I morgen går det løs. Silkeborg Triathlon, hvor jeg skal forsøge at gennemføre en kvart Ironman.
Det vil med andre ord sige 950 m svømning i Almind Sø (der forhåbentlig stadig er en smule lun efter sidste weekends hedebølge..) efterfulgt af 45 km på cyklen rundt i den ret bakkede omegn og så til sidst 10,5 km løb. Det sidste bliver nok løb med indlagte gåpauser.
Jeg tog den jo sidste år i tiden 3 timer og 12 minutter. Men det var sidste år, hvilket er længe længe siden..
Jeg føler mig sådan nogenlunde velforberedt, bortset fra at jeg ikke har svømmet særlig meget i år. Cykelformen skulle derimod være i skabet, og løbeturen tager jeg som den kommer..
Jeg har pakket mit grej:
Håber jeg har det hele. Våddragt (billig model fra Netto), cykelhjelm, cykelsko og VFF'er er det vigtigste. Resten er bekvemmelighed.. Cyklen står og er klar ude i skuret, den er også ret vigtig.
Løbeturen bliver ikke gennemført barfodet. VFF'erne kommer på, for stierne rundt ved Almind Sø har ret groft underlag, så vidt jeg husker, og på det tidspunkt hvor jeg når frem til løbeturen er jeg garanteret så træt at jeg ikke har overskud til at bekymre mig om sten, grus og rødder.
Wish me luck. Og godt vejr.
Held og lykke, medstrøm, medvind og tjeppe fødder! :-)
Posted by: Petersh | 08/25/2012 at 11:14 e.m.