Der var lagt i kakkelovnen til en længere hyggetur denne meget blæsende lørdag eftermiddag.
Henriette, Annette og jeg mødtes ved 13-tiden for at løbe Salten Langsø rundt. En tur på ca. 22 km, forudsat at vi ikke løb alt for meget forkert.. Det blev nemlig hurtigt klart at ingen af os helt havde styr på ruten ude i den anden ende, selvom vi alle havde cyklet der flere gange. Det er jo ofte sådan at hvis man ikke selv har ansvaret for at finde vej, men bare følger med som det tynde øl, så lægger man ikke så meget mærke til hvor man egentlig drejer af, og hvordan det lige nøjagtigt ser ud der hvor man skal gøre det..
Men vi tog afsted, i hård modvind, langs den nordlige bred af søen først. Det gik sådan set meget godt med at finde de rigtige stier i starten, der var kun et par små afstikkere uden større betydning.. Og der var dejligt i Salten Skov, derude hvor havørnen har yngleplads og hvor ulven helt sikkert godt kunne finde på at bosætte sig. Vinden suste i trætoppene.
Vi havde en lang løbetur for os, så her ved 7 - 8 kilometer holdt vi tisse- og drikkepause..
Ude i den vestre ende af søen, der er ca. 10 km lang, er det desværre tvingende nødvendigt at løbe et kort stykke på den ret trafikkerede hovedvej mellem Silkeborg og Horsens. Det er fordi Salten Å skal krydses. Efter åen skulle vi så finde den rigtige sti om på den sydlige strækning af søen, og her var det så filmen knækkede..
Den så rigtig nok ud, men det viste sig ret hurtigt at det i hvert fald ikke var den sti vi plejede at cykle på. Vi skulle hoppe over en grøft, det ville vi nok have husket hvis vi havde gjort med MTB'erne! Så forsøgte vi at få et overblik over hvor vi egentlig var ved hjælp at GPS'en, og den fortalte da også hvor vi befandt os: langt ude i skoven! Men stierne kunne den jo ikke rigtig vise os, så vi forsøgte at improvisere os lidt frem. Henriette løb og mumlede noget om at hun savnede et kompas, og så hørtes der pludselig hundeglam. Som en hel flok.
Åh nej, så var vi nok atter en gang løbet ind i et jagtselskab! Det var der ikke nogen af os der havde det særlig godt med, så vi skyndte os videre ind i skoven.
Vi hoppede over endnu 3 grøfter, og jeg begyndte at blive lidt betænkelig. Men heldigvis var der længe til det blev mørkt, og vi havde stadig strøm på telefonerne. Annette mente at da man jo kunne se vores position på Endomondo skulle vi nok blive reddet..
Det hele var meget spændende, og det var en kold og stormfuld eftermiddag.
Men pludselig så vi et lille rødt hus, som de andre to genkendte fra MTB-turene, og vupti, var vi atter på rette spor! Det var næsten som om solen skinnede og træerne sprang ud!
Sådan var det desværre ikke, men vi fik da medvind på det meste af turen hjem mod Gl. Rye, og det *er* altså opløftende og befriende at vide hvor man er!
Næsten hjemme, ved Brudesø, syntes Annette at det var på sin plads med et foto af undertegnede til bloggen.
Og lige over, Annette:
Det var ikke nogen kanon-tid, vi løb de næsten 23 kilometer i, men orientering tager jo tid, og pauserne skulle altså også passes!
Efter et varmt bad og en skålfuld havregryn med rosiner og mælk, kiks og lidt chokolade, står turen for mig som rigtig dejlig!!
Mon ikke vi skulle gentage den næste weekend, og så bestræbe os på ikke at fare vild? :-)