fine underuld til et tyndt, blødt luksusgarn, og de lange glansfulde dækhår til perfekt billedvævsgarn!

Jeg har spundet et par spoler, men endnu ikke tvundet det. Det skal være et ganske almindeligt 2-trådet garn, og jeg håber det bliver blødt og ægtemands-venligt :-)

For en uges tid siden havde jeg den fornøjelse at lave plante-farvning sammen med 3. klasse på vores lokale skole. Det var rigtig sjovt, selvom det stank forfærdeligt: nogle af planterne havde børnene indsamlet ugen inden og havde ladet stå i vand indtil de skulle bruges.. Men vi fik nogle fine farver ud af det alligevel: vi farvede med mirabel-blade, lyng, vild kørvel og birkeblade.

Cecilie kigger lige til birkeblade-gryden..
Ind imellem blev der også kartet og spundet. Især pigerne hyggede sig med at lave små multifarvede armbånd af deres håndspundne garn. Her er det Simone der karter:
 

Andre projekter der lurer i aller-nærmeste fremtid: færdigvalkning af Ømarktekstil-kopien. Bejdsning af en hel masse garn til sommerens plantefarvning. Spinding af hørgarn til billedvævs-trend. Færdigstrikning af cardiganen "Hejnæs" og tunikaen "Petrine". Kemisk farvning af uldbånd. Plus det løse.. Det er sørme godt at det er noget jeg nyder..!