Barfodsløb

Nye trail-eventyr

Selvom det er halvanden måned siden jeg har opdateret denne blog betyder det ikke at jeg har ligget på den lade side.

For det første har jeg jo holdt ferie. Det indebar en ret så udfordrende kano- og kajaktur sammen med familien, ned af den brusende og strøm-stærke Skjern Å. I ret dårligt vejr. Sjovt var det!

Ellers har jeg cyklet en del, især sammen med min søn. Han har lige købt sig en racercykel og så lokker han jo sin gamle mor med ud på langture. Den længste tur var en 100 km rundt i omegnen af Silkeborg, Bryrup og Brædstrup. Vi har også besteget de lokale bjerge på en godt 40 km lang tur omkring Mossø, Ejer Bavnehøj og Yding Skovhøj.

På toppen af Danmark: Ejer Bavnehøj

MTB-cyklen bliver også flittigt luftet. På lørdag er der jo MTB-arrangementet "12 Timer i Jylland", hvor jeg har været så letsindig at tilmelde mig på et duo-hold sammen med Tine. Det bliver i den grad grænseoverskridende hårdt, men Tine og jeg har lovet hinanden at tage det roligt og at tage de pauser vi nu får brug for. Vi regner med andre ord ikke med at vi skal være på banen alle 12 timer.

Weekenden efter, søndag d. 26/8, er der så Silkeborg Triathlon. Jeg har i lighed med sidste år meldt mig på den kvarte ironman, så det skal jeg jo også lige være klar til. For en uge siden deltog jeg i et uformelt trænings-tri på samme distance, og det gik faktisk fint, så jeg er fortrøstningsfuld. Jeg regner ikke med at kunne slå min tid fra sidste år (3:12), men det bliver nok der omkring hvis det går godt.

I går var jeg med Hanne på trail-eventyr på Hjerl Hede. Et ½-marathon på fantastiske trails: gode skovstier, hedestrækninger og kun en smule grusvej og asfalt. Næsten ingen asfalt, faktisk. Jeg havde en supergod første del af løet, hvor alt gik godt og jeg nød at mærke jorden under mine fødder mens vi snoede os ud og ind mellem træerne i urskoven. Jeg tog VFF'erne af ved første depot (der var vand, cola, rosiner og slik) efter 3½ km, og de kom først på igen ca. 8 km efter.

Løbere nr. 2259 og 2260 i højt humør og klar til start!

Ved ca. 12 - 13 km kunne jeg mærke at det vhavde været en udfordrende tur gennem urskoven. Mine ben blev så tunge, så tunge, og varmen tyngede også. Vindstille og sol. Det var middagstid og temperaturen allerede pænt over 20.
Hanne måtte nærmest lokke mig videre på resten af turen, og jeg var bare *så* tæt på at beslutte mig for at udgå. Jeg fik ondt i maven. Det begyndte også at svie generende ved venstre armhule, hvor min singlet åbenbart skarvede. Det var lidt noget møg altsammen, trods de dejlige omgivelser og lækre stier.

Flynder Sø, som vi løb omkring.

Ved 18½ km og det sidste depot (der var vand til ind- og udvortes brug og chokoladeslik) tog vi begge vores fodtøj af igen og så luntede vi lige så stille i mål i en kanon-dårlig tid..
Trods den trælse 2. halvdel af løbet var det en oplevelse som jeg gerne vil have igen. Lidt bedre forberedelse og respekt for at løbe 21,1 km på udfordrende trails skal jeg huske til næste gang!

I dag står den på afslapning og en rolig svømmetur i søen. Vejret er jo pragtfuldt!

Før en vis herre får sko på..

Jeg stod temmelig tidligt op i dag. Kl. 4. Godt nok er jeg A-menneske, men selv for mig var det lige i overkanten tidligt at starte dagen. Det var lige netop ved at blive lyst.
Men Hanne og jeg havde besluttet at vi skulle løbe 21. etape af Hærvejsløbet, og det var skemalagt til kl. 5.38 ude ved Nr. Snede. Derudover havde vi besluttet at tage cyklerne med, køre ud til slutstedet og stille dem der sådan at vi kunne cykle de godt 10 km tilbage til bilen efter endt løbetur.
Det var en god plan!

Faktisk havde vi tænkt os at løbe 2 etaper, nr. 21 og 22. Men da Hanne kom og hentede mig kl. 4.30 ombestemte vi os. Vi ville nøjes med etape 21 og det bestød jo så at vi skulle sætte cyklerne af ved et andet slut-sted end først planlagt.
Det havde jeg jo ikke lige set komme, så jeg måtte grave dybt i hukommelsen for at huske hvordan det nu var ruten løb og hvor etape 21 havde målgang. Ude ad ved Vrads, det vidste jeg.
Vi sad i bilen og kørte deruda' mens dagen blev stadigt lysere og jeg febrilsk forsøgte at finde netforbindelse til mobilen så jeg kunne få et rutekort frem. Det lykkedes ikke rigtig og jeg måtte forlade mig på hukommelsen.
Da vi nåede Vrads stod valget mellem 2 veje, og ja, det var jo bare fifty-fifty. Jeg valgte den til venstre. Så kunne jeg huske at stedet skulle være et lille stykke ude af (forhåbentlig) den valgte vej, men havde ikke rigtig noget specifikt at gå efter. Vi valgte så et tilfældigt sted langs vejen, læssede cyklerne af i skjul bag træerne og skyndte os videre mod Nr. Snede. Klokken var lidt over 5.
Vi kalkulerede da med at vi sansynligvis ville skulle bruge nogen tid og løbe et par ekstra kilometer for at finde cyklerne efter løbeturen, men det var der jo ikke noget at gøre ved. Og vi havde jo sådan set dagen for os..

Vi ankom til startstedet ved Nr. Snede i god tid. Det var til at finde, med bannere, følgebil og alting.

Der var ikke mange løbere mødt op der kl. halv seks søndag morgen. I gråvejr med meget truende skyer. Faktisk var vi kun Hanne og jeg, indtil løberne på etape 20 - lidt forsinkede - dukkede op. Der var en af dem der ville fortsætte. Det ville så blive hans 6. tur. Sejt..
Og så var der Ko.

Ko havde bjælde og noget (lidt slattent) blomsterpynt på og skulle med os hen til næste etape-start.
De godt 10 km (10,6 ifølge min Endomondo-app) var fabelagtigt smukke. Lækre trails, både helt smalle singletracks og lidt bredere skov- og markveje og også lidt bakker af og til gennem Boest mose og Vrads Sande.
Der var stille, fredeligt og fantastisk smukt. Vi så både ræv, harer og rådyr. Der kom lidt regn, men det var ikke særlig meget.
Ko skiftedes vi til at bære, og vore cykel-guide viste vej, udpegede dyre-livet for os og fortalte lidt undervejs om løbet, Hærvejen og bare sådan løst og fast. Hyggeligt.
Vi holdt et behageligt tempo på lige omkring 5.50 minutter pr km og indhentede således en lille smule af den forsinkelse som vi startede med.

Her er vores cykel-guide og den seje ultra-løber, der kunne se frem til en velfortjent pause indtil de to sidste etaper ved Viborg.

Da målet var i sigte kunne vi med stor lettelse konstatere at det var lige nøjagtig ud for det sted hvor vi havde parkeret vores MTB'er!! Hvor heldig kan man være? Det ville nemlig ikke have været særlig sjovt at skulle på jagt efter dem der langt ude i en ukendt skov, for regnen var netop begyndt at sile ned.
Vi sagde arrangørerne fra Løbeklubben På FaceBook pænt tak for en fornøjelig og anderledes løbe-oplevelse (det skal helt klart opleves igen hvis der kommer en næste gang!!) og cyklede så den samme vej tilbage som vi lige havde løbet. En meget regnvåd retur-tur, men heldigvis uden uheld og utilsigtede afstikkere. Våde, glade og en lille smule trætte kunne vi sætte os i Hannes bil ved 8-tiden og køre hjem til et varmt bad, kaffe og morgenmad.

Senere blev der lidt sofa-tid til mig og jeg kunne hygge mig med det seneste nummer af Løbemagasinet. Der er i denne udgave et tema om barfodsløb, og se lige hvem der udtaler sig på et fuldt opslag.. :-)

Jo, den er god nok.. :-)
- Jeg blev for et par måneder siden spurgt om jeg havde lyst til at blive interwievet omkring barfodsløb og mine erfaringer med det, og beæret sagde jeg ja tak. Det fine foto til magasinet har min datter på 12 år taget. Det er hun (og jeg) med rette stolt af!
Det er en rigtig fin, bred og nuanceret artikel/tema, hvor der også er andre barfodsløbere der udtaler sig, samt et par eksperter.
Læs det og smid skoene!!

Nyt grej!

ER den ikke bare flot? Jeg er så glad endelig at have noget ordentligt at køre i skoven på!

Min gamle MTB fik sin dødsdom her forleden hos cykelsmeden. Slidt op, færdig, for bekostelig at sætte i stand. Så var der jo kun en ting at gøre: købe sig en ny!
Det er en dame-MTB, Specialized Jett, med 29" hjul. Min gamle havde jo de almindelige 26" hjul, og det var en rigtig god oplevelse at mærke forskellen. Jeg prøvede både cykler med små og med store hjul inden jeg bestemte mig, men valget var ikke svært: 29" er bare superlækkert at køre med og denne her model "passede" mig bare så godt..
Jeg har været en lille smule i skoven med den, men har ikke haft tid til så meget af den slags endnu. Frem og tilbage på arbejde er den også god.. :-)

En lille løbetur er det også blevet til siden barfods-træffet i søndags. Mine fodsåler har været lidt brugte og en lille smule ømme efter de 8 kilometer i bushen, men her 3 dage strabadserne efter følte jeg mig klar til en lille tur.

Jeg havde uld-galocherne på, for det føltes lidt små-køligt her til morgen. En dejlig tur var det selvom fodsålerne stadig var lidt følsomme.

I morgen står den på Trail-hygge ude ved Knøs-gården. Det bliver spændende at se hvad det er for noget arrangement..