Barfodsløb

Trail-løb Vandskellet.

Mine Fivefingers ser sådan her ud:

- Det er fordi jeg i dag har løbet Vandskellet Trail, 17 km fra Rørbæk Sø til Tørring.

De sagde inden start at sporet var sprødt og lækkert i år. Dvs at der ikke var særlig vådt. Men det var den i allerhøjeste grad, i hvert fald på udsatte steder.
Men okay. I forhold til de to tidligere år var der vel egentlig forholdsvis tørt. Det var vejret i hvert fald! Sol fra en skyfri himmel, og medvind hele vejen. Det fås bare ikke bedre!

Jeg fulgtes med Annette denne gang, en af de lokale Trail-tøzer..

Det var hendes jomfrutur på Vandskel-ruten, og jeg havde rigtig glædet mig til at vise hende den. Det er sådan en fantastisk smuk tur - varieret natur, søer, kilder, krat, skov og mark. Og sump. Masser af sump.. Og åernes udspring, naturligvis.

Men vi startede ved Rørbæk Sø, den største sø i Skjern Å-systemet.

Top-lækker natur: Rørbæk Sø

Opvarmning ved Rørbæk Sø

Annette og jeg fulgtes ad de første 7 - 8 km, indtil vi nåede depotet ved Gudenåens kilde i Tinnet Krat. Der fik vi serveret Gudevand og energidrik, begge dele tiltrængt!
Jeg var ret nervøs for om min overbelastningsskade i venstre knæ ville begynde at gøre væsen fra sig, men det skete heldigvis ikke!
Til gengæld blev benene godt tunge i løbet af sidste etape fra kilden og ind til Tørring. De gode bakker og ujævne underlag havde brugt mange af mine kræfter, og faktisk er det jo mindre end en uge siden jeg løb et halv-marathon..

Seriøs downhill i ege-krattet. Der var også en del seriøs uphill..

Men jeg var nu ikke så smadret at jeg ikke kunne nyde den fantastiske udsigt over Gudenådalen:

Det her er klasse-trail

Min tid på de 17 halv-hårde kilometer blev mildest talt ikke fantastisk. Men hovedformålet med dagens løb var også at få en spektakulær løbe-oplevelse, teste mit knæ og så vise denne her tur til Annette. Tjek, tjek og tjek! :-)
Mon ikke vi kan samle en god flok trail-tosser herfra til næste års Vandskel-løb? Jeg tror det, og jeg vil sidde klar ved tasterne når løbsnummer-salget starter.

En hel blev til en halv..

Møgknæ!.. :-(

I dag skulle jeg have løbet mit femte marathonløb, nemlig Nymåne-marathon i Silkeborg. Det smukkeste forårsvejr med sol og lune temperaturer gjorde at det hele så lovende ud fra starten. Jeg var frisk og fit - helt klar til 8 ture rundt om Silkeborg Langsø.

8 ture rundt om dette vand = 42,195 km

Det her løb er et lille hygge-arrangement. Arrangøren, Steen Hegelund, har lavet et løb, hvor man, hver den første søndag efter nymåne, kan løbe enten marathon, ½-marathon eller rundeløb her omkring den smukke Silkeborg Langsø.
Vi var 11 løbere til start. De fleste havde bestilt en ½-marathon, så vi kun en lille håndfuld der skulle alle 8 runder igennem. Jeg slog følge med Helge fra Ulstrup, der her var ude i sit 3. marathonløb.
De første 2 omgange gik fint, selvom vi måske var kommet til at lægge en smule for hårdt ud. Da jeg løb ud på 3. omgang mærkede jeg en lille smerte i venstre knæ, som dog blev løbet væk. Et par gange i løbet af denne omgang mærkede jeg en smule i knæet, men ikke meget.

Forøvrigt blev 3. omgang noget dramatisk. Helge og jeg kom stille og roligt løbende her på stien neden for rådhuset og passerede der en mand med hund i snor. Men idet vi løb forbi angreb hunden simpelthen min løbemakker, og bed ham! Hundeejeren havde ikke meget styr over hverken hund eller flexline, og den nåede at gå til angreb et par gange før kan fik hold på den. Helge fik hul i løbejakken og tydelige mærker/skrammer på kroppen! Vi blev bare SÅ chokerede og vrede på hundeejeren, der kom med standard-svaret: "Jamen, den gør ikke noget!"

Det var temmelig chokerende.
Men løbet skulle jo løbes, og vi kom i pit efter 3. omgang. Da jeg så skulle sætte i gang igen kunne jeg godt mærke at nu var den da helt gal med knæet. Av-av og øv!
Så efter ca. 17 kms løb måtte jeg tage beslutningen at stoppe. Jeg kunne på ingen måde komme igennem 25 km mere med et smertende knæ. Resten af runden skiftevis gik og luntede jeg. Det gjorde voldsomt nas hver gang jeg satte i gang, og selvom det fortog sig lidt når jeg var i rytmen ville det vist være uklogt at fortsætte.
Så efter 21,1 km var det slut for i dag. De gav mig en medalje alligevel, for at have løbet en halvmarathon.
Jeg ved sgu ikke.. Den medalje synes jeg ikke helt jeg fortjener. Derfor får I kun den halve at se:

Den er sød. Jeg napper den "rigtigt" en anden gang!

Nå. Men trods alt fik jeg mig en god omgang motion denne dejlige forårssøndag-formiddag. 21,1 km er jo også noget. Men jeg ærgrer mig nu alligevel.
Og jeg bekymrer mig også lidt, for hvad er det nu for noget med ondt i knæet på den måde? Det har jeg aldrig lidt under før! Overbelastning? Tjah, måske. Det er jo kun 2 uger siden jeg løb M-løb i Horsens. Men jeg har følt mig i så god form og helt top-klar til i dag, så det undrer mig nu en smule.

Ovre på Odden. To marathonløbere som det kørte bedre for..

Nymåne-marathon, I'll be back!! Måske til juni.

 

Stor løbeglæde og marathon i Bygholm Park

Denne måned skød jeg i gang i Bygholm Park i horsens, hvor der blev afholdt et lille marathonløb, Kokholm Race.
Arrangøren, Thomas Kokholm, løb her sit marathon nr. 100 og der var også en der rundede nr. 200 - det er bare så sejt! For mig var det marathon nr. 4.

100-marathon jubilaren Thomas Kokholm afholder race briefing

Løbet bestod af 16 omgange rundt i den smukke Bygholm Park. Hver omgang var på ca. 2,6 km, og de første par runder eller fire var underlaget præget af nattens og morgenens frostvejr og fint fast (men lidt glat). Så satte Frk. Tø sin power igennem og det resulterede i at parkens stier blev forvandlet til et rent helvede af slush-ice og pløre. Meget anstrengende at løbe i.
Mine Leguano'er blev pladdervåde og mine tæer blev som is-klumper. Sådan var livet hele den sidste halvdel af marathonet og tæerne fik først varmen igen flere timer senere, hjemme under den varme bruser.
Bortset fra det var det jo en fantastisk løbedag, med dejlig forårssol, let vind og temperaturer på omkring 7 -8 grader.

Min tid blev ret dårlig: 4 timer, 54 minutter og nogle sekunder, men det tilskriver jeg i høj grad det dårlige føre. Okay, måske var jeg heller ikke i perfekt marathon-form, men jeg havde faktisk forventet at løbe omkring 15 minutter hurtigere. Ikke at det betyder det store, jeg er bare glad over at have gennemført mit fjerde marathon.
Og nu kender jeg i hvert fald Bygholm Park som min egen bukselomme!

Men foråret, er det nu rigtig kommet?
Forleden så det faktisk sådan ud, inde fra stuen, så jeg besluttede at tage en lille test-tur på bare tæer. Blot en lille bitte runde i skoven, ca. 2½ km.

Barfodsgalocher i uld og alpaca

Det var en kold oplevelse. Jeg tænker at hvis jeg havde holdt mig til fortove og veje (som var tørre) og ikke var løbet ned i skoven (hvor der var vådt og nogle steder stadig is og sne på stien) så havde det været okay. Men fugten, sneen og isen ude i skoven - det var koldt!!
Jeg tror dog på at mine hjemmestrikkede barfods-galocher hjalp mig til at holde fødderne lidt varmere.. Hvis du selv vil strikke dig et par, så er opskriften gratis og kan hentes her. Eller send mig en besked, så mailer jeg den :-)

I dag var jeg på tur med trail-tøzerne. Super-dejlig tur på 11 km - så nu føler jeg mig ret klar til næste marathonløb! Det bliver løbet på søndag. Mere info følger!

Mine super-seje løbeveninder! :-)