Barfodsløb

Søndagstur med udsigt og søbad.

Med FiveFingers og forårs-tights på løb jeg i dag afsted på søndagstur sammen med 3 af mine gode trail-veninder.
Vi blev enige om en trailrute med bakker, skov og udsigt, ca. 11 - 12 kilometer.

Den første del af ruten var den med bakkerne. Det gik både op og ned (mest op) i Rye Sønderskov, indtil vi nåede op på bakkekammen med den fantastiske udsigt. Eller rettere: mange fantastiske udsigter! Først var der nemlig et hot-spot, hvor vi kunne se både Mossø og Gudensø mellem træernes grene. Sidste chance for den udsigt i år, for når bladene springer ud om ganske få dage vil der være lukket for sø-kig her - men til gengæld smukt lysegrønt!

Søerne kan anes, i kraftigt forårsmodlys, bag Hanne og Tove

Længere henne på bakkekammen er der frit udsyn over Salten Langsø:

Salten Langsø i forårssol

Der er ikke mange mennesker, der finder vej op til netop dette udsigtspunkt, tror jeg. Det er ikke et let tilgængeligt område - man skal virkelig kende vejen dertil og mange gange er stierne godt skjult af grene og kvas (efter arbejde i skoven). Det er vel egentlig mest dyrene der bruger stierne. Og jægerne. Og så os trail-tosser :-)

Trail-tøzer på bakkekammen :-)

Herfra gik det nedad, nedad, nedad - indtil vi kom ned til bredden af Langsøen, som vi kort tid forinden havde beundret i al sin solbeskinnede og langstrakte blå skønhed.

Anemonesti til søen

Vejret var skønt og vandet indbydende! Vi tog os naturligvis en hurtig dukkert i det klare søvand, der ikke var nær så koldt som frygtet. Dvs. de fleste af os hoppede i. Annette lavede i stedet for styrkeøvelser ved bredden.

Natur-fitness

 

After-dipping. Tøj og sko på, lidt snak og et lille hvil

- Og så afsted igen! Jeg droppede dog indtil videre det med at tage sko på igen.

Våde (og kølige) tæer i lunt græs ..

Da vi senere nåede den onde, stenede Gl. Saltenvej måtte de dog på igen. Ikke fordi jeg ikke vil træne mine fødder på grus og lignende vanskeligt underlag - det vil jeg gerne - men når jeg også gerne vil følges med veninderne må jeg vist gemme fodsåle-hærdningen til en anden gang. Den vej er nu også ekstrem slem, set fra et barfodsløbemæssigt synspunkt.

Alt i alt var det en rigtig dejlig tur. Sol, søndag, (næsten) sommer, fabelagtig natur og godt løbeselskab - så bliver det ikke meget bedre! :-)

Se min løbetur: en guidet tour på bare fødder!

Jeg stod op til en grå aprilmorgen og temperaturen lå på 8-9 grader. Der var næsten ingen vind, og fuglene sang som om de blev betalt for det. Med andre ord: det er blevet forår!

Jeg er  - og Gudinden ske tak og lov for det, for det er tiltrængt - midt i en restitutionsuge i forhold til triathlon-træningen, så dagens træning skulle efter planen bestå af blot 40 minutters let løb. Lige til at klare! Jeg gik lidt og kiggede på vejret og termometeret uden for køkkenvinduet og besluttede så at tage dagens tur helt uden fodtøj. En lille landsby-tur med blandet underlag, sådan cirka 5 - 6 kilometer.
På det seneste har der ovre i Barfodsgruppen på FB været lidt snak om den type indlæg der kommer i gruppen. På en eller anden måde handler langt de fleste af dem om fodtøj (der er nu også mange der handler om skader), og jeg har tænkt lidt på hvorfor der mon ikke er så mange der skriver om hard-core barfodsløb derinde - når det nu egentlig er det, gruppen handler om?

Måske fordi det i bund og grund er problemfrit at løbe i bare tæer? Ingen sko, og heller ingen skader! :-) Men det er nok ikke helt så enkelt alligevel .. Vi er nok bare ikke så mange der løber med helt bare fødder, i forhold til antallet af løbere i minimalistsko, eller løbere der er på vej over i minimalistsko. Og det er fint nok. Vi må jo i gruppen snakke/skrive om det der rør sig - og det bliver jo ofte spørgsmålet om hvilken slags minimalistfodtøj man nu skal smide sine penge efter. Det er jo en jungle!!

Jeg tænker dog, at nu hvor vejret bliver varmere skal der nok komme flere indlæg omhandlende rigtig barfodsløb. Altså løb uden nogen form for beskyttelse mellem fodsål og Moder Jord. Og jeg vil gerne bidrage med dette blogindlæg om ægte, uforfalsket barfodsløb. Som sagt en kort, rolig tur på varierende underlag. Og jeg vil gå lidt tættere på netop dette: underlaget.

Det er jo barfodsløberens store udfordring: at skulle tackle alle former for terræn og underlag, naturlig eller menneskeskabt. Min tur i dag var ikke specielt vanskelig, men dog var der enkelte steder hvor det var mindre behageligt. Her kommer en guidet tour:

Starten og den første kilometer bød på fortov og asfalt. Fortovsfliserne  - de almindelige, store betonfliser, er gode at løbe på. Overfalden er glat og man kan lege den gamle leg med ikke at træde på revnerne mellem fliserne .. ;-)

Fortovsfliser. Godt barfodsunderlag!

Snart kom der asfalt. Der er mange forskellig slags asfalt, noget er glat og godt, andet er groft og grusomt! Min korte tur bød på begge slags, men heldigvis var der mulighed for at løbe i sand/græs-rabatten der hvor asfalten var værst.

Rabatten er ikke blød!

Fliser igen, og asfalt (af god kvalitet) igen. Dernæst blev asfalten afløst af skovvej/grusvej. Denne grusvej er ikke specielt slem, da der ikke er alt for mange skarpe sten på den.

jord, sand og grus.

Den er rimeligt okay at løbe på, men krævede nedsat hastighed og øget opmærksomhed. Det kunne dog ikke undgås at jeg fik et par  "av"-oplevelser. Men denne etape var kort og så stod den på asfalt igen et stykke vej.
Godt halvvejs på turen drejede jeg igen væk fra asfalten og ind på noget grus. Heldigvis var det kun på en ganske kort strækning at det så sådan her ud:

For gruset til at være rart ..

På dette tidspunkt var mine fødder også blevet temmelig afkølede, så det var ikke ligefrem en fornøjelse med gruset. Dette grimme underlag blev heldigvis snart afløst af dette her:

Heaven on Earth! :-)

Sådan en hård, trampet jordsti med græs i siderne er bare det bedste. Eller i hvert fald i den liga. En skovsti med grannåle er også fantastisk .. Her bliver der ikke kørt grus på. Man skal kun passe på snegle (ikke på denne tid af året), hundeefterladenskaber (ikke noget stort problem heromkring) og så lige kigge efter trærødder. Men en rigtig lækker sti at løbe på. Den fører ud i Lyngbakkerne fra møllen.

Ud i Lyngbakkerne

Ude i bakkerne er stierne lidt mere "rodede", idet der er en del kviste, blade og diverse småt natur. Masser af rødder også. Men det er stadig supergodt barfods-terræn, efter min mening, især hvis det er lidt varmere end 8 - 9 grader.. Når det er lunere "stikker" det ikke så meget i fodsålerne at løbe på denne ujævne og ru overflade. Det gjorde det så lidt i dag ..

Skønt trailløbsunderlag, især i lunt vejr.

Vel hjemme i haven efter 40 minutters roligt barfodsløb i en temperatur der (for mig) ligger lige på grænsen til at være for koldt.

Kolde fødder ..

Tæerne på min højre fod var lidt blodforladte, ligeledes mine fodsåler. Men et varmt bad gav hurtigt liv til fusserne igen og nu er det bare en behagelig fornemmelse.
Jeg glæder mig til kommende barfodsløbeture og varmere vejr!

Barfodsløb i mit "hood".

Jeg ved det - bloggen har været ret død ret længe. Det beklager jeg meget over for mine 3 (plus-minus 1) læsere.
Men i dag er der sket noget der er værd at skrive om, nemlig..

Barfods-hyggeløb i Ry!

Via FB-gruppen "Barfodsløb" arrangerede jeg en lille barfodsvenlig løbetur, nøjagtig som sidste år, lænede mig så tilbage og håbede på at der ville dukke et par stykker op. Og se så lige her:

 

Jesper, Peter, Hanne, Asbjørn, Rasmus, Michael, Lars og Claus, Birthe, Gitte og Charlotte.

En pæn stor flok på 11 barfodsløbere dukkede op. Flot fremmøde, synes jeg, men det havde måske noget at gøre med at der var kage bagefter..

 

Hyggeløb. Det betyder at vi følges ad. Ingen ruteafmærkninger, ingen præmier til hurtigløberne. Så hvis man ellers ikke ville risikere at blive efterladt derude i vildnisset blandt flåter (og måske ulve!!) blev man nødt til at følges med mig, for det var mig der kendte ruten.

Og afsted det gik! 10 løbere på bare fødder (et par stykker faktisk debutanter, så hatten af for det) og en enkelt i minimalistiske, lynhurtige løbesko.

Første del af ruten var på skovsti. Græs og jord, krydret med småsten, kviste og kogler. Udmærket underlag. 

Humøret var højt, og tempoet var tilpas tilbagelænet til at vi kunne snakke, nyde naturen og det dejlige vejr og samtidig scanne stierne for skarpe genstande. Ikke fordi der var så mange sten og andre spidse sager at det gjorde noget - jeg tror at de sidste dages regnvejr ligesom har blødgjort det hele en smule..

Vi løb langs Gudenåen et stykke vej, hvorefter vi krydsede over vejen og gennem et område som jeg kalder "vildnisset" og hvor det kun er rådyrene der bruger stierne. Og de havde vist ikke været der særlig ofte her på det sidste.. 
Men vel gennem vildnisset kom vi så til Blidsø. Fødderne blev lige vasket i det lune søvand ved sandstranden, hvorefter vi løb videre langs søen og tilbage igen ad den allermest perfekte barfodssti jeg kender. Pragtfuldt underlag, herlig duft af fugtig granskov og lækkert sensommersolskin. Så bliver det ikke meget bedre!

Ruten var 7,3 km lang, og for nogen af deltagerne var det rigeligt for de sarte, u-hærdede forsåler. Men alle klarede strabadserne flot, og der hørtes ikke særlig mange smertensudbrud undervejs.

Til sidst, lige inden P-pladsen hvor der var start og mål, gik ruten langs vejen. Nogle cykelryttere kom forbi og kom med dette, lidt usædvanlige, udbrud: "Hey, der er en der har sko på!"

Og det var jo helt specielt. Så mange løbere sammen med samme glæde for barfodsløb, det oplever man ikke hver dag. i hvert fald ikke jeg. Godt nok er det lykkedes mig at lokke løbeskoene af mine løbevenner engang imellem, på kortere strækninger, men egentlige barfodsløbere er der ikke mange af her i nabolaget.
Herligt således at kunne samle barfods-glade folk fra Århus, Ulstrup, Fredericia, Vejle - det må have været det meste af den østjyske barfods-liga der kom til Gl. Rye i dag.

Efter turen var der almindelig rå-hygge og små-snak på pladsen. Kagen faldt heldigvis i god jord.

Tak for i dag, det var en dejlig løbetur. Jeg inviterer gerne en anden gang, og ser også meget frem til at komme til andre barfods-arrangementer ude i verden.. :-)

 

Føddernes Befrielsesdag.

Så blev det endelig d. 5. maj, og hermed international Barefoot Running Day.
Rasmus, der havde arrangeret et barfods-race ved Moesgård Strand i Århus, havde meget passende omdøbt det til "Føddernes Befrielsesdag".

Her er ingen adgang med sko!!

Man måtte dog godt løbe med fodtøj hvis man ville, og det var der også et par stykker der valgte at gøre. Jeg havde planlagt at tage de 7,5 km uden, men blev dog en anelse betænkelig under Rasmus's race briefing.

Rasmus fortæller hvorhen ruterne går og hvordan det er med underlaget..

Jeg overvejede et kort øjeblik at fiske mine VFF Seeya op af tasken og proppe dem bag i væskebæltet, men så ombestemte jeg mig alligevel - det måtte da bære eller briste! Det var jo et rigtigt barfodsløb, det her, ikke sandt?

I København afholder de også barfods-race i dag. Jeg tror de kan samle flere løbere end vi var i Århus i dag, men mon ikke Jylland kommer til at stå stærkt næste år? :-)
Vi måtte jo i dag også undvære indtil flere prominente jyske barfods-løbere, der beklageligvis havde pådraget sig skader af den ene eller anden slags. Den ene af guruerne, Peter Piskeben, mødte heldigvis op alligevel og påtog sig rollerne som heppekor og race-fotograf. Det er godt klaret med kun en rask arm!

Peter Hjul-pisker har for nylig været i skoven med sin MTB. Helt nede i skovbunden.

Nå, men vi skulle afsted ud i skoven! Fire løbere på den lange rute (7,5 km) og tre på den korte (3,2 km) drønede hen mod fiskerhytten og skovbrynet for at kaste os ud i strabadserne: ride-stier med grus, MTB-spor med trafik, skovbund med anemoner, strand med sten og bøgetræer med lysegrønne grene.

Forår! :-)

 

Vi på den lange rute havde aftalt at følges ad, sådan af sikkerhedsmæssige grunde. Ruten var godt nok grundigt opmærket med røde bånd, men hvis jeg ikke havde haft de 3 mænd med havde jeg helt klart misset mange af dem, og faret godt og grundigt vild! De to der løb med sko på  (Peter og Peter) havde bedst styr på det med at spotte de røde strimler. Os der løb au naturel (Michael og undertegnede) havde travlt med at scanne skovbunden for sten, kviste og andet der ville være slemt at træde på, så vi orienterede os ikke helt på samme måde. Så hurra for vores førerhunde! :-)

En sti der ikke rigtig var der.. Blød og rar at løbe på, dog.

Undervejs forsøgte jeg at snakke skoene af førerhundene, meeen det lykkedes ikke rigtig.. Først da der kun var et par hundrede meter igen, henne ved Fiskerhuset ved Moesgård Strand, tog de begge to skoene af. Det var lige inden vi kunne ses fra målstregen..

Shoes off! :-D

Så var det bare at komme over åen og i mål. Jeg havde jo lidt travlt med at tage billeder, så jeg opdagede lidt for sent at Michael stak af!!

Michael stikker og går efter guldet!

Trods et ihærdigt forsøg på at fange ham i opløbet lykkedes det ikke, og Michael krydsede målstregen som 1'er. En snæver sejr. Damn!

En vinder med sorte fodsåler.

 

Efter løbet var der hygge på plænen med skøn kage og præmieoverrækkelse. Vinderne på de to distancer kunne tage hjem med "Vinder-guf" og til de langsomste var der trøstepræmier: Skilpadder. Tyk symbolik (og tyk karamel..) må man sige!

 

Er de ikke bare seje?

Muddermaske er vistnok godt for huden.

Efter kage og vand trængte de stakkels, trætte fødder til et forfriskende bad. Heldigvis var det store badekar lige ved siden af..

Koldt fodbad. Nice.

Det har været en rigtig god oplevelse at være til rigtigt barfods-race. Småt men godt.
Jeg håber at der dukker lidt flere op næste gang der annonceres barfods-hygge. Husk, det er ikke kun for de nørdede (selv det nok hjælper at være det..) - alle kan være med!
Hold evt. øje på FB-gruppen Barfodsløb efter næste arrangement. Det kan godt ske at det bliver i nærheden af Ry, engang i sensommeren..

 

November-glæder

Det er med at benytte sig af lejligheden sådan en november-søndag når nu solen endelig skinner, det ikke blæser og man har tiden til det!
Jeg måtte lige ud og mærke verden på en lille 4½ km-tur.. Og sætte egne "mærker" i verden, selvom det jo er meget midlertidige aftryk man efterlader på den bløde, mudrede skovsti.

Mudder-fodbad.

Der var 7  grader i eftermiddag og jeg følte mig frisk, så hvorfor ikke tage en lille rundtur i lyngbakkerne på bare fødder?

Da jeg først trippede af sted på fortovet gik det op for mig at det er længe siden jeg har løbet helt barfodet. Og det var i noget varmere vejr.. Koldt var det! Heldigvs havde jeg forudset det lidt og havde taget mine barfodsgalocher på, og Leguano'erne havde jeg i hænderne.

Da jeg efter ca. 1 km kom væk fra fortovet og ud i bushen blev det koldere. Det havde jeg helt fortrængt.. Græs og jord og skovbund om efteråret er vådt, også når det ikke regner, og alt hvad der er vådt i slutningen af oktober er også koldt. Men jeg løb ufortrødentvidere på mine bare fødder og begyndte stille og roligt at nyde turen. Især nød jeg at løbe igennem sådan nogen dejlige mudder-pytter..

De sidste to kilometer (ud af godt 5) havde mine fødder det helt rart. Jo, de var kolde, og lidt nedsat følelse var der nok i dem, men ikke så meget at det var ubehageligt. Måske barfods-galocherne rent faktisk har en varmende effekt, også der hvor de ikke når ud?

Efter brusebadet og en ordentlig omgang skrubning af de mudrede tæer havde mine fødder det fantastisk! Hvorfor er det lige at jeg nogen gange går og glemmer hvor skønt det er at løbe med helt bare fødder?  Uden VFF, Leguano, Minimus Trail og hvad har vi.. Jeg må huske at dyrke det noget mere, så snart temperaturen er til det.

Min nye Leguano'er er stadig fint rene, hurra!

 

At være eller ikke være barfodsløber.

En af naboerne spurgte i dag min mand om jeg var helt holdt op med at løbe i bare fødder. Han har åbenbart observeret at jeg for det meste har et eller andet på fødderne når jeg kommer luntende forbi hans hus. Måske savner han synet af nabokonens nøgne fusser.
- Og jeg synes da bestemt ikke at nogen skal snydes for det nøgne fod-look. Nu havde jeg jo lige vænnet lige hele landsbyen med opland til synet, så hvad er egentlig gået galt?

Nu jeg tænker over det løber jeg åbenbart *alt* for lidt barfods.

Det er for slapt, og det skal der rettes op på, har jeg hermed besluttet. Så fra nu af vil jeg løbe barfods hver gang jeg løber. Måske ikke hele turen, men i hvert fald en del af hver eneste løbetur. Når det bliver koldt vil jeg ikke love at det bliver mere end omkring 100 meter i slutningen af turen - men lidt har vel også ret!
Alt det der løben rundt i sko giver mig faktisk også en dårlig løbestil. Jeg mærkede det på dagens rolige restitutionstur, som jeg for størsteparten løb i mine nye fede trailsko (I luv'em! De er gode til smat) ude på de glatte våde stier i lyngbakkerne.
Da jeg smed dem på de sidste 2 km mærkede jeg bare så tydeligt forskellen, og det var en dejlig fornemmelse.. Med det samme blev mine skridt kortere, kadencen en smule kvikkere og smilet større! En ren fornøjelse, og nu her hvor det er blevet efterår er der heller ikke flere snegle at mase op mellem tæerne..

Men hvad gør jeg så på næste søndag til "Danmarks Højeste Marathon"? Jo, jeg planlægger faktisk at løbe i FiveFingers, men også at tage dem af en gang imellem. Så har man da noget at få de mange timer til at gå med, udover naturligvis at hyggesludre lidt med de andre løbere og at proppe sig godt ved depoterne.
Faktisk lider jeg også under en træls storetånegl, og den vil helt sikkert være glad for at løbe i fri dressur. Det er en skade fra Naturstimarathon helt tilbage i maj. Jeg pådrog mig dengang to blå storetånegle i mine VFF'ere, men det er først her for en måneds tid siden den ene negl er faldet af. Den anden sidder endnu, og her forleden begyndte den faktisk at blive lidt små-øm når jeg havde FiveFingers på. Øv. Det er lidt dårlig timing.. Den er ikke løs nok til at jeg kan hive den af, så jeg håber bare at den holder sig nogenlunde i ro indtil "Den Højeste" forhåbentlig er vel overstået.

Til sidst et lille snapshot af en flok glade trail-løbere i Silkeborg Nordskov sidste søndag:

Louisehøj. Udsigten man gerne vil svede lidt for at opleve..

 

Det var en skøn wellness-løbetur i godt selskab og strålende solskinsvejr - hmm.. Hvem mon havde fødselsdag  den dag.. ;-) , og mine nye NB Minimus Trail blev godt mudret til. Finn fra Silkeborg havde arrangeret, og han har faktisk inviteret til en tur igen i morgen. Jeg er desværre forhindret, øv!

Næste uge byder foruden marathonløbet om søndagen også på trailløb på Knøsen om onsdagen. Der er nok at se til..

Marselis-barfodsløbet 2012

Det er vist nok over tyve år siden jeg sidst har løbet Marselisløb. Så da jeg så at Peter Piskeben i sin blog udloddede startnumre til dette traditionsrige løb var jeg straks på banen!
For at have chance for at vinde skulle man kunne svare på et meget svært spørgsmål, men det faldt heldigvis lige inden for mit kompetence-område så jeg kom med i den store lodtræknings-finale - og vandt!!

I min eufori over at have vundet noget-som-helst (det gør jeg ellers aldrig) lovede jeg at stille op barfodet og gøre mit yderste for også at gennemføre løbet uden sko.
Jeg havde jo lykkelig glemt hvordan ruten forløber - i mit hovede var der billeder af bøgetræer, solskin og tusindvis af glade løbere når jeg tænkte tilbage på tidligere tiders Marselisløb, men jeg havde jo ikke rigtig bidt mærke i hvordan underlaget på ruten var. Det var jo ikke på samme måde relevant dengang.
Peter kunne så advare om at det nok ville blive en lidt barsk omgang for fodsålerne. Noget med grus på stierne og sådan noget. Nå-ja, det har jeg jo prøvet før, så jeg tænkte at det skulle (måske) nok gå. Bare stille og roligt. Det er jo kun 12 kilometer. Og jeg kunne jo have VFF'erne med i bæltet for en sikkerheds skyld.

Peter fandt mig en halv times tid inden start, og vi fandt ind i startbåsen og placerede os aller bagerst. Fordi det er lidt sjovt at overhale folk når man løber barfodet. :-)

Sådan bindes chippen når man ikke har fodtøj på.

 

Vi fulgtes ad de første ca. 6 kilometer. Da havde vi været udsat for en lang strækning med asfalt af den temmelig grove slags, og da vi drejede væk fra asfaltvejen og ind i skoven op ad en bakke forsvandt Peter i vrimlen foran mig. Jeg havde mildest talt lidt problemer med det vanskelige stenede og grusede underlag og gik meget ned i fart.
Men jeg ved ikke rigtig hvad der skete. Kort efter føltes det pludselig ikke så slemt, og med bevistheden om at der kun var 5 kilometer til mål havde jeg med ét masser af overskud og energi til at overhale en hel masse løbere på den sidste del af turen. :-)

I mål i 1:11:17. Peter var inde et godt stykke tid før mig.
Jeg er tilfreds med resultatet. Jeg havde ikke forventet at løbe under 6 minutter pr. kilometer på bare fødder under de vanskelige forhold, men det klarede jeg lige netop.
Lige nu føles fodsålerne godt slidte. Snurrende, varme og lidt ømme, men ikke på nogen måde skadede. Der går dog nok lige et par dage inden jeg "barefooter" igen..

Nye trail-eventyr

Selvom det er halvanden måned siden jeg har opdateret denne blog betyder det ikke at jeg har ligget på den lade side.

For det første har jeg jo holdt ferie. Det indebar en ret så udfordrende kano- og kajaktur sammen med familien, ned af den brusende og strøm-stærke Skjern Å. I ret dårligt vejr. Sjovt var det!

Ellers har jeg cyklet en del, især sammen med min søn. Han har lige købt sig en racercykel og så lokker han jo sin gamle mor med ud på langture. Den længste tur var en 100 km rundt i omegnen af Silkeborg, Bryrup og Brædstrup. Vi har også besteget de lokale bjerge på en godt 40 km lang tur omkring Mossø, Ejer Bavnehøj og Yding Skovhøj.

På toppen af Danmark: Ejer Bavnehøj

MTB-cyklen bliver også flittigt luftet. På lørdag er der jo MTB-arrangementet "12 Timer i Jylland", hvor jeg har været så letsindig at tilmelde mig på et duo-hold sammen med Tine. Det bliver i den grad grænseoverskridende hårdt, men Tine og jeg har lovet hinanden at tage det roligt og at tage de pauser vi nu får brug for. Vi regner med andre ord ikke med at vi skal være på banen alle 12 timer.

Weekenden efter, søndag d. 26/8, er der så Silkeborg Triathlon. Jeg har i lighed med sidste år meldt mig på den kvarte ironman, så det skal jeg jo også lige være klar til. For en uge siden deltog jeg i et uformelt trænings-tri på samme distance, og det gik faktisk fint, så jeg er fortrøstningsfuld. Jeg regner ikke med at kunne slå min tid fra sidste år (3:12), men det bliver nok der omkring hvis det går godt.

I går var jeg med Hanne på trail-eventyr på Hjerl Hede. Et ½-marathon på fantastiske trails: gode skovstier, hedestrækninger og kun en smule grusvej og asfalt. Næsten ingen asfalt, faktisk. Jeg havde en supergod første del af løet, hvor alt gik godt og jeg nød at mærke jorden under mine fødder mens vi snoede os ud og ind mellem træerne i urskoven. Jeg tog VFF'erne af ved første depot (der var vand, cola, rosiner og slik) efter 3½ km, og de kom først på igen ca. 8 km efter.

Løbere nr. 2259 og 2260 i højt humør og klar til start!

Ved ca. 12 - 13 km kunne jeg mærke at det vhavde været en udfordrende tur gennem urskoven. Mine ben blev så tunge, så tunge, og varmen tyngede også. Vindstille og sol. Det var middagstid og temperaturen allerede pænt over 20.
Hanne måtte nærmest lokke mig videre på resten af turen, og jeg var bare *så* tæt på at beslutte mig for at udgå. Jeg fik ondt i maven. Det begyndte også at svie generende ved venstre armhule, hvor min singlet åbenbart skarvede. Det var lidt noget møg altsammen, trods de dejlige omgivelser og lækre stier.

Flynder Sø, som vi løb omkring.

Ved 18½ km og det sidste depot (der var vand til ind- og udvortes brug og chokoladeslik) tog vi begge vores fodtøj af igen og så luntede vi lige så stille i mål i en kanon-dårlig tid..
Trods den trælse 2. halvdel af løbet var det en oplevelse som jeg gerne vil have igen. Lidt bedre forberedelse og respekt for at løbe 21,1 km på udfordrende trails skal jeg huske til næste gang!

I dag står den på afslapning og en rolig svømmetur i søen. Vejret er jo pragtfuldt!

Før en vis herre får sko på..

Jeg stod temmelig tidligt op i dag. Kl. 4. Godt nok er jeg A-menneske, men selv for mig var det lige i overkanten tidligt at starte dagen. Det var lige netop ved at blive lyst.
Men Hanne og jeg havde besluttet at vi skulle løbe 21. etape af Hærvejsløbet, og det var skemalagt til kl. 5.38 ude ved Nr. Snede. Derudover havde vi besluttet at tage cyklerne med, køre ud til slutstedet og stille dem der sådan at vi kunne cykle de godt 10 km tilbage til bilen efter endt løbetur.
Det var en god plan!

Faktisk havde vi tænkt os at løbe 2 etaper, nr. 21 og 22. Men da Hanne kom og hentede mig kl. 4.30 ombestemte vi os. Vi ville nøjes med etape 21 og det bestød jo så at vi skulle sætte cyklerne af ved et andet slut-sted end først planlagt.
Det havde jeg jo ikke lige set komme, så jeg måtte grave dybt i hukommelsen for at huske hvordan det nu var ruten løb og hvor etape 21 havde målgang. Ude ad ved Vrads, det vidste jeg.
Vi sad i bilen og kørte deruda' mens dagen blev stadigt lysere og jeg febrilsk forsøgte at finde netforbindelse til mobilen så jeg kunne få et rutekort frem. Det lykkedes ikke rigtig og jeg måtte forlade mig på hukommelsen.
Da vi nåede Vrads stod valget mellem 2 veje, og ja, det var jo bare fifty-fifty. Jeg valgte den til venstre. Så kunne jeg huske at stedet skulle være et lille stykke ude af (forhåbentlig) den valgte vej, men havde ikke rigtig noget specifikt at gå efter. Vi valgte så et tilfældigt sted langs vejen, læssede cyklerne af i skjul bag træerne og skyndte os videre mod Nr. Snede. Klokken var lidt over 5.
Vi kalkulerede da med at vi sansynligvis ville skulle bruge nogen tid og løbe et par ekstra kilometer for at finde cyklerne efter løbeturen, men det var der jo ikke noget at gøre ved. Og vi havde jo sådan set dagen for os..

Vi ankom til startstedet ved Nr. Snede i god tid. Det var til at finde, med bannere, følgebil og alting.

Der var ikke mange løbere mødt op der kl. halv seks søndag morgen. I gråvejr med meget truende skyer. Faktisk var vi kun Hanne og jeg, indtil løberne på etape 20 - lidt forsinkede - dukkede op. Der var en af dem der ville fortsætte. Det ville så blive hans 6. tur. Sejt..
Og så var der Ko.

Ko havde bjælde og noget (lidt slattent) blomsterpynt på og skulle med os hen til næste etape-start.
De godt 10 km (10,6 ifølge min Endomondo-app) var fabelagtigt smukke. Lækre trails, både helt smalle singletracks og lidt bredere skov- og markveje og også lidt bakker af og til gennem Boest mose og Vrads Sande.
Der var stille, fredeligt og fantastisk smukt. Vi så både ræv, harer og rådyr. Der kom lidt regn, men det var ikke særlig meget.
Ko skiftedes vi til at bære, og vore cykel-guide viste vej, udpegede dyre-livet for os og fortalte lidt undervejs om løbet, Hærvejen og bare sådan løst og fast. Hyggeligt.
Vi holdt et behageligt tempo på lige omkring 5.50 minutter pr km og indhentede således en lille smule af den forsinkelse som vi startede med.

Her er vores cykel-guide og den seje ultra-løber, der kunne se frem til en velfortjent pause indtil de to sidste etaper ved Viborg.

Da målet var i sigte kunne vi med stor lettelse konstatere at det var lige nøjagtig ud for det sted hvor vi havde parkeret vores MTB'er!! Hvor heldig kan man være? Det ville nemlig ikke have været særlig sjovt at skulle på jagt efter dem der langt ude i en ukendt skov, for regnen var netop begyndt at sile ned.
Vi sagde arrangørerne fra Løbeklubben På FaceBook pænt tak for en fornøjelig og anderledes løbe-oplevelse (det skal helt klart opleves igen hvis der kommer en næste gang!!) og cyklede så den samme vej tilbage som vi lige havde løbet. En meget regnvåd retur-tur, men heldigvis uden uheld og utilsigtede afstikkere. Våde, glade og en lille smule trætte kunne vi sætte os i Hannes bil ved 8-tiden og køre hjem til et varmt bad, kaffe og morgenmad.

Senere blev der lidt sofa-tid til mig og jeg kunne hygge mig med det seneste nummer af Løbemagasinet. Der er i denne udgave et tema om barfodsløb, og se lige hvem der udtaler sig på et fuldt opslag.. :-)

Jo, den er god nok.. :-)
- Jeg blev for et par måneder siden spurgt om jeg havde lyst til at blive interwievet omkring barfodsløb og mine erfaringer med det, og beæret sagde jeg ja tak. Det fine foto til magasinet har min datter på 12 år taget. Det er hun (og jeg) med rette stolt af!
Det er en rigtig fin, bred og nuanceret artikel/tema, hvor der også er andre barfodsløbere der udtaler sig, samt et par eksperter.
Læs det og smid skoene!!