Damn, det er varmt for tiden! Næsten for varmt til træning. Men så er det en klar fordel at være barfodsløber, og tendensen smittede da også af på mine fire løbe-veninder på morgenens knap 11 km lange tur ud i det grønne. De var friske, smed de overophedede (og sikkert små-sure) sko og løb med helt nøgne fødder sådan ca. en kilometer til sidst. Way to go, girls!
Jeg glemte desværre at fotodokumentere, og det er da en skam, for det er bestemt ikke hverdagskost at se 5 barfodede amazoner komme spurtende på sti-systemet her i vores landsby.
- Endnu da! :-)
D. 10. juni håber jeg at vi bliver en endnu større flok barfods-løbere. Den dag har jeg nemlig inviteret til fælles barfods-løbetur her i "mit" område. Jeg har lavet en rimelig barfods-venlig rute på ca. 14 km, men sådan at den kan kortes af til det halve hvis man ikke lige er til den lange distance. Så alle burde kunne være med: tempoet bliver stille og roligt, og bagefter er der kage! Se mere om barfods-hyggeturen her, sæt kryds i kalenderen og meld dig gerne på hvis du vil med på hygge-løbetur i bare fødder eller minimalistisk løbefodtøj.
Comments