Jeg sidder her i sofaen med venstre ben nonchalant draperet på sofaryggen. Fod og knæ skal helst befinde sig lidt i højderne, for jeg har nemlig slået mig.
I aftes var jeg ude sammen med et par af "Trail-tøzerne", Hanne og Tine. Vi skulle løbe bakkeintervaller, og det gik også vældig fint - lige indtil jeg bankede venstre VFF-beklædte fod ind i en trærod og faldt. Med knæet først. Av. Jeg blev hevet op og skaderne blev besigtiget. Ingen blod, kun en lille hudafskrabning. Skovstien var (bortset fra at den altså havde den dér strittende trærod!) relativt blød at lande på, i hvert fald i forhold til hvis det havde været asfalt.
Det var på de sidste par kilometer af turen, så jeg besluttede mig for at ignorere smerten og luntede roligt videre. Det gik okay.
I dag humper jeg. Mit knæ er lettere hævet, og meget ømt. Værre er det med min storetå. Den kan jeg næsten ikke bøje uden at det gør ondt, og det gør altså temmelig nas at gå. Og det ser ynkeligt ud når jeg gør det.. Jeg kommer ikke ud at løbe de næste par dage, ser det ud til. Seriøst nederen!
Der er kun 4 dage til på søndag. Da er der Skanderborg Halv-marathon, Søen Rundt. Min søn på 14 år har besluttet sig for at debutere på de 21,1 km rundt om Skanderborg Sø, og jeg har da voldsomt lyst til at tage turen rundt også. Men lige nu ser det desværre ud som om jeg må følge hans tur fra sidelinjen. Hep-hep, Asbjørn!
Comments