Cola og kolort.

Jeg klarede det! Mit 2. marathon, og denne gang godt oppe i højderne.
Det var en kuperet rute på godt 10 km, der jo skulle gennemløbes 4 gange før medaljen kunne hænges om halsen.

Den hér er jeg glad for..

Men inden jeg kunne det måtte jeg jo så grueligt meget igennem..
Rundstrækningen på de 10½ km kom nemlig omkring/over ikke mindre end 4 højdepunkter: Ejer Bavnehøj, Møllehøj, Møgelhøj og Yding Skovhøj. Gang det med fire og forstå så hvorfor mine ben nu er ømme, min gane tør, mine øjne trætte og mine fødder hypersensitive..

Starten gik i koldt og blæsende gråvejr, og undervejs blev det til mere heftigt blæsevejr, lidt sol men også et par småbyger. Så vejret var som sådan i orden og ikke til at klage over - det er jo oktober..
På første omgang og det meste af anden fulgtes jeg med Peter Piskeben - det var hyggeligt. Vores første tur gennem "smatten" var fantastisk, og jeg er ked af at jeg ikke fik taget et billede af de mange løbere hen over marken, i kolort til anklerne og de stakkels køer, der fuldstændig stressede over alle de mærkelige folk på deres ellers så fredelige mark, og løb forvildede frem og tilbage.. På de næste runder var køerne dog også flyttet til en anden location. Det var godt for dyrevelfærden.

Disse første to kilometer af runden med knæhøjt smat/kogødning var noget af en udfordring. Husk at gange med fire.. Stille og roligt måtte man gennemløbe marken for ikke at skvatte ned i den glatte smat, og samtidig var det så rigeligt bakket terræn. På den anden side af ko-marken lå Møllehøj og Møgelhøj, og disse to skulle altså passeres i år. Naturligvis, da. Det er jo "Danmarks Højeste".

Jeg mødte muren ret tidligt. Allerede i slutningen af anden runde havde jeg ømme, trætte ben og jeg måtte lidt ned og gå. Peter smuttede fra mig. Da jeg løb ud på trejde omgang var jeg overbevist om at det blev min sidste. Jeg kunne ikke forestille mig at der ville være kræfter og energi til alle 42,195 km. Heldigvis var der velforsynede depoter, og jeg opdagede at kombinationen af energidrik, banan, labre larver og cola er udmærket marathon-mad. Colaen gav et godt kick, følte jeg, og de labre larver kom med i lommen som nødforsyning.
Så jeg klarede alligevel alle fire omgange, og fjerde omgang føltes faktisk ikke nær så hård som nr. 3. Det er nu også godt at vide at der kun er 10 km hjem..

42 kilometer.

Endelig i mål! Medalje og klap på skulderen, derefter rene sko på, så kaffe og lækker kage.. Mmmm.. :-)

Trine, som jeg her står og snakker med, og hendes mand Morten havde taget turen helt ovre fra Fyn, for at Morten kunne løbe i de rigtig høje bakker som vi har her i Jylland, og så på bare fødder. Det klarede han helt uden problemer - flot klaret!

Det må have været dejligt i smatten med bare fødder..

Jeg løb jo i Leguano. Gik forrygende med det, og ingen problemer med den trælse tånegl. Jeg havde pakket den ind i Compeed-plaster og mærkede overhovedet ikke noget til den.
Leguanoerne var til gengæld næsten ikke til at genkende efter de fire omgang i smatten.

Nu ligger de og hygger sig i en spandfuld vand.
- Og jeg går over og hygger mig på sofaen.

Comments

[Petersh]

Tak for turen, Birthe. Jeg er virkelig glad for, at jeg mødte dig igen, da jeg havde det allerhårdest. Sikke en fantastisk dag og sikke en møgrute (altså på den fede måde). Stinker der også af kolort hjemme hos dig? :-)

[Birthe P]

Ikke mere end der plejer..
- Nej, de stinkende Leguanoer har ikke fået indgangstilladelse endnu, de står 2. hold vaskevand uden for og ligener nu lidt mere sig selv.
Jeg er glad for at vi klarede det, vi to.. Tak for turen og godt selskab :-)

[LisbethK]

Tillykke med endnu en flot gennemført marathon. Det lyder ret hårdt - godt det ikke var mig :-)

[Birthe P]

Tak LisbethK. Her fire dage efter er jeg så småt ved at være ovenpå igen. En øm tå driller lidt, men ellers er jeg fit for fight igen og har da også været ude på en lille løbetur forleden. Kigger lidt rundt efter mit næste marathon, så jeg er ikke helt skræmt af oplevelsen i søndags..