Så er jeg tilbage på min gamle blog igen efter i en periode at have henlagt mine løbe-skriverier til Løbemagasinets hjemmeside, Loeberne.dk.
Det at jeg vender tilbage til min gamle løbeblog skyldes nok mest ønsket om kontrol. Jeg oplevede at mine blogindlæg på loeberne.dk blev støvsuget for links (som jeg naturligvis havde med fordi de var relevante for indholdet) samt at en eller anden strøede en masse kommaer ud på steder som jeg ikke syntes de skulle være. Der er mange meninger om kommatering. Men hvis jeg skal udgive noget på Nettet vil jeg gerne selv være herre over hvor tegnene skal stå i min tekst! Der var også noget med forsinkelse. Mit indlæg skulle jo sendes ind, gennemlæses og redigeres i, og hvis det var uden for kontortid kunne der godt gå et stykke tid inden mit blogindlæg gik live. Det var ikke helt tilfredsstillende.
Ganske givet havde jeg flere læsere ovre på loeberne.dk's blogafdeling, men jeg foretrækker altså at kunne bestemme over indhold og billeder selv - så pyt med at læsertallet her på min private blog nok ikke er så stort. Til gengæld er det trofast.. - Hej Gitte! :-)
Men her er lige links til de indlæg jeg nåede at skrive mens jeg var på "gæstevisit" som barfodsblogger for Løbemagasinet:
15. november 2013: Barfodsløberen
28. december 2013: 3 nytårsforsætter
16. januar 2014: Trailløb og søbad
21. januar 2014: Løbeselfies og vinter-hyggemarathon
4. marts 20114: Fastelavnsmarathon og en skade
- Siden marts: stilhed..
Men jeg har selvfølgelig ikke fedet den på sofaen! Jo, lidt, måske, for jeg har jo en skade der skal passes på, og jeg har ikke løbet marathon siden marts.
Genoptræningen efter skaden har bestået i korte løbeture herhjemme på mine skønne trails, alene eller sammen med løbeveninderne. Masser af ægte barfodsløb. Lige så stille har jeg optrappet distancen, og nu her i juni er jeg endelig kommet så meget op i gear igen at jeg kunne løbe Nordic Extreme Marathon Trail (2 x 10 km hårde trailstrabadser plus primitiv lejrovernatning) her i begyndelsen af måneden og her senest - det var i nat!! - Coast2Coast. Begge oplevelser sammen med mine dejlige løbeveninder, trail-tøzerne (eller trail-tanterne) i Gl. Rye!
Måske kommer jeg omkring NXM-trail løbet på et senere tidspunkt, men lige nu vil jeg berette om Coast2Coast.
Vi var 5 løbeveninder og 2 cykler. Distancen fra Skallerup Klit til Palmestranden i Frederikshavn var 50 km. Den første del af turen - 6 km - skulle alle løbe, og efter de 6 km stod så cyklerne parat og ventede.
Som sagt var vi 5 kvinder og havde 2 cykler med. Vi havde nemlig købt koncepterne Bike'n'Run, der er 2 personer plus 1 cykel, samt Bike,Run'n'Run, der er 3 personer og 1 cykel.
Dette set-up adstedkom nogle logistiske udfordringer.. Det krævede noget puslen i et regneark for at få lavet et skifte-system, der kom alle til gode. Vi endte op med at strikke det sådan sammen at 2 løbere skulle løbe 30 og cykle 20 km, mens 3 af os skulle løbe 34 km og cykle 16 km. Vi skiftede på cyklerne efter hver 4. km (omtrent da), og det fungerede helt perfekt. For mig betød det at jeg først løb 10 km, derefter cyklede 4, så løb jeg 8, cyklede 4, løb 4, cyklede 4, løb 8, cyklede 4 og løb de sidste 4 km.
Men hvad er nu det, ingen billeder???
Jo da, her kommer en hel stribe:
Solen blev skudt ned kl 22.22, og der var trængsel på stranden. Mange fotos blev taget, solnedgang og selfies..
Så lød kanonen og afsted med os langs den dejlige sandstrand og så op på stierne. Det gik godt de første 6 km - næsten for godt. Tempoet lå en smule for højt til at være langtidsholdbart, og vi måtte alle gøre vores bedste for ikke at lade os rive med af stemningen. Men det er godt nok svært! Til alle de langdistanceløb jeg har deltaget i har det altid været et problem: for hurtig udgangstempo, smadret energi senere hen. Men måske var det også bare dårlig planlægning og manglende træning op til løbet der gjorde sig lidt gældende.
Jeg fik ikke taget billeder undervejs, kun her i jule-depotet ved ca. 10 km. Så hyggeligt med pebernødder, glögg (det tog jeg dog ikke) og en snak med selveste Julemanden. Min egen selfie med manden i den røde hue blev desværre meget dårligt, men her laver Hanne også en:
Videre gik det ud i det nordjyske landskab. Land og by, bakker og skov, dejlige depoter strøet med gavmild hånd.
Efterhånden som der blev mere luft mellem deltagerne blev det nemmere for os at følges ad. Vores løbe/cykleskift kom ind i et rigtig godt flow. Tove bestyrede planen og sørgede for at alle fik sig en slapper på cyklen når det var allermest tiltrængt.
Helt mørkt blev det aldrig. Det var en dejlig sommernat, let vind, ikke for koldt og det bedste af det hele: ingen regn!
Da klokken blev henad halv tre begyndte lærkerne at synge ude over markerne, og snart begyndte det også stille og roligt at blive lysere. Vi blev gradvist mere og mere trætte.. Tempoet faldt betragteligt, snakken forstummede, og trætheds-smerterne begyndte at trænge sig på. Ved 40 km var vi alle ømme, kolde og helt klar til at blive færdige med dette her natløb for galninge! Hvad får dog folk til at melde sig frivilligt til sådan noget selvpineri???
Det gør det her:
I udkanten af Frederikshavn kunne vi nu se solens gyldne stråler på vej op gennem skyerne, og vi kunne næsten lugte saltvandet og målstregen ved Palmestranden. Det (og en halv flødebolle med kokos ved sidste depot) gav lige den sidste energi, og hånd i hånd i hånd i hånd i hånd (!) kunne vi løbe over målstregen præcis 6 timer efter at startkanonen lød ovre på vestkysten.
Morgenstund har guld i mund. For flere af os var det ny distance-rekord - for alle var det en flot oplevelse og en midsommernats-løbetur vi altid vil mindes. Vi fik vores velfortjente medaljer, en flaske vand og bagefter en gang morgenmad i teltet. Så gik det endelig hjemad, mod brusebad, tandbørstning og seng.
Men mon ikke vi kommer igen til næste år? Det tror jeg!