Den GarnGales Blog

Valke og filte

Valkning og filtning, det er 2 forskellige ting: Valkning er når man vasker/behandler et stykke allerede vævet/strikket tekstil så at der sker en filtningsproces. Men når man arbejder på samme måde med uld, altså uldfibre som karteflor eller kæmmede bånd, ja så kalder man det at filte. Jeg har leget med begge dele i dag.

Fire valkeprøver ovenpå den endnu ubehandlede Ømark-kopi. De 2 øverste har været i maskinen ved hhv. 40 og 30 grader - og blev alt, alt for tætte. Jeg er jo ude efter en let valkning af stoffet. Prøven nederst til højre fik så en tur på uldvaskeprogram - men det gav for lidt. Den sidste prøve, længst til venstre, valkede jeg så med håndkraft. Den ønskede struktur opnåede jeg ved kun ganske lidt manipulation, som foregik i varmt sæbespånevand og lidt "kasteteknik" ned på bordet.
Men jeg har ikke rigtig haft mod på at tage mit store stofstykke under behandling endnu. I stedet for fandt jeg uld (brun bluefaced leicester-uld), mørkebrune alpaca-fibre, september-farvede silkehankies, rullemåtte og skolæster frem og gik i krig med at filte de støvler som jeg for meget længe siden lovede at lave til en af mine søde niecer.

Her står de til tørre, stadig med skolæsterne i. Jeg synes selv de er blevet kanon-fede - håber Mette synes det samme!

Færdig med vævningen.

Væven er nøgen igen (og det ser grimt ud, der må snarest en ny trend på..) for jeg har lige klippet mit rekonstruerede "Ømark-tekstil" ned. Stoffet ses herunder på billedet (der er taget i går) under vævningen.

Jeg fik brug for hver eneste meter af mit håndspundne garn. Det passede lige med at jeg kunne væve så langt på trenden at det til sidst blev vanskeligt at lave skel.
Jeg må sige at vævningen med det 1-trådede trendgarn gik forbavsende smertefrit: ikke en eneste gang har jeg måttet reparere en knækket trendtråd. Så det vil jeg ikke være bange for at vove mig ud i en anden gang.
Ulden (kæmmet bluefaced leicester-uld) som jeg brugte til spinding af det 1-trådede garn var da også pænt langfibret, og det er jeg overbevist om er meget vigtigt for holdbarheden. Jeg spandt også med rimelig meget sno, ca. lige så meget som jeg ville gøre til et garn det skulle tvindes, men ikke så meget at garnet kinkede og var energisk i brug. Faktisk virkede det meget afbalanceret da det først var blevet farvet og vasket.
Under vævningen holdt jeg naturligvis et vågent øje med trendens tilstand. Man kunne godt se at kammens ture frem og tilbage over trådene fik dem til at se lidt slidte og fnuldrede ud nogle steder. Men som sagt, alle tråde holdt til beslastningen, både af kammens slid og selve udspændingen af trenden.
Lige nu har jeg den første valke-prøve i vaskemaskinen. Den får 40 grader, og jeg er meget spændt på om det dur.. Maskinen er næsten færdig nu!

Nyt garn i butikken!

Jeg har fået to nye garner ind ad døren i dag, og jeg kan næsten ikke vente med at lave et par strikkeprøver..
Det ene hedder Allino, og er 50% bomuld/50% hør. Et rigtigt lækkert sommergarn. På sigt kommer der flere farver, men som en begyndelse har ejg valgt at tage 10 farver ind, der er bløde og/eller naturlige.

De "rigtige" kulører kommer som sagt senere :-)

Prisen på Allino er kr. 36,- pr 50 gram, og garnet passer til pind 3 - 3½ mm.
Det andet nye garn har cirka samme tykkelse som Allino, men er en helt anden sammensætning. 45% morbærsilke og 55% superfin merinould er der i Silkbloom Fino.

Her er farveudvalget også endnu begrænset - jeg har valgt fem dejlige sommer-farver som passer godt sammen. Prisen på Silkbloom Fino bliver kr. 65,- for 50 gram.
Nu tilbage til væven og Ømarktekstil-kopien - eller skulle jeg mon lige strikke et par små prøver?..

Tunika i Noro Kabuto

Min dygtige strikkefe, Jette A, har været i gang igen og strikket denne lækre tunika efter mine (så godt som håbløse) instruktioner..Hun kender mig jo heldigvis efterhånden så godt at hun sagtens kan forstå hvad det er jeg forestiller mig, selvom mine skriftlige vejledninger ofte er mangelfulde!

Resultatet er i hvert fald blevet nøjagtig som jeg forestillede mig! Tunikaen er som sagt strikket i det lækre Noro Kabuto - er det ikke bare en kanldflot rød farve?
Det nederste af tunikaen, og ærmerne, er strikket i et hulrib-mønster, mens den øverste del af bullen er glatstrikket. Modellen er enkel at strikke, og når jeg har fået finpudset min opskrift og sat fotos ind vil den og garnet kunne købes i GarnGalleriet.

Min datter på næsten 10 år har været fotograf denne gang - det gjorde hun da meget godt, synes jeg. Nu mangler jeg bare en lidt mere fotogen (og gerne yngre) model! Seriøst.

Farvning over bål

Det er bare så hyggeligt at sidde og passe bål i haven på en skøn forårsdag. Og når man så kan kombinere hyggen med bejdsning og farvning, så er det jo helt perfekt! Så det rodede jeg altså med i går eftemiddags. Ind imellem blev der også tid til at vaske vinduer og cykel..
Jeg bejdsede først en portion tynd 2-trådet uldgarn (SuperSoft) med alun og vinsten. Derpå gravede jeg en lille posefuld frosne svampe frem fra fryserens iskolde indre - vistnok en blanding af knippe-svovlhat og flammehatte. Dem kogte jeg af og siede, og så var farvebadet klar.

Det fik en times tid over god varme, så det simrede. Dernæst lod jeg lige så stille bålet dø ud og gryden fik bare lov til at stå og køle meget langsomt ned. Her om lidt vil jeg skylle det senneps-gule garn i vand med lidt eddike og hænge det til tørre.

Planlægning af strømpegarn

Jeg er i færd med at spinde noget colonial uld. Det ligger i et kæmmet bånd og jeg har valg at spinde det totalt kamgarns-agtigt, med det korte fremadrettede træk for at have mest mulig kontrol over tykkelse og fiberarrangement. Jeg spinder en tynd, jævn og glat tråd.

Om ikke så forfærdelig længe er spolen fyldt og jeg skal beslutte mig for de øvrige ingredienser i min kommende strømpegarn. Jeg har på forhånd besluttet mig for at det skal være 3-trådet og at de tre tråde alle skal være forskellige. Tråd nr. 2 bliver muligvis noget alpaca/merino, og nr. 3 bliver sansynligvis noget soyaproteinfiber eller mælkeproteinfiber. Jeg har nemlig fundet ud af at disse 2 "menneskeskabte" fibre godt kan farves med Lanasynfarver, som jeg jo bruger. Lanasyn binder på uld og silke og altså generelt på proteinfibre. Så det var en herlig opdagelse!
I øvrigt kan jeg som en lille forbrugeroplysning lige fortælle at mælkeproteinfibrene lugter af sur mælk når de bliver våde - adr! Jeg håber ikke den samme lugt fremkommer hvis man får varme og fugtige tæer og har brugt mælkefibrene til sokkegarn..

Færdig med Petrine nr. 2

Denne Petrine-udgave har jeg lavet i strandfarver: blå, blågrønne, grå, rosa, lilla, beige, vissen-gullige farver. Tyve farver i alt, fordelt på to farvegrupper. Terningerne blev kastet, der blev strikket stribevis af strandfarver, og resultatet ser således ud:

Jeg er glad for den. Mere end tilfreds. Farverne synes jeg spiller rigtig godt sammen, og modellen har jeg denne gang lavet en smule længere og videre, så den er en rigtig tunika og ikke blot en lidt lang bluse..
Jeg arbejder her i Påske-fridagene på at lave en voksen-udgave af Petrine ( -den viste model er str. 10 år). Der er flere der har efterspurgt en sådan, og faktisk vil jeg også gerne selv have en Petrine-tunika at rende rundt i!
Mit væve-projekt med at lave en frisk kopi af jernalder-tekstilet fra Ømark er kommet så vidt at jeg har lavet forvævning, der også skal fungere som en slags prøvevævning. Jeg klipper den dog ikke ned før jeg er færdig med at væve hele stykket, for prøven vil jeg kun bruge til at vurdere hvor meget stoffet skal valkes for at det bliver "rigtigt".
Selve vævningen, der er i kipper-binding, forudser jeg kommer til at køre rimelig uproblematisk ud af landevejen, så jeg besluttede at jeg ikke vil spilde dyrebar håndspundet trend på at klippe prøvevævningen ned og lave frembinding en gang til. Det ville nok have kostet ca. 40 cm trend.. så jeg tager chancen og væver bare derudaf. Faktisk tror jeg heller ikke jernalderfolkene brugte tid og materiale på prøvevævninger. (er det en lam undskyldning for at springe over gærdet på det laveste sted??)
Tak for kommentarerne til sidste post. Susanne spurgte om eventuel gift i de giftige svampe forsvinder ved farvningen, og til det må jeg svare at det ved jeg faktisk ikke særlig meget om.. Nu er giftighed inden for både svampe og planter relateret til indtagelsen af dem - og da der jo ikke er nogen der skal spise garnet betyder det ikke noget om svampen er giftig eller ej i den forbindelse.
Faktisk *er* det oftest giftige (eller uspiselige) svampe der indeholder de gode farvestoffer, med rørhattene som undtagelse. De fleste gode spisesvampe indeholder ingen farvestoffer der kan bruges til farvning af uld, så vidt jeg ved.
Giftige svampe er kun giftige ved indtagelse. Der sker således ingenting ved at røre ved dem, skære dem i småstykker og koge farven ud af dem. Dog vil jeg nok sige at vores allerfarligste giftsvampe, den grønne og den hvide fluesvamp ville jeg nok holde mig fra selv hvis de havde brugbare farvestoffer (det har de så heldigvis ikke), for de er så giftige at jeg simpelthen ikke ville være tryg ved at håndtere dem i et køkken og med gryder og skærebrædt. Tænk hvis en eller anden kom forbi og troede jeg var i færd med at koge lækker svampesuppe og så tog en smagsprøve! Uha.
Men generelt: der er ikke noget at bekymre sig om med hensyn til svampenes eller farveplanternes giftighed. De kemiske farver som vores garn (og tøj) bliver farvet med i industrien er vel næppe ugiftige heller..
Nu vil jeg til rokken: jeg spinder noget smukt "colonial wool" som jeg har scoret i en fiber-bytterunde. Det skal blive til strømpegarn, måske sammen med noget alpaca, så jeg spinder efter kamgarnsmetoden, tyndt og jævnt.

Vest i Noro Kabuto

Så blev der endelig taget nogle fotos af min (snart for lææænge siden) færdige vest:

Den er rigtig skøn at have på, og meget blød og varm.

Opskriften er i og for sig skrevet, men foreløbig kun i den viste størrelse, hvilket er en Small/Medium-model. Jeg tænker ikke det bliver noget problem at lave en lidt større størrelse til opskriften, men som alt andet skal det jo gøres, og der skal være tid til det..

Jeg har strikket vesten på pind 6, og det føltes rigelig fast mens jeg strikkede. Men da jeg vaskede vesten blev jeg lidt overrasket over hvor meget det strikkede ændrede sig. Godt nok var jeg forberedt på at det ville blive lidt større efter vask, men at der var så stor forskel i blødhed og "lækkerhed" (til den gode side!!) før og efter vask kom en smule bag på mig. Så denne oplevelse bekræftede mig i min "kæphest": Lav *altid* en pæn stor strikkeprøve, luk den af, vurdér den og mål den. Vask den så, lad den tørre, og mål og vurdér en gang til. Det kan altså bare godt betale sig!!

Det lille snoningsmønster jeg har brugt i den brede rib er meget simpelt. Egentlig blot to krydsede masker, og til det behøver man ikke engang en hjælpepind. Men jeg synes det giver en fin og lidt rustik effekt med krysmaskerne i stedet for almindelig ribstrik.
- Nu skal jeg i gang med at sølle, ritte og frembinde væven. Der skal gang i kopien af jernaldertekstilet "Ømark-tekstilet", som jeg har bestilling på fra Silkeborg Museum. Jeg bommede væven i går med mit håndspundne, 1-trådede garn.
 
Knaldgult er det, efter farvning med svampen Brunporesvamp.
Jeg skal væve et stykke stof i ligesidet kipperbinding, og bagefter skal det valkes en smule. Mens man arbejder med sådan noget her er det sjovt at forestille sig hvordan arbejdet mon er foregået dengang i jernalderen, 200 - 400 år før vor tidsregning. Uden at vide særlig meget om det forestiller jeg mig at man har skåret eller rusket den fine uld af fårene, spundet det (naturligvis på håndtene) til 1-trådet garn (fordi flertrådet garn ville være alt for tidskrævende) og måske farvet det som garn. Men jeg tror nu man har farvet efter vævningen. Væven har måske været en opretstående væv med stenvægte forneden, eller det har måske været en jordvæv, hvor væveren har siddet i en fordybning under/ved siden af den vandret udspændte trend.
Så er det alligevel nemmere og mere behageligt nutildags, selv om det stadig er en langsommelig proces, set med vores moderne øjne. Men vi har jo også så travlt!! Jeg har spundet på rokken, farvet på komfuret og væver på skaftevæv. Lidt mere teknologisk avanceret end datidens udstyr! Men det er resultatet der er vigtigt her, så mine redskaber behøver ikke at være jernalder-typiske. Heldigvis.