Barfodsløb

Hvad skal man vælge?

D. 7. september løber jeg 7-9-13-marathon oppe ved Randers. Glæder mig! Men hvad søren skal man nu tage på?
De nye eller de gamle FiveFingers?

De gamle. De er helt nyvaskede, men virkelig slidte..

 

De nye. Fine, men ikke helt løbet til endnu.

Det er jo fuldstændig samme model, blot med halvandet års ancienitet og masser af kilometer til forskel.. VFF SeeYa er til dato de bedste løbe-futter jeg har haft. De er højtelskede fordi de er lette, sidder perfekt på min fod og er meget nemme at putte tæerne i. Det sidste kan ellers godt være svært, eller i hvert fald kan det være langvarigt, i nogle af de andre VFF-modeller jeg har.

De gamle er - gamle. Som sagt ca. halvandet år. De har løbet et veritabelt hav af kilometer, inklusive 2 marathonløb. Der er lidt huller i stoffet hist og pist, og bunden er mildt sagt godt slidt. Men de hænger stadig sammen og de skarver med garanti ingen steder. Og med minimalistisk løbe-fodtøj er der jo ikke nogen stødabsorberings-effekt man skal tage hensyn til.

De nye har jeg kun løbet omkring 20 km i. På første tur, der var ca. 10 km, kunne jeg godt mærke en lille skarve-tendens på den ene hæl. Og en anelse klem på højre storetå. Så jeg er lidt i tvivl nu - bliver det de nye eller de gamle til marathonløbet?

Måske jeg bare skal tage begge par med. Det er jo rundeløb, så hvis det ikke fungerer med det først valgte par FiveFIngers, så kan jeg jo egentlig bare skifte, eller simpelthen smide skoene og løbe barfodet (hvis underlaget tillader det). Ja, det må blive planen!

Planer er gode at ha'.

På træningssiden lige nu er planen at jeg skal slappe lidt af. Nogle korte ture på 5 - 10 km i roligt tempo hen over ugen, en lidt længere rolig tur (ca. 15 km) i weekenden, og så igen korte hyggeture i næste uge. Nedtrapning. Opladning.

Men der er liiiige et lille udfordrende bakke-trailløb der skal klares i morgen. Det er Himmelbjergegnens Trail-serie der skydes i gang, med første bakke-udfordring ud af i alt 4 henover året. Der løbes i bakkerne omkring Knøsen (tæt ved Himmelbjerget) og selvom ruten, der skal gennemløbes to gange, kun er 4,2 km, kommer det til at føles som det dobbelte. Det er hårdt, stejlt, vildt og sjovt.
Jeg tager sønnen (på 14) med. Han var også med på en af turene sidste år og klarede sig rigtig godt på den krævende rute.

 

Silkeborg Triathlon 2013 - kvart (h)jern(e)mand

Jamen, det gik jo godt. Altså ikke helt så godt, rent resultatmæssigt, som sidste år, men det lå ligesom i kortene.
Cykling og svømning har jo ikke været så højt prioriteret på træningsplanen her på det sidste, og det kunne man aflæse på i hvert fald cykeltiden. Men mere om det lige om lidt.

Først MÅ jeg jo lige lovprise hele arrangementet!
Det er virkelig smukke og naturskønne omgivelser dette stævne har placeret sig i - Almindsø er top-lækker både at skue og at svømme rundt i, og så var det jo herligt vejr oven i købet. 
Min "Verdens Bedste Triklub", SMT, havde som sædvanlig helt styr på logistikken og det hele kørte som smurt i olie..

Jeg ankom i god tid med cykel og alt det grej der nu skal bruges - hvilket ikke er så lidt! Nåede lige at se deltagerne på den halve ironman crawle afsted i den 20 grader varme sø. 
Banen er 950 meter, og vi på den kvarte svømmer en tur, mens de halve jernmænd må tage turen to gange. På samme måde med cykelrute og løbetur.
I mit stille sind var jeg glad for at jeg kun skulle gennem strabadserne x 1, men et eller andet sted trækker det jo lidt, tanken om de lange distancer..

Nå! Men mens de seje halve jernmænd og -kvinder svømmede færdigt begyndte jeg så småt at gøre mine ting og cykel klar i skiftezonen, fik tisset af og kom i våddragten.
Det er en anelse stressende at gøre klar. Alting skal ligge klar i den rigtige rækkefølge, og det hele skal tjekkes og dobbelt-tjekkes øfr man er sikker.. Det er lidt OCD-agtigt. Er chippen på plads, har jeg husket mine cykelsko og sidder svømmebrillerne nu også stadigvæk i panden..? Det sidste tjekkes indtil flere gange på vej ned til søen..

Klar, sådan da..

Klokken 11.30 gik starten.

Jeg havde placeret mig helt ude på venstre fløj. En helt bevidst plan for at undgå klump-svømning, og det var da også en god strategi! Jeg havde god plads, især indtil vi kom forbi anden bøje, og kunne faktisk svømme ret uhindret hele vejen. Det resulterede da også i en svømmetid der var et helt minut hurtigere end sidste år - yay!

Op på det tørre igen -

- af med gummidragten og hen til cyklen

- Det var jo et herligt vejr..
Da jeg var blevet installeret på min dejlige cykel "Det Blå Lyn" og glad trillede afsted, gik der næsten hygge-tur i den.. I hvert fald nød jeg cykelturen voldsomt og det viste sig senere at min gennemsnitsfart også lå lige lovlig lavt, i hvert fald i forhold til sidste år. Jeg tabte en 3-4 minutter på den konto. Men det var super at køre den smukke, bakkede tur til Virklund, Asklev, Vrads, Gjessø og Silkeborg. Og ingen tekniske problemer undervejs, phew!

Efter sådan en trille-tur skulle man tro at benene var top-klar til de afsluttende 10,5 kms løbetur. Men det var ingenlunde tilfældet! Benene var som gele og det behagelige cykelvejr ændrede sig med et til at blive alt for varmt svede-vejr!
For lidt cykel-træning de sidste 2 måneder (altså efter jeg droppede planerne om halv jernmand). Der skal strammes op!

Men på med FiveFingers og solskygge og så afsted ud i bøgeskoven. Det kan godt være det er en skøn-herlig løberute, men det var jeg ikke rigtig i stand til at værdsætte på det tidspunkt. Jeg overlevede på ren viljestyrke, tilskuernes og de andre SMT'eres opmunterende "hep" og på væske- og energidepoterne, der heldigvis var strøet ud med generøs hånd!

Flyvende! (men mega-træt..)

 

Næsten i mål..

Jeg sluttede i tiden 3:11:12. 
Det er okay, men 3 minutter langsommere end sidste år, og det kan kun komme til at betyde en ting: Mere tempo-træning fra nu af! Intervalløb. Turbo-crawl. Bakkespurter.
Yngre bliver jeg jo ikke, så der må knokles hårdt for at holde status quo, og endnu hårdere hvis jeg vil forbedre mig. 

Jeg har lige lagt en langsigtet plan. Jeg vil ikke komme ind på detaljerne endnu, men kan da sige at de kommende 12 måneder bliver ben-hårde og fuld af udfordringer og spændende motions-events. Førstkommende begivenhed er allerede d. 7. september, hvor jeg stiller op til 7-9-13 marathon oppe ved Randers.
Det skal nok blive fedt! 

Tri-forberedelser

For længe, længe siden købte jeg startnummer til den halve IM-distance til Silkeborg Triathlon. Jeg fandt mig også et træningsprogram og gik frejdigt i gang med at forberede mig.

Men engang i juni gik jeg død. Det var for hårdt, tog for meget af min tid, og jeg var bare træt hele tiden. Da jeg nåede en restitutionsuge i træningsprogrammet, og selv den forekom mig ubærlig barsk, kastede jeg håndklædet i ringen. Jeg solgte mit startnummer og var lettet. 

Men så her forleden dag så jeg tilfældigvis at der var et par afbuds-startnumre til salg. På den kvarte IM. Se, det var jo straks noget andet, og jeg lagde straks billet ind på et. Og fik det.
I morgen går det så alligevel løs ved Almindsø!

Grundformen er vel okay. Jeg har løbet en del her i sommerperioden, men ikke svømmet og cyklet ret meget siden jeg droppede planerne om den halve IM. Alligevel tror jeg godt jeg kan klare mig igennem og få en god oplevelse.
I dag skal der bare slappes godt af (og pakkes grej) og jeg skal ikke blot spise og drikke, næ nej.. Jeg skal carboloade og hydrere!

Det bliver hårdt. Ingen tvivl om det. Men vejret ser ude til at blive rigtig fint, cyklen er klar og jeg glæder mig. Jeg overvejer ligefrem at tage løbeturen i bare fødder..

"Det Blå Lyn" klar til ræs!

 Jeg rammer søvandet i morgen kl. 11.30 og hvis alt går vel, både svøm-cykling-løb, løber jeg i mål efter ca 3 timer og et kvarter. 
Der må gerne heppes og krydses fingre. 

Barfodsløb i mit "hood".

Jeg ved det - bloggen har været ret død ret længe. Det beklager jeg meget over for mine 3 (plus-minus 1) læsere.
Men i dag er der sket noget der er værd at skrive om, nemlig..

Barfods-hyggeløb i Ry!

Via FB-gruppen "Barfodsløb" arrangerede jeg en lille barfodsvenlig løbetur, nøjagtig som sidste år, lænede mig så tilbage og håbede på at der ville dukke et par stykker op. Og se så lige her:

 

Jesper, Peter, Hanne, Asbjørn, Rasmus, Michael, Lars og Claus, Birthe, Gitte og Charlotte.

En pæn stor flok på 11 barfodsløbere dukkede op. Flot fremmøde, synes jeg, men det havde måske noget at gøre med at der var kage bagefter..

 

Hyggeløb. Det betyder at vi følges ad. Ingen ruteafmærkninger, ingen præmier til hurtigløberne. Så hvis man ellers ikke ville risikere at blive efterladt derude i vildnisset blandt flåter (og måske ulve!!) blev man nødt til at følges med mig, for det var mig der kendte ruten.

Og afsted det gik! 10 løbere på bare fødder (et par stykker faktisk debutanter, så hatten af for det) og en enkelt i minimalistiske, lynhurtige løbesko.

Første del af ruten var på skovsti. Græs og jord, krydret med småsten, kviste og kogler. Udmærket underlag. 

Humøret var højt, og tempoet var tilpas tilbagelænet til at vi kunne snakke, nyde naturen og det dejlige vejr og samtidig scanne stierne for skarpe genstande. Ikke fordi der var så mange sten og andre spidse sager at det gjorde noget - jeg tror at de sidste dages regnvejr ligesom har blødgjort det hele en smule..

Vi løb langs Gudenåen et stykke vej, hvorefter vi krydsede over vejen og gennem et område som jeg kalder "vildnisset" og hvor det kun er rådyrene der bruger stierne. Og de havde vist ikke været der særlig ofte her på det sidste.. 
Men vel gennem vildnisset kom vi så til Blidsø. Fødderne blev lige vasket i det lune søvand ved sandstranden, hvorefter vi løb videre langs søen og tilbage igen ad den allermest perfekte barfodssti jeg kender. Pragtfuldt underlag, herlig duft af fugtig granskov og lækkert sensommersolskin. Så bliver det ikke meget bedre!

Ruten var 7,3 km lang, og for nogen af deltagerne var det rigeligt for de sarte, u-hærdede forsåler. Men alle klarede strabadserne flot, og der hørtes ikke særlig mange smertensudbrud undervejs.

Til sidst, lige inden P-pladsen hvor der var start og mål, gik ruten langs vejen. Nogle cykelryttere kom forbi og kom med dette, lidt usædvanlige, udbrud: "Hey, der er en der har sko på!"

Og det var jo helt specielt. Så mange løbere sammen med samme glæde for barfodsløb, det oplever man ikke hver dag. i hvert fald ikke jeg. Godt nok er det lykkedes mig at lokke løbeskoene af mine løbevenner engang imellem, på kortere strækninger, men egentlige barfodsløbere er der ikke mange af her i nabolaget.
Herligt således at kunne samle barfods-glade folk fra Århus, Ulstrup, Fredericia, Vejle - det må have været det meste af den østjyske barfods-liga der kom til Gl. Rye i dag.

Efter turen var der almindelig rå-hygge og små-snak på pladsen. Kagen faldt heldigvis i god jord.

Tak for i dag, det var en dejlig løbetur. Jeg inviterer gerne en anden gang, og ser også meget frem til at komme til andre barfods-arrangementer ude i verden.. :-)