Mange gange synes man at man skal tage et eller andet sted hen for at finde de gode løbe-trails. Eller spor, stier, tracks. Kært barn..
Men jeg har jo en fantastisk trail-rute lige uden for min dør. Kun ganske få meter asfalt, ellers er det stier af forskellig karakter, både brede skovveje og helt smalle spor. Lige en tur rundt om byen, så at sige, og med både hårde bakker og fladere passager.
Jeg løb den i går (lidt forkortet, da jeg lige havde okset 15 km på cykel..) i det grå og disede novembervejr. Perfekt løbevejr, med 8 grader og kun lidt vind. Her nød jeg udsigten på den bakkede del af turen:
Når vi kommer hen forbi årsskiftet har jeg skumle planer om, i samarbejde med "the Trail-ladies", at invitere Gud-og-hver-mand til at komme og opleve denne trail-tur. Et helt uformelt hyggeløb skal det være.
Men først er der jo noget helt andet vi skal have sat i gang: Mossø Rundt-turen. Det kommer til at foregå d. 30. december og bliver også et hygge-løb, hvor man kan vælge at deltage enten på løbeben, cykel, måske ski, eller en kombi. For hele familien! Mere info følger..
Comments