Barfodsløb

Trail-tossernes efterårstur.

Målområdet ved Knøsgården

2. afdeling af Himmelbjergegnens Trail-serie blev løbet i går aftes. Der var dukket mange løbe-masochister op denne smukke sensommer/efterårsaften, bl.a disse gamle kendinge:

Peter Piskeben

Rasmus, der i fin stil indtog bakkerne barfodet

Alf og Jacob

Som sædvanlig havde Simon Grimstrup strikket en fantastisk rute sammen til os. Ca. 4 kilometer i den smukke skov ude omkring Knøsgården. Det er et område der er ret kuperet. Der er ikke noget der er fladt derude, det hele er bakker. Og træer. Og lækre MTB-spor.
Det gik op og ned konstant, og de fine nyanlagte MTB-spor bød på smattede hårnålesving og diverse lede forhindringer. Lækker rute!

Turen skulle gennemløbes 2 gange, som sædvanligt. Det er en god ting, for første runde er nærmest ren oplevelse/overlevelse, mens man på anden omgang ligesom ved lidt om hvilke strabadser der er i vente og kan gøre et forsøg på at disponere sit løb.

Jeg havde stadig ondt i min venstre fod efter at være faldet over en strittende trærod for godt en uge siden, og havde til det sidste været i tvivl om hvorvidt det ville være fornuftigt at kaste sig ud over skrænterne med en kun næsten helet skade.
Satsede dog på at løbe det væk, og på ikke at komme yderligere til skade..

I søndags måtte jeg faktisk lide den tort at sidde over, mens min seje søn løb sit første halvmarathon nogensinde. Det var slemt at stå der på sidelinjen mens alle de forventningsfulde løbere startede ud på Skanderborg Halvmarathon Søen Rundt, men det var på den anden side fedt at stå klar da sønnike kom drønende i mål i en superfin debutant-tid!

1. halvmarathon under vesten! :-)

- Det havde jeg jo ikke oplevet hvis jeg ogå havde løbet. Jeg ville jo stadig løbe rundt ude i Dyrehaven med 2 - 3 km tilbage mens han løb havde målgang. Flot klaret, Asbjørn!

Men tilbage til Trail-serien ved Knøsen.
I lighed med første afdeling, der blev løbet for en måned siden, kom jeg ind som en af de sidste, lige tids nok til at overvære lidt af præmieceremonien og til at få mig lidt velfortjent kage og frugt..
Min skade klarede selve løbeturen fint nok, men i nat måtte jeg altså ty til panodilerne fordi det dunkede noget i foden.. I dag er det dog okay igen. 

Peter Piskeben kørte mig hjem, og vi blev i bilen enige om at der vist seriøst skal trænes bakker inden det går løs næste gang.

Solnedgang ved Knøsgården

3. afdeling ligger vistnok i januar. Så er det med at have pandelampen klar!

 

Skadet.

Jeg sidder her i sofaen med venstre ben nonchalant draperet på sofaryggen. Fod og knæ skal helst befinde sig lidt i højderne, for jeg har nemlig slået mig.

I aftes var jeg ude sammen med et par af "Trail-tøzerne", Hanne og Tine. Vi skulle løbe bakkeintervaller, og det gik også vældig fint - lige indtil jeg bankede venstre VFF-beklædte fod ind i en trærod og faldt. Med knæet først. Av. Jeg blev hevet op og skaderne blev besigtiget. Ingen blod, kun en lille hudafskrabning. Skovstien var (bortset fra at den altså havde den dér strittende trærod!) relativt blød at lande på, i hvert fald i forhold til hvis det havde været asfalt.

Det var på de sidste par kilometer af turen, så jeg besluttede mig for at ignorere smerten og luntede roligt videre. Det gik okay.

Bortset fra uheldet var det en skøn omgang bakkefræs, og så i smuk solnedgang!

 I dag humper jeg. Mit knæ er lettere hævet, og meget ømt. Værre er det med min storetå. Den kan jeg næsten ikke bøje uden at det gør ondt, og det gør altså temmelig nas at gå. Og det ser ynkeligt ud når jeg gør det.. Jeg kommer ikke ud at løbe de næste par dage, ser det ud til. Seriøst nederen!

Der er kun 4 dage til på søndag. Da er der Skanderborg Halv-marathon, Søen Rundt. Min søn på 14 år har besluttet sig for at debutere på de 21,1 km rundt om Skanderborg Sø, og jeg har da voldsomt lyst til at tage turen rundt også. Men lige nu ser det desværre ud som om jeg må følge hans tur fra sidelinjen. Hep-hep, Asbjørn!

Bank under bordet..

7-9-13 er jo en gammel besværgelse: en slags trylleformular beregnet til at holde uheldet på afstand, at undgå nemesis. Hvis man er overtroisk er de tre tal stærke sager, og i kombination - wow! Det er jeg heldigvis ikke, men man kan jo godt "lege med", også lidt for en sikkerheds skyld..

Men det er også en dato (i går) og et marathonløb. Like2Run havde arrangeret løbet, både halvmarathon og marathon, ved Fladbro nær Randers.

 

Ved Fladbro en smuk sensommerformiddag

 

Dette arrangement var ikke af de store. Et lille, intimt hygge-marathon med knap 100 deltagere. Overskueligt set-up og nemt at finde en P-plads. Sådan kan jeg lide det.. :-)
Og så var det jo pragtfuldt vejr! Solen bragede ned og varmede alting op lige fra morgenstunden - det blev dog hurtigt lige i overkanten varmt.. 

 

Udstyr

 

Jeg gjorde mig klar i formiddagssolen med FiveFingers og solskygge. 
Løbet skulle starte kl. 11, og lidt inden fortalte Jesper Elfving lidt om ruten, forplejningen og alt det praktiske.

Jesper Elfving fra Randers Marathon / Like2Run

 

Han fortalte også at dette marathon ville blive det sidste af slagsen, fordi arrangørerne havde fundet at der efterhåndet var rigtig mange marathonløb i udbud rundt omkring, og at de derved hver især blev for små. Det er jeg rigtig ked af at høre, for det er netop det jeg synes er så skønt: små, hyggelige arrangementer. Og man kommer jo efterhånden til at kende nogen af løberne, og hvornår skal jeg ellers få glæde af Susanne Nielsens selskab?? Hm, jeg kunne jo prøve at køre til Nordjylland for at løbe engang..
Ja, jeg ved det - jeg er en hjemmefødning og en tryghedsnarkoman.

Jesper sagde dog også at der nok bliver arrangeret nogle trail-løb i stedet for - og det er jo et udmærket plaster på såret!

Men det her var også trail-løb.. Det kom lidt bag på mig at ruten var så skov-agtig og på så små stier. Ikke at det som sådan gjorde noget - men det skulle vise sig at det var hårdt i længden!

På første runde i sommerskoven

Som forventet gik alting jo helt som det skulle på de første 6 af de 12 omgange (hver på 3,5 km). Dejlig rute, skønt vejr (meeen noget varmt) og gode ben. Masser af med-løbere på ruten.
Da de mange halv-marathonløbere efterhånden blev færdige med deres 6 ture rundt blev der godt nok noget tomt derude. Man kunne løbe i sine egne tanker og nyde den dejlige natur.

Der var god plads på stien

 

Man kunne hilse på fårene hver gang man kom forbi..

- og man kunne tulle stille og roligt afsted og glæde sig over at der ikke var tegn på ballade i knæregionen og at den sports-BH jeg havde valgt til dagens tur ikke generede eller skarvede nogen steder. Så lykedes det mig altså endelig at finde en ordentlig langdistance-BH!
De eneste fysiske gener (udover de obligatioriske træt-ømme ben, der satte ind lige efter 20 km) var en ømhed på 2. tå på højre fod, hvilket helt klart skyldes at jeg glemte at trimme neglene godt ned inden løbet. Desuden lidt mavekneb. Det sidste dog heldigvis først på allersidste omgang, og det kunne holdes i ave med et par gå-ture.

Jeg var sidste løber i mål..

 

Udsolgt i butikken..

Det udmærkede depot var så godt som rippet da jeg langt om længe løb i mål, men jeg gaflede de sidste appelsin-stykker og et par glas cola inden lukketid. Fik også tilbudt en portion pastasalat, men det havde maven ikke lige brug for.
Jeg fik den fine finisher-medalje om halsen og kan nu glæde mig over at have gennemført mit femte marathonløb.

7-9-13-medaljen

 

Stor tak til Like2Run for et godt løb! Jeg glæder mig til at se hvad disse udmærkede løbsarrangører har at tilbyde af trail-udfordringer i fremtiden.

Nu skal jeg så have fundet mit næste M-løb. Det bliver lidt svært, for kalenderen er godt booket op. Under alle omstændigheder skal der nok lige gå en måneds tid inden næste gang. Mindst.

 

Hvad skal man vælge?

D. 7. september løber jeg 7-9-13-marathon oppe ved Randers. Glæder mig! Men hvad søren skal man nu tage på?
De nye eller de gamle FiveFingers?

De gamle. De er helt nyvaskede, men virkelig slidte..

 

De nye. Fine, men ikke helt løbet til endnu.

Det er jo fuldstændig samme model, blot med halvandet års ancienitet og masser af kilometer til forskel.. VFF SeeYa er til dato de bedste løbe-futter jeg har haft. De er højtelskede fordi de er lette, sidder perfekt på min fod og er meget nemme at putte tæerne i. Det sidste kan ellers godt være svært, eller i hvert fald kan det være langvarigt, i nogle af de andre VFF-modeller jeg har.

De gamle er - gamle. Som sagt ca. halvandet år. De har løbet et veritabelt hav af kilometer, inklusive 2 marathonløb. Der er lidt huller i stoffet hist og pist, og bunden er mildt sagt godt slidt. Men de hænger stadig sammen og de skarver med garanti ingen steder. Og med minimalistisk løbe-fodtøj er der jo ikke nogen stødabsorberings-effekt man skal tage hensyn til.

De nye har jeg kun løbet omkring 20 km i. På første tur, der var ca. 10 km, kunne jeg godt mærke en lille skarve-tendens på den ene hæl. Og en anelse klem på højre storetå. Så jeg er lidt i tvivl nu - bliver det de nye eller de gamle til marathonløbet?

Måske jeg bare skal tage begge par med. Det er jo rundeløb, så hvis det ikke fungerer med det først valgte par FiveFIngers, så kan jeg jo egentlig bare skifte, eller simpelthen smide skoene og løbe barfodet (hvis underlaget tillader det). Ja, det må blive planen!

Planer er gode at ha'.

På træningssiden lige nu er planen at jeg skal slappe lidt af. Nogle korte ture på 5 - 10 km i roligt tempo hen over ugen, en lidt længere rolig tur (ca. 15 km) i weekenden, og så igen korte hyggeture i næste uge. Nedtrapning. Opladning.

Men der er liiiige et lille udfordrende bakke-trailløb der skal klares i morgen. Det er Himmelbjergegnens Trail-serie der skydes i gang, med første bakke-udfordring ud af i alt 4 henover året. Der løbes i bakkerne omkring Knøsen (tæt ved Himmelbjerget) og selvom ruten, der skal gennemløbes to gange, kun er 4,2 km, kommer det til at føles som det dobbelte. Det er hårdt, stejlt, vildt og sjovt.
Jeg tager sønnen (på 14) med. Han var også med på en af turene sidste år og klarede sig rigtig godt på den krævende rute.

 

Silkeborg Triathlon 2013 - kvart (h)jern(e)mand

Jamen, det gik jo godt. Altså ikke helt så godt, rent resultatmæssigt, som sidste år, men det lå ligesom i kortene.
Cykling og svømning har jo ikke været så højt prioriteret på træningsplanen her på det sidste, og det kunne man aflæse på i hvert fald cykeltiden. Men mere om det lige om lidt.

Først MÅ jeg jo lige lovprise hele arrangementet!
Det er virkelig smukke og naturskønne omgivelser dette stævne har placeret sig i - Almindsø er top-lækker både at skue og at svømme rundt i, og så var det jo herligt vejr oven i købet. 
Min "Verdens Bedste Triklub", SMT, havde som sædvanlig helt styr på logistikken og det hele kørte som smurt i olie..

Jeg ankom i god tid med cykel og alt det grej der nu skal bruges - hvilket ikke er så lidt! Nåede lige at se deltagerne på den halve ironman crawle afsted i den 20 grader varme sø. 
Banen er 950 meter, og vi på den kvarte svømmer en tur, mens de halve jernmænd må tage turen to gange. På samme måde med cykelrute og løbetur.
I mit stille sind var jeg glad for at jeg kun skulle gennem strabadserne x 1, men et eller andet sted trækker det jo lidt, tanken om de lange distancer..

Nå! Men mens de seje halve jernmænd og -kvinder svømmede færdigt begyndte jeg så småt at gøre mine ting og cykel klar i skiftezonen, fik tisset af og kom i våddragten.
Det er en anelse stressende at gøre klar. Alting skal ligge klar i den rigtige rækkefølge, og det hele skal tjekkes og dobbelt-tjekkes øfr man er sikker.. Det er lidt OCD-agtigt. Er chippen på plads, har jeg husket mine cykelsko og sidder svømmebrillerne nu også stadigvæk i panden..? Det sidste tjekkes indtil flere gange på vej ned til søen..

Klar, sådan da..

Klokken 11.30 gik starten.

Jeg havde placeret mig helt ude på venstre fløj. En helt bevidst plan for at undgå klump-svømning, og det var da også en god strategi! Jeg havde god plads, især indtil vi kom forbi anden bøje, og kunne faktisk svømme ret uhindret hele vejen. Det resulterede da også i en svømmetid der var et helt minut hurtigere end sidste år - yay!

Op på det tørre igen -

- af med gummidragten og hen til cyklen

- Det var jo et herligt vejr..
Da jeg var blevet installeret på min dejlige cykel "Det Blå Lyn" og glad trillede afsted, gik der næsten hygge-tur i den.. I hvert fald nød jeg cykelturen voldsomt og det viste sig senere at min gennemsnitsfart også lå lige lovlig lavt, i hvert fald i forhold til sidste år. Jeg tabte en 3-4 minutter på den konto. Men det var super at køre den smukke, bakkede tur til Virklund, Asklev, Vrads, Gjessø og Silkeborg. Og ingen tekniske problemer undervejs, phew!

Efter sådan en trille-tur skulle man tro at benene var top-klar til de afsluttende 10,5 kms løbetur. Men det var ingenlunde tilfældet! Benene var som gele og det behagelige cykelvejr ændrede sig med et til at blive alt for varmt svede-vejr!
For lidt cykel-træning de sidste 2 måneder (altså efter jeg droppede planerne om halv jernmand). Der skal strammes op!

Men på med FiveFingers og solskygge og så afsted ud i bøgeskoven. Det kan godt være det er en skøn-herlig løberute, men det var jeg ikke rigtig i stand til at værdsætte på det tidspunkt. Jeg overlevede på ren viljestyrke, tilskuernes og de andre SMT'eres opmunterende "hep" og på væske- og energidepoterne, der heldigvis var strøet ud med generøs hånd!

Flyvende! (men mega-træt..)

 

Næsten i mål..

Jeg sluttede i tiden 3:11:12. 
Det er okay, men 3 minutter langsommere end sidste år, og det kan kun komme til at betyde en ting: Mere tempo-træning fra nu af! Intervalløb. Turbo-crawl. Bakkespurter.
Yngre bliver jeg jo ikke, så der må knokles hårdt for at holde status quo, og endnu hårdere hvis jeg vil forbedre mig. 

Jeg har lige lagt en langsigtet plan. Jeg vil ikke komme ind på detaljerne endnu, men kan da sige at de kommende 12 måneder bliver ben-hårde og fuld af udfordringer og spændende motions-events. Førstkommende begivenhed er allerede d. 7. september, hvor jeg stiller op til 7-9-13 marathon oppe ved Randers.
Det skal nok blive fedt! 

Tri-forberedelser

For længe, længe siden købte jeg startnummer til den halve IM-distance til Silkeborg Triathlon. Jeg fandt mig også et træningsprogram og gik frejdigt i gang med at forberede mig.

Men engang i juni gik jeg død. Det var for hårdt, tog for meget af min tid, og jeg var bare træt hele tiden. Da jeg nåede en restitutionsuge i træningsprogrammet, og selv den forekom mig ubærlig barsk, kastede jeg håndklædet i ringen. Jeg solgte mit startnummer og var lettet. 

Men så her forleden dag så jeg tilfældigvis at der var et par afbuds-startnumre til salg. På den kvarte IM. Se, det var jo straks noget andet, og jeg lagde straks billet ind på et. Og fik det.
I morgen går det så alligevel løs ved Almindsø!

Grundformen er vel okay. Jeg har løbet en del her i sommerperioden, men ikke svømmet og cyklet ret meget siden jeg droppede planerne om den halve IM. Alligevel tror jeg godt jeg kan klare mig igennem og få en god oplevelse.
I dag skal der bare slappes godt af (og pakkes grej) og jeg skal ikke blot spise og drikke, næ nej.. Jeg skal carboloade og hydrere!

Det bliver hårdt. Ingen tvivl om det. Men vejret ser ude til at blive rigtig fint, cyklen er klar og jeg glæder mig. Jeg overvejer ligefrem at tage løbeturen i bare fødder..

"Det Blå Lyn" klar til ræs!

 Jeg rammer søvandet i morgen kl. 11.30 og hvis alt går vel, både svøm-cykling-løb, løber jeg i mål efter ca 3 timer og et kvarter. 
Der må gerne heppes og krydses fingre. 

Barfodsløb i mit "hood".

Jeg ved det - bloggen har været ret død ret længe. Det beklager jeg meget over for mine 3 (plus-minus 1) læsere.
Men i dag er der sket noget der er værd at skrive om, nemlig..

Barfods-hyggeløb i Ry!

Via FB-gruppen "Barfodsløb" arrangerede jeg en lille barfodsvenlig løbetur, nøjagtig som sidste år, lænede mig så tilbage og håbede på at der ville dukke et par stykker op. Og se så lige her:

 

Jesper, Peter, Hanne, Asbjørn, Rasmus, Michael, Lars og Claus, Birthe, Gitte og Charlotte.

En pæn stor flok på 11 barfodsløbere dukkede op. Flot fremmøde, synes jeg, men det havde måske noget at gøre med at der var kage bagefter..

 

Hyggeløb. Det betyder at vi følges ad. Ingen ruteafmærkninger, ingen præmier til hurtigløberne. Så hvis man ellers ikke ville risikere at blive efterladt derude i vildnisset blandt flåter (og måske ulve!!) blev man nødt til at følges med mig, for det var mig der kendte ruten.

Og afsted det gik! 10 løbere på bare fødder (et par stykker faktisk debutanter, så hatten af for det) og en enkelt i minimalistiske, lynhurtige løbesko.

Første del af ruten var på skovsti. Græs og jord, krydret med småsten, kviste og kogler. Udmærket underlag. 

Humøret var højt, og tempoet var tilpas tilbagelænet til at vi kunne snakke, nyde naturen og det dejlige vejr og samtidig scanne stierne for skarpe genstande. Ikke fordi der var så mange sten og andre spidse sager at det gjorde noget - jeg tror at de sidste dages regnvejr ligesom har blødgjort det hele en smule..

Vi løb langs Gudenåen et stykke vej, hvorefter vi krydsede over vejen og gennem et område som jeg kalder "vildnisset" og hvor det kun er rådyrene der bruger stierne. Og de havde vist ikke været der særlig ofte her på det sidste.. 
Men vel gennem vildnisset kom vi så til Blidsø. Fødderne blev lige vasket i det lune søvand ved sandstranden, hvorefter vi løb videre langs søen og tilbage igen ad den allermest perfekte barfodssti jeg kender. Pragtfuldt underlag, herlig duft af fugtig granskov og lækkert sensommersolskin. Så bliver det ikke meget bedre!

Ruten var 7,3 km lang, og for nogen af deltagerne var det rigeligt for de sarte, u-hærdede forsåler. Men alle klarede strabadserne flot, og der hørtes ikke særlig mange smertensudbrud undervejs.

Til sidst, lige inden P-pladsen hvor der var start og mål, gik ruten langs vejen. Nogle cykelryttere kom forbi og kom med dette, lidt usædvanlige, udbrud: "Hey, der er en der har sko på!"

Og det var jo helt specielt. Så mange løbere sammen med samme glæde for barfodsløb, det oplever man ikke hver dag. i hvert fald ikke jeg. Godt nok er det lykkedes mig at lokke løbeskoene af mine løbevenner engang imellem, på kortere strækninger, men egentlige barfodsløbere er der ikke mange af her i nabolaget.
Herligt således at kunne samle barfods-glade folk fra Århus, Ulstrup, Fredericia, Vejle - det må have været det meste af den østjyske barfods-liga der kom til Gl. Rye i dag.

Efter turen var der almindelig rå-hygge og små-snak på pladsen. Kagen faldt heldigvis i god jord.

Tak for i dag, det var en dejlig løbetur. Jeg inviterer gerne en anden gang, og ser også meget frem til at komme til andre barfods-arrangementer ude i verden.. :-)

 

En lys, våd sommernat.

Coast 2 Coast 2013, som er et løb hvor man på årets korteste nat løber fra Skallerup Strand på vestkysten til Frederikshavn på østkysten, kom som lidt af en overraskelse.

For fire dage siden vidste jeg ikke at jeg skulle med. Men så SMS'ede Hanne og sagde at hun havde gaflet et par startnumre, og så var jeg naturligvis frisk!
Der havde været udsolgt til dette speceille 50 kilometers løb meget længe, men hun havde holdt øje med hjemmesiden og da der kom afbudsbilletter til salg var hun hurtig! Faktisk var det på en måde lidt en fødselsdagsgave hun gerne ville give sig selv, og det fik jeg så også glæde af! :-)

Sent fredag eftermiddag satte vi kursen mod Palmestranden i Frederikshavn. Vi havde min MTB med, for vi skulle ikke løbe alle 50 km, men valgte Bike-and-Run konceptet, hvor 2 løbere kunne deles om en cykel og på den måde undgå at på prædikatet "ultraløber" hæftet på sig..

Jeg er så glad for min cykel - og mine FiveFingers :-)

Det var dejligt vejr i Frederikshavn fredag aften.

Palmestranden i aftensol

Men det var jo i Skallerup, ovre på den anden side, at løbet skulle starte ved solnedgang, så vi steg ind i en af busserne der kørte vestpå.

Så kører bussen med Hanne og undertegnede.

Vejret var også fint ved Skallerup Klit, og månen var næsten fuld.

Fuldmåne over Skallerup og hundredevis af løbere.

Kl. 22.22 skulle solen skydes ned og løbet begynde.
Den første kilometer skulle alle deltagere løbe på stranden, hen til cykelparkeringen. Hanne og jeg havde aftalt at jeg tog den første cykeltur, og så ville vi bare tage det som det kom..
Men først skulle vi lige af sted.

En lang slange af forventningsfulde løbere på vej ned til stranden

Løbsledelsen havde sørget for at have et godt overblik

Flagpyntede traktorer

Løberne samles på stranden, klar til afgang!

Da solen gik ned (desværre skjult bag skyerne) markerede et ordentligt kanon-brag at nu var det med at komme ud af starthullerne!
Henne ved cykel-stalden løb Hanne videre, mens jeg prøvede at finde min cykel. Da jeg endelig havde lokaliseret den og fået monteret lygter var der gået et godt stykke tid, og jeg kørte ud for at finde min makker.
Det var nu ikke sådan bare lige...
For der var mange cyklister og løbere på de meget smalle veje, og det var ikke helt nemt at komme frem. Efter 4 - 5 kilometer slalom-kørsel og forgæves spejden efter Hanne var jeg ved at tro at jeg havde overhalet hende uden at se hende. Men vi blev forenet ved depotet ved 7 kilometer. Phew!
Herfra fulgtes vi pænt ad.
Vejret var fint, aftenen smuk og lys og da Hanne havde løbet 10 kilometer skiftede vi. Jeg løb også 10 kilometer, og alt gik rigtig godt.
Da klokken var midnat havde Hanne jo fødselsdag, og hun fik selvfølgelig en lille fødselsdagssang af mig og de løbere der tilfældigvis lige var inden for hørevidde :-)

Depoterne undervejs var mange, hyggelige og velforsynede.

Depotet ved (vistnok) 22 km.

Man kunne, foruden den sædvanlige løber-føde (vand, energidrik, frugt og slik) mæske sig med lækkerier og specialiteter som julesmåkager (serveret af selveste Julemanden), rødvin, øl, pandekager, suppe, flødeboller og mange andre gode sager. Det var super-hyggeligt og godt arrangeret.
Der var også forbavsende mange heppere ude i natten - det gav rigtig god energi!

Efter de første 2 x 10 km gik vi over til at løbe 7 km hver mellem skiftene. Trætheden satte ind, og ved omkring 38 km begyndte det at øs-regne.
Det var koldt at cykle, så skiftene blev hyppigere. 5, 4 og 3 kms intervaller var vi nede på i slutningen af løbet. Vi var våde, noget kolde og meget trætte da vi endelig nåede frem til morgenlyse, men våde og grå, Frederikshavn. Mit venstre knæ gjorde ondt. (Det er altså ØV med det knæ!)
Kl. 4.06 løb vi i mål på Palmestranden.

Endelig i mål!

Når solen går ned i en sæk, står den op i en bæk. Det er ikke lyv!

Ultra-glæde i fugtig morgendis..

Regnen havde heldigvis stilnet af til støvregn da vi nåede ind, men det var koldt og vi var klamme, trætte og sultne. Men glade!
Der var morgenmad - KAFFE!!! - i det store telt, og derefter gik det hjemad.

"Træt? Hvem mig? Naaaj da.."

Når der åbnes for billet-salg til C2C 2014 vil jeg sidde klar ved tasterne. Det var en stor oplevelse og et meget flot arrangeret event, og jeg vil prøve det igen!

Et flot trofæ!

Føddernes Befrielsesdag.

Så blev det endelig d. 5. maj, og hermed international Barefoot Running Day.
Rasmus, der havde arrangeret et barfods-race ved Moesgård Strand i Århus, havde meget passende omdøbt det til "Føddernes Befrielsesdag".

Her er ingen adgang med sko!!

Man måtte dog godt løbe med fodtøj hvis man ville, og det var der også et par stykker der valgte at gøre. Jeg havde planlagt at tage de 7,5 km uden, men blev dog en anelse betænkelig under Rasmus's race briefing.

Rasmus fortæller hvorhen ruterne går og hvordan det er med underlaget..

Jeg overvejede et kort øjeblik at fiske mine VFF Seeya op af tasken og proppe dem bag i væskebæltet, men så ombestemte jeg mig alligevel - det måtte da bære eller briste! Det var jo et rigtigt barfodsløb, det her, ikke sandt?

I København afholder de også barfods-race i dag. Jeg tror de kan samle flere løbere end vi var i Århus i dag, men mon ikke Jylland kommer til at stå stærkt næste år? :-)
Vi måtte jo i dag også undvære indtil flere prominente jyske barfods-løbere, der beklageligvis havde pådraget sig skader af den ene eller anden slags. Den ene af guruerne, Peter Piskeben, mødte heldigvis op alligevel og påtog sig rollerne som heppekor og race-fotograf. Det er godt klaret med kun en rask arm!

Peter Hjul-pisker har for nylig været i skoven med sin MTB. Helt nede i skovbunden.

Nå, men vi skulle afsted ud i skoven! Fire løbere på den lange rute (7,5 km) og tre på den korte (3,2 km) drønede hen mod fiskerhytten og skovbrynet for at kaste os ud i strabadserne: ride-stier med grus, MTB-spor med trafik, skovbund med anemoner, strand med sten og bøgetræer med lysegrønne grene.

Forår! :-)

 

Vi på den lange rute havde aftalt at følges ad, sådan af sikkerhedsmæssige grunde. Ruten var godt nok grundigt opmærket med røde bånd, men hvis jeg ikke havde haft de 3 mænd med havde jeg helt klart misset mange af dem, og faret godt og grundigt vild! De to der løb med sko på  (Peter og Peter) havde bedst styr på det med at spotte de røde strimler. Os der løb au naturel (Michael og undertegnede) havde travlt med at scanne skovbunden for sten, kviste og andet der ville være slemt at træde på, så vi orienterede os ikke helt på samme måde. Så hurra for vores førerhunde! :-)

En sti der ikke rigtig var der.. Blød og rar at løbe på, dog.

Undervejs forsøgte jeg at snakke skoene af førerhundene, meeen det lykkedes ikke rigtig.. Først da der kun var et par hundrede meter igen, henne ved Fiskerhuset ved Moesgård Strand, tog de begge to skoene af. Det var lige inden vi kunne ses fra målstregen..

Shoes off! :-D

Så var det bare at komme over åen og i mål. Jeg havde jo lidt travlt med at tage billeder, så jeg opdagede lidt for sent at Michael stak af!!

Michael stikker og går efter guldet!

Trods et ihærdigt forsøg på at fange ham i opløbet lykkedes det ikke, og Michael krydsede målstregen som 1'er. En snæver sejr. Damn!

En vinder med sorte fodsåler.

 

Efter løbet var der hygge på plænen med skøn kage og præmieoverrækkelse. Vinderne på de to distancer kunne tage hjem med "Vinder-guf" og til de langsomste var der trøstepræmier: Skilpadder. Tyk symbolik (og tyk karamel..) må man sige!

 

Er de ikke bare seje?

Muddermaske er vistnok godt for huden.

Efter kage og vand trængte de stakkels, trætte fødder til et forfriskende bad. Heldigvis var det store badekar lige ved siden af..

Koldt fodbad. Nice.

Det har været en rigtig god oplevelse at være til rigtigt barfods-race. Småt men godt.
Jeg håber at der dukker lidt flere op næste gang der annonceres barfods-hygge. Husk, det er ikke kun for de nørdede (selv det nok hjælper at være det..) - alle kan være med!
Hold evt. øje på FB-gruppen Barfodsløb efter næste arrangement. Det kan godt ske at det bliver i nærheden af Ry, engang i sensommeren..

 

Trail-løb Vandskellet.

Mine Fivefingers ser sådan her ud:

- Det er fordi jeg i dag har løbet Vandskellet Trail, 17 km fra Rørbæk Sø til Tørring.

De sagde inden start at sporet var sprødt og lækkert i år. Dvs at der ikke var særlig vådt. Men det var den i allerhøjeste grad, i hvert fald på udsatte steder.
Men okay. I forhold til de to tidligere år var der vel egentlig forholdsvis tørt. Det var vejret i hvert fald! Sol fra en skyfri himmel, og medvind hele vejen. Det fås bare ikke bedre!

Jeg fulgtes med Annette denne gang, en af de lokale Trail-tøzer..

Det var hendes jomfrutur på Vandskel-ruten, og jeg havde rigtig glædet mig til at vise hende den. Det er sådan en fantastisk smuk tur - varieret natur, søer, kilder, krat, skov og mark. Og sump. Masser af sump.. Og åernes udspring, naturligvis.

Men vi startede ved Rørbæk Sø, den største sø i Skjern Å-systemet.

Top-lækker natur: Rørbæk Sø

Opvarmning ved Rørbæk Sø

Annette og jeg fulgtes ad de første 7 - 8 km, indtil vi nåede depotet ved Gudenåens kilde i Tinnet Krat. Der fik vi serveret Gudevand og energidrik, begge dele tiltrængt!
Jeg var ret nervøs for om min overbelastningsskade i venstre knæ ville begynde at gøre væsen fra sig, men det skete heldigvis ikke!
Til gengæld blev benene godt tunge i løbet af sidste etape fra kilden og ind til Tørring. De gode bakker og ujævne underlag havde brugt mange af mine kræfter, og faktisk er det jo mindre end en uge siden jeg løb et halv-marathon..

Seriøs downhill i ege-krattet. Der var også en del seriøs uphill..

Men jeg var nu ikke så smadret at jeg ikke kunne nyde den fantastiske udsigt over Gudenådalen:

Det her er klasse-trail

Min tid på de 17 halv-hårde kilometer blev mildest talt ikke fantastisk. Men hovedformålet med dagens løb var også at få en spektakulær løbe-oplevelse, teste mit knæ og så vise denne her tur til Annette. Tjek, tjek og tjek! :-)
Mon ikke vi kan samle en god flok trail-tosser herfra til næste års Vandskel-løb? Jeg tror det, og jeg vil sidde klar ved tasterne når løbsnummer-salget starter.