Barfodsløb

Trailløb - det nye sort.

Definér lige "trail".

Trail betyder sti, og trailløb betyder jo så løb på stier. Men hvad er det for stier man løber på når man løber trailløb? Er det skovstier? Cykelstier? Bynære gangstier? Dyreveksler, måske, eller er det udelukkende stier med mange højdemeter indbygget?

For mig betyder trail-løb at der løbes på rimeligt naturlige stier. Dvs, en sti der er anlagt, med stabil grus og belysning og hele baduljen og som bliver passet af maskiner anser jeg ikke som et "trail". Derimod er en sti mellem marker og hegn og skov i min verden en "trail", også selvom den ikke er helt naturlig men på et eller andet tidspunkt dannet af en traktor, måske, og bliver passet en smule ved at selvsamme traktor kommer og slår hø et par gange om året. Men ægte trails, det er de smalle, snoede stier i skoven, i bakkerne og i engene, der hvor kun mennesker til fods og dyrene kan færdes. Nåh jo, og så MTB-folket. De (vi) benytter jo også trails. Så hedder det bare single-tracks i stedet for..

Trail-løb betyder også for det meste barfodsvenlig. Typisk er de stier hvor biler og maskiner ikke færdes rigtig rare at løbe barfodet på. Der er naturligvis undtagelser, men i det store og hele er det den motoriserede trafiks krav til stabile køreforhold (grus) der ødelægger ellers fine barfodsstier.
Hvad er trail-løb for dig?

Trail-løb kan sagtens være helt flade men de kan rigtig nok også byde på rigtig mange højdemeter. Det måtte jeg sande da jeg for en lille uge siden var med til en heftig omgang "Trail-hygge" arrangeret af Ry Trail Runners og et Racegear.dk. Det foregik ude ved Knøsgården tæt på Himmelbjerget. Det er et område jeg udmærket kender i forvejen så jeg var godt forberedt på de mange op- og nedture, men at tempoet var så højt havde jeg ikke lige set komme..

Jeg fulgtes med Hanne og min søn Asbjørn. Min nabo Edin var der også, og Claus fra Silkeborg. De ses her, på Knøsgårdens gårdsplads lige inden start:

Vi blev inddelt i 3 grupper med hver sin guide, efter forventet længde på turen. Vi (Hanne, Asbjørn og jeg) holdt os til ved den korte tur. Det skulle vise sig at være en fornuftig disposition..
Vi lagde ud med at spæne op på Knøsen, en opvarmningstur på ca. 1 km. Allerede der kunne jeg mærke at det ville blive en hård omgang trail-kost!
Nå, men jeg mente jo nok jeg var lidt vant til bakkeløb, så jeg løb frisk afsted i mine VFF'ere, i bagtroppen. Heldigvis var det tørt vejr, ellers ville de smalle trails (MTB-singletracks, faktisk) have været for glatte til det fodtøj. Jeg kan se behovet for egentlige trail-sko manifestere sig.. Minimalistiske trailsko, naturellemente!

Op ad bakke, ned ad bakke. I hæsblæsende fart. Af og til var der så velgørende pause, hvor vores guide fortalte om teknik ved især løb ned ad bakke. Gudinden være lovet for de undervisnings-breaks, så kunne man da lige få pusten inden det gik løs igen.

Asbjørn (13 år om en lille uge..) klarede det hele supergodt. Han var bare med helt fremme hele tiden - den dreng æder højdemeter til morgenmad!
Da vi kom hjem til Knøsgården igen var der gået en times tid og vi havde forceret 8 km. Jeg ved ikke hvor mange højdemeter det var, men det var i hvert fald rigeligt. Nok til at mine lår var fuldstændig syrede til de næste 2 døgn. Det gik først væk efter en 11 km's restitutions-løbetur sammen med Hanne lørdag morgen.

Det var hårdt, men godt! Jeg stiller frisk op igen hvis Ry Trail Runners inviterer til mere trail-hygge..

I dag var jeg ude på de lokale trails på egen hånd (fod). Det var min mening at løbe hele turen (11½ km) på bare fødder, men det var sålerne ikke helt enige i.. De var noget følsomme af en eller anden grund, og efter ca. 4 km tog jeg VFF'erne på. De røg nu af igen et par km efter, og på igen for en kort bemærkning inden jeg nåede til denne rigtig dejlige barfods-trail:

En sti gennem en slags højmose-område. Jeg kalder det fårefolden. (Der gik nogle får og græssede der for nogle år siden.. ) Der er næsten altid fugtigt i fårefolden, og her om sommeren er det skønt at løbe gennem det lune mudder og de sumpede vandpytter. Det er rendyrket barfods-lykke!

Nyt grej!

ER den ikke bare flot? Jeg er så glad endelig at have noget ordentligt at køre i skoven på!

Min gamle MTB fik sin dødsdom her forleden hos cykelsmeden. Slidt op, færdig, for bekostelig at sætte i stand. Så var der jo kun en ting at gøre: købe sig en ny!
Det er en dame-MTB, Specialized Jett, med 29" hjul. Min gamle havde jo de almindelige 26" hjul, og det var en rigtig god oplevelse at mærke forskellen. Jeg prøvede både cykler med små og med store hjul inden jeg bestemte mig, men valget var ikke svært: 29" er bare superlækkert at køre med og denne her model "passede" mig bare så godt..
Jeg har været en lille smule i skoven med den, men har ikke haft tid til så meget af den slags endnu. Frem og tilbage på arbejde er den også god.. :-)

En lille løbetur er det også blevet til siden barfods-træffet i søndags. Mine fodsåler har været lidt brugte og en lille smule ømme efter de 8 kilometer i bushen, men her 3 dage strabadserne efter følte jeg mig klar til en lille tur.

Jeg havde uld-galocherne på, for det føltes lidt små-køligt her til morgen. En dejlig tur var det selvom fodsålerne stadig var lidt følsomme.

I morgen står den på Trail-hygge ude ved Knøs-gården. Det bliver spændende at se hvad det er for noget arrangement..

Barfods-træf i regnvejr.

I sådan lidt små-koldt og rigeligt fugtigt vejr mødtes jeg i dag med 5 andre "barfods-tosser" på en parkeringsplads her lidt uden for byen.
Jeg havde inviteret til barfods-hyggetur i dag, men havde ærlig talt håbet på lidt solskin eller i det midste tørvejr. Men mine forbindelser mht. vejrkontrol er åbenbart ikke helt i orden, så vi måtte tage til takke med de herskende forhold.
Det var nu heller ikke så slemt endda. Herregud, vi skulle da nok blive tørre igen, og skoene blev jo i bilen.
De 5 kække barfods/minimalistsko-løbere der var mødt frem var Claus fra Silkeborg, Peter, Anette og Jesper fra Århus og Annette her fra Gl. Rye.

Jeg havde lagt ruten, så jeg førte an ud i sti-labyrinten i skovområdet ved Vissingkloster. Der blev en lille ekstra sløjfe på den del af turen, fordi jeg igen missede en af højre-drejningerne derude.. Det *er* altså nærmest en labyrint, men en barfodsvenlig en af slagsen!
Vi kom tilbage på rette spor og løb ned langs Gudenåen og ud til Horsensvej igen, der hvor Klostermøllevej går fra. Derfra gik ruten ad min og rådyrenes "hemmelige sti" ned mod Blidsø, så lidt langs søen og tilbage igen ad en anden barfodsvenlig sti.

Undervejs kastede folk hæmningerne og snørede op..  Skotøjet blev hevet af og båret hjem i hænderne. Her er det Jesper der sådan for alvor mærker verden på Blidsø-stien.

Anette også, og det er vist ikke så tit det sker, har jeg ladet mig fortælle..
Peter Piskeben tog hele turen på bare fødder:

 Så befandt vi os ved turens værste strækning: ca. 200 meter groft underlag på Femvejen. Femvejen er ret gruset og lidt af en udfordring for sarte såler. Heldigvis var strækningen til at overse og vi kom igen ind på en af de gode stier med jord, sand,  græs, snegle, hestepærer og grankogler. The good stuff!
Til slut en lille ½ km på cykelstien langs Horsensvej og vi var tilbage på P-pladsen.
8 km i behageligt tempo blev det til i alt, og alle afsluttede turen uden fodtøj på! Flot klaret, synes jeg!
Jeg frøs gevaldigt om fødderne, så jeg fik hurtigt de hjemmestrikkede sokker, nogle sko og en sweater på. En kop kaffe og et stykke barfods-kage blev nydt i støvregnen..

.. hvorefter folk så småt begyndte at blive blå om læberne. Det kunne være p.g.a. den blå glasur på kagen, men jeg tror nu det mere var vejret.. Tænderklaprende sagde vi farvel og tak for en hyggelig løbetur her i mit "Hood".
Inden vi skiltes udsendte jeg en opfordring til at vi kunne gentage hyggeturen, gerne på en af de andres gode barfodsruter.
Jeg skal da gerne bage kage igen. :-)

 

Superfood for løbere.

Løbemagasinet landede her på matriklen for et par dage siden. Altid dejligt når det gør det, så er der dømt restitution på sofaen.. :-)
Denne gang har de en artikel om rødbeder. Denne dejlige rodfrugt skulle angiveligt forbedre sportslige præstationer markant fordi dens høje indhold af organisk nitrat gør at musklerne arbejder uden at skulle bruge så meget ilt. Så trættes musklen ikke så hurtigt, og man syrer ikke så hurtigt til. Andre gode rødbede-effekter beskrives også, men dette her er det væsentlige i forhold til at forbedre udholdenheden.

Da jeg jo elsker rødbeder, både bagte, syltede, rå og i flydende form som juice er det dejlig læsning. Andre yndlings-grøntsager er også fulde af det udholdenheds-fremmende nitrat: spinat, selleri og karse, blandt andet.
Fra nu af vil jeg altid tænke på det gode rødbeden gør for min fysiske præstationsevne mens jeg nyder dens velsmag!

Så tænkte jeg: hvilke andre slags mad bruger jeg på den ene eller anden måde i forbindelse med motion? Og der er faktisk en hel lille liste af ting som jeg anser for at være gode for min træning på den ene eller anden måde. Det vigtigste i den forbindelse er nok chia-frø.

Chia-frø stammer fra Mellemamerika, og mit kendskab til dem stammer fra bogen "Born to Run" af Christopher McDougall. (Læs den!!). De nærmest sagn-omspundne ultra-løbende mexicanske indianere anser chia-frøet for at være mad der i særlig grad giver styrke. Og ordet chia betyder angiveligt netop det. Styrke. De små frø er simpelthen propfulde af protein og kostfibre.
Herhjemme er frøene endnu ikke godkendt som fødemiddel, men kan købes i helsekostbutikker og må gerne bruges som f.eks drys på bagværk på linje med birkes. Men man kan jo sagtens komme til at spilde en ordentlig håndfuld af dem ned i bolledejen. Det kommer jeg nemt til - jeg er lidt fummelfingret når det kommer til det.. Man kan også komme til at tabe et par skefulde chiafrø ned i noget juice, og måske lidt citronsaft og honning oveni. Efter en times tid har frøene så suget væske og er svulmet op så konsistensen bliver som gele eller nærmest som marmelade. Sådan et lille "uheld" kommer jeg jævnligt til at lave..

Så er der jo de gammel-kendte løber-fødevarer som f.eks bananer. Det er hurtig (og sund) energi både før og efter træningen. Lige sådan nødder og mandler. Og rosiner.
Og her for nylig kom jeg også til at kende en anden elsket energi-bombe som en rigtig god kilde til hurtig energi, nemlig disse søde små bjørne:

De var supernemme at slæbe med på marathon-løbet og et par stykker af dem gav mig et hårdt tiltrængt energi-boost lige da jeg havde allermest brug for det.. :-)
Sunde er de næppe, men lige i den situation var de perfekt superfood for i hvert fald denne løber..

Hvilken slags mad bruger I derude som god og styrkende mad? Er der noget specielt I spiser eller drikker op til et løb, eller under løbet? Hvad med bagefter? Hvad restituerer man bedst på efter en hård omgang træning? (kaffe og chokolade ligger højt på min hitliste her..)
Jeg vil rigtig gerne vide det, og måske på denne måde få endnu flere gode madvarer på min liste over særlig god løber-mad!

Og dagens træning, sådan lige som fodnote til al denne mad-snak: 2 x 3,7 km barfodsløb henholdsvis ned til og hjem fra skovsøen. Desuden 900 meter svømning i selvsamme sø, der nu er næsten svømmehals-lun. Det var fantastisk!!

Lykke er hygge i skygge..

Damn, det er varmt for tiden! Næsten for varmt til træning. Men så er det en klar fordel at være barfodsløber, og tendensen smittede da også af på mine fire løbe-veninder på morgenens knap 11 km lange tur ud i det grønne. De var friske, smed de overophedede (og sikkert små-sure) sko og løb med helt nøgne fødder sådan ca. en kilometer til sidst. Way to go, girls!
Jeg glemte desværre at fotodokumentere, og det er da en skam, for det er bestemt ikke hverdagskost at se 5 barfodede amazoner komme spurtende på sti-systemet her i vores landsby.
- Endnu da! :-)

D. 10. juni håber jeg at vi bliver en endnu større flok barfods-løbere. Den dag har jeg nemlig inviteret til fælles barfods-løbetur her i "mit" område. Jeg har lavet en rimelig barfods-venlig rute på ca. 14 km, men sådan at den kan kortes af til det halve hvis man ikke lige er til den lange distance. Så alle burde kunne være med: tempoet bliver stille og roligt, og bagefter er der kage! Se mere om barfods-hyggeturen her, sæt kryds i kalenderen og meld dig gerne på hvis du vil med på hygge-løbetur i bare fødder eller minimalistisk løbefodtøj.

 

Ren barfods..

= møg-beskidte tæer!

Min søn og jeg sammenligner såler efter hhv. fodbold og løbetur. Og så i vaskebaljen med dem!

Siden marathonløbet for en uge siden har jeg ikke haft løbe-fodtøj på. Det er jo i den grad vejr til at lufte tæerne, og jeg har nydt mine korte hygge-ture helt barfods. De sidste to gange, i forgårs og her til aften, er løbeturen gået til skovsøen, hvor jeg har taget mig en lille badetur inden turen hjem igen. Vandet er skønt, slet ikke koldt, men man skal godt nok være hurtig med af- og påklædning for ikke at blive overfaldet af de afsindig mange sultne myg der huserer dernede..

Fødderne er jo ikke helt vant til så meget frihed, og til så meget direkte kontakt med underlaget. Det er jo ikke kun i løbe-situationen at jeg render rundt uden sko på. Det er hele tiden lige nu, fra morgen til aften, i værkstedet mens jeg arbejder, på indkøb, havearbejde, ude og hjemme. Det er faktisk kun når jeg cykler (klik-pedaler kræver ditto sko) eller kører bil jeg ikke er barfodet. Så jeg kan godt mærke at fødderne er lidt brugt. Men det er stadig på en god måde. Der er en rar, lidt prikkende, fornemmelse efter løb, men generelt kan jeg godt mærke at mine fodsåler er en anelse følsomme. De kan ikke klare hvad som helst endnu..

Endelig sommer!

Det er helt klart barfodsløberens bedste tid på året. I hvert fald er det den perfekte årstid for de kuldskære barfodsløbere (det er min kategori).
Her 3 dage efter marathonløbet følte jeg mig klar til en lille restitutionstur, så jeg drog stille og forsigtigt ud i Lyngbakkerne på bare fødder. Det var bare *så* dejligt at løbe uden fodtøj, og det blev til 5 km i roligt og behersket tempo.
Benene havde det meget godt og var ikke specielt mærkede af de 42 km i torsdags, men der er stadig en generel træthedsfornemmelse i kroppen.
Fødderne har det fint her efter årets hidtil længste tur i helt bare tæer.

Efterfølgende har jeg siddet lidt ved PC'en og fulgt med i Copenhagen Marathon. Nu var det ret så koldt og blæsende i torsdags til mit marathon, men jeg er faktisk helt lettet over at det ikke var i dagens vejr jeg skulle løbe den lange tur. Det så ret så varmt ud for de over 12000 deltagere.
Et par stykker fra vores fantastiske Barfodsgruppe på Facebook deltager i CPH Marathon, den ene på helt bare fødder og den anden i Huaraches sandaler (tror jeg nok). De er begge kommet i mål med fine tider. Flot løbet, Povl og Eva!

Det smitter!

I aftes var jeg ude på en rolig 10'er sammen med løbe-veninderne. Dejligt vejr var det, og på den sidste kilometer hev jeg VFF'erne af for ligesom at mærke verden.. Og se hvad mine med-løbere gjorde et lille stykke tid efter:

Er dette mon 2 nye barfodsløbere man ser her? Tjah, måske. I hvert fald havde de mod på at prøve hvordan det er at løbe med bare fødder, på den sidste halve kilometer! :-)
Jeg er spændt på om det er noget der vil gentage sig hen over sommeren..

14 forårslune kilometer.

Planen sagde at jeg skulle løbe 14 km i marathon-tempo i dag, så det gjorde jeg. Stille og roligt og med fantastisk forårsvejr - det var en fin tur. De sidste par kilometer foregik med håndholdt fodtøj, og jeg var en tur gennem en permanent våd/smattet/mudret højmose. Jeg tror at man på en måde bliver mere smattet til op ad benene når man løber i bare fødder end når man løber i sko, for mudderet bliver for hvert nedslag presset op mellem tæerne og står i møgbeskidte kaskader ud over det hele.. Fedt! Jeg mødte for øvrigt en stålorm (den burde hedde bronzeorm, med den smukke guld-metallic farve) der lå og solede sig på stien. Mødte også en hare og to rådyr.

Det bedste af det hele er at nu er mudderet, græsset og jorden lun. Så bliver det for alvor skønt at være barfodsløber!

Mudder mellem tæerne.

Aprilsvejr. Byger og sol og lune forårstemperaturer. Den slags vejr giver rimelig sorte tæer når man løber uden sko.

Kaninen og jeg hygger lidt som vi plejer efter endt løbetur.. I dag løb jeg lidt tempo: først 2 km opvarmning, så 4x1200 meter med fart på, og til slut godt 2 km stille og rolig afjogning. Det sidste barfodet, alt det andet foregik i VFF SeeYa.

Jeg skal snart til at tænke lidt alvorligt på det der marathon. Jeg mener, jeg har slet ikke overvejet om jeg skal have noget energi med, og i hvilken form det så skal være. Gel, energibarer, druesukker.. Der er også noget med at man kan have egne depoter placeret et par steder på ruten, det skal jeg også lige have planlagt.
Men fodtøjet er på plads. Blot ved jeg ikke rigtig om jeg vil skifte mellem at have SeeYa'erne på fødderne og i hænderne, eller om jeg bare skal køre igennem med fodtøj (på fødderne) hele vejen.
Påklædning er ikke så svært. Hvis det bliver lunt og godt løbes der i skørt og singlet. I vådt og/eller køligt vejr bliver det de oldgamle halvlange tights, T-shirt og den lige så oldgamle tynde regnjakke. I tilfælde af solskin får jeg også brug for min skygge, så den bliver jeg nødt til at gøre en seriøs indsats for at finde..