Planen sagde at jeg skulle løbe 14 km i marathon-tempo i dag, så det gjorde jeg. Stille og roligt og med fantastisk forårsvejr - det var en fin tur. De sidste par kilometer foregik med håndholdt fodtøj, og jeg var en tur gennem en permanent våd/smattet/mudret højmose. Jeg tror at man på en måde bliver mere smattet til op ad benene når man løber i bare fødder end når man løber i sko, for mudderet bliver for hvert nedslag presset op mellem tæerne og står i møgbeskidte kaskader ud over det hele.. Fedt! Jeg mødte for øvrigt en stålorm (den burde hedde bronzeorm, med den smukke guld-metallic farve) der lå og solede sig på stien. Mødte også en hare og to rådyr.
Det bedste af det hele er at nu er mudderet, græsset og jorden lun. Så bliver det for alvor skønt at være barfodsløber!
Comments
You can follow this conversation by subscribing to the comment feed for this post.