Barfodsløb

Dejlig restitutionstur.

Sen eftermiddagssol og ikke meget vind, 12 - 13 grader. Med sådan et perfekt martsvejr er det ikke svært at komme af sted!
I dag løb jeg en stille og rolig 10'er. Lidt tung i benene fra turen i går på de første par kilometer, men snart var den træthed løbet væk.

Der var smukt og stille mens solen nærmede sig horisonten..
Jeg kæmpede også i dag med de skarpe vej-sten på Gl. Saltenvej. Håber snart de bliver kørt lidt ned i jorden, for de er godt nok en udfordring at løbe på.  Jeg må se det som udvidet fodmassage og så bare håbe på at der ikke kommer en snit-skade i mine FiveFingers.
Da jeg nåede hen til Engvej og den sti som jeg omtalte i går kunne jeg konstatere at de fældede træer endnu ikke er blevet fjernet. Sådan her ser indgangen til stien ud:

Totalt ufremkommelig, og det næsten en hel kilometer her fra Engvej og op til Kræshuset ved Gl. Rye. Jeg er trist over det:  mit Idéfix-kompleks er i den grad trigget og jeg drømte om disse stakkels fældede træer i nat. Det er også de mænd og deres maskiner: de kaster groft grus på skovvejen for at der ikke skal blive for blødt for bilerne, og de myrder stakkels uskyldige træer med deres hidsige kædesave. Når de så skal ind og fjerne træerne vil de køre ind på den ellers så fine og hyggelige naturlige sti med deres store maskiner og efterlade den fuldstændig opkørt, flået og misbrugt.
Øv.
Men hjemme igen kom den gode stemning tilbage: skvalderkålen vokser livligt frem under vores hæk, og kaninen Kiara er vild med det!

Hun er så glad for skvalderkål at hun ligefrem vil lade mig håndfodre hende. Det er store sager: hun plejer at sky mig som pesten. Det er nemlig mig der hver 3. måned fanger hende, tager hende med ind i huset og klipper hendes dejlige uldne pels, så mig kan hun bare ikke li'.. De andre i familien er hun mere tryg ved. Men med skvalderkål som lokkemad turde hun altså godt komme hen til mig i dag. Det var hygge! :-)

17 km.

Det skulle være marathon-specifik træning i dag: 17 km i det planlagte tempo, og det gik egentlig ret godt. Naturligvis var nogle kilometertider hurtigere end andre, det hjælper jo gevaldigt på farten når der går nedad og vinden er i ryggen. Og modsat den anden vej. Og så en ting som nykastet kæmpe-grus (med skarpe kanter) på skovvejen, det kan også hjælpe med at holde farten nede, selv i FiveFingers.
Jeg havde aftalt med min datter at vi skulle tage de sidste 2 km sammen, så da jeg havde løbet 15 stod hun (næsten) klar til at løbe med. Stor fejl at løbe med en overfrisk 12-årig efter man selv allerede har ædt 15 km. Men hun hyggede sig og stor-snakkede hele vejen, også selvom jeg kun hørte brudstykker fordi jeg hele tiden sakkede bagud..
Vi har en lille skøn skov-rute der passer med 2 km. Den er barfodsvenlig, så jeg smed VFF'erne derhjemme, mens datteren valgte at tage sko på. Da vi kom ca. halvvejs måtte vi med gru erkende at vores elskede sti var fuldstændig ufremkommelig på grund af en masse fældede store træer der lå og fyldte hele stien. Åh, det skar i mit hjerte at se de smukke træer fældet. Så synd for vores dejlige natur.
Og vi måtte rigtig ud i bushen for at komme videre på vores tur. Det var ikke helt problemfrit på bare fødder, men det gik dog.
Min datter syntes det var en alt for kort tur med de 2 km. Næste gang kan hun komme med hele vejen, så kan hun lære det.. ;-)