Barfodsløb

14 forårslune kilometer.

Planen sagde at jeg skulle løbe 14 km i marathon-tempo i dag, så det gjorde jeg. Stille og roligt og med fantastisk forårsvejr - det var en fin tur. De sidste par kilometer foregik med håndholdt fodtøj, og jeg var en tur gennem en permanent våd/smattet/mudret højmose. Jeg tror at man på en måde bliver mere smattet til op ad benene når man løber i bare fødder end når man løber i sko, for mudderet bliver for hvert nedslag presset op mellem tæerne og står i møgbeskidte kaskader ud over det hele.. Fedt! Jeg mødte for øvrigt en stålorm (den burde hedde bronzeorm, med den smukke guld-metallic farve) der lå og solede sig på stien. Mødte også en hare og to rådyr.

Det bedste af det hele er at nu er mudderet, græsset og jorden lun. Så bliver det for alvor skønt at være barfodsløber!

Morgenfrisk tur med pigerne.

Efter at have tyvstartet lidt for mig selv, ca. 2 km, mødtes jeg med Hanne og Tine kl 8. Det var jo en dejlig morgen, og vi løb ud i naturen, sådan som vi plejer..

Her er Tine og jeg sakket bagud for at fotografere Hanne på vej op mod Rye Nørreskov.
Det blev til ca. 12 km i dag. En god og hyggelig morgentur!

Mudder mellem tæerne.

Aprilsvejr. Byger og sol og lune forårstemperaturer. Den slags vejr giver rimelig sorte tæer når man løber uden sko.

Kaninen og jeg hygger lidt som vi plejer efter endt løbetur.. I dag løb jeg lidt tempo: først 2 km opvarmning, så 4x1200 meter med fart på, og til slut godt 2 km stille og rolig afjogning. Det sidste barfodet, alt det andet foregik i VFF SeeYa.

Jeg skal snart til at tænke lidt alvorligt på det der marathon. Jeg mener, jeg har slet ikke overvejet om jeg skal have noget energi med, og i hvilken form det så skal være. Gel, energibarer, druesukker.. Der er også noget med at man kan have egne depoter placeret et par steder på ruten, det skal jeg også lige have planlagt.
Men fodtøjet er på plads. Blot ved jeg ikke rigtig om jeg vil skifte mellem at have SeeYa'erne på fødderne og i hænderne, eller om jeg bare skal køre igennem med fodtøj (på fødderne) hele vejen.
Påklædning er ikke så svært. Hvis det bliver lunt og godt løbes der i skørt og singlet. I vådt og/eller køligt vejr bliver det de oldgamle halvlange tights, T-shirt og den lige så oldgamle tynde regnjakke. I tilfælde af solskin får jeg også brug for min skygge, så den bliver jeg nødt til at gøre en seriøs indsats for at finde..

Stille og roligt..

Mens ungerne spillede bordtennis i Silkeborg Sportscenter i aftes tog jeg en kort restitutionstur i behageligt tempo ude i Vestskoven.

Jeg glemte lidt mine trætte ben da jeg først kom ud i de dejlige skov-omgivelser. (I'm such a sucker for trees..)
Selvom jeg engang har trænet noget MTB i området følte jeg mig ikke spor stedkendt, så jeg holdt mig stort set til den store lige-ud skovvej, Skydebanevej. Et par små afstikkere måtte jeg dog tage - der er så mange interessante stier og gode stejle bakker i den skov at det næsten var synd bare at løbe på den lige og flade skovvej.
Men jeg tror mine ben er glade for at jeg tog den med ro.. 6 km på 36 minutter. Rendyrket restitutionshygge.

Den lange træningstur: langs søerne.

Den lange er netop overstået, og der kommer lidt beretning og fotos, men først må jeg lige kort fortælle om den tur jeg løb sammen med Annette i torsdags, og som jeg med skam at melde helt har glemt at blogge om!!
Vi havde aftalt en tur på en lille times tid, og det blev en dejlig varieret og ret bakke-rig en af slagsen. Vi klarede at miste orienteringen en smule ude i skovområdet bag Lyngbakkerne ned mod Hejnæsvej, men efter at have fulgt en fuldstændig ukendt og godt smattet dyreveksel et stykke vej og hoppet over en bæk kom vi da til sidst ud på Hejnæsvej. Knap 11 km blev det til.
Da jeg kom hjem opdagede jeg at mine nye VFF SeeYa havde givet min ene hæl en vabel. Lidt øv.

Så dagens langtur foregik i de gamle VFF KSO, og med vabelplaster på. Jeg startede ud ved 9-tiden sammen med datteren, der skulle i skole. Farvel til hende og så løb jeg først opad i retning mod Himmelbjerget. Drejede af og løb, dels i skoven, dels langs vejen, ned mod Ry. Her er min rute, så kan man følge lidt med..:

Jeg tog et par snapshots undervejs. Det første ved ca. 5 km, hvor der står nogen af landets tidligst udspringende bøgetræer. De har været smukt lysegrønne i en uges tid nu, langt før alle de andre bøge i nabolaget, der først springer ud nu.

Kort derefter drejede jeg ned af Munkedalen mod Birksø. Den sti var en first-timer for mig, men det vil bestemt ikke være sidste gang jeg tager den, for smukkere skovsti skal man da vist lede længe efter. Var lige ved at tage en forkert side-sti, men kom tilbage på sporet..
Ved Birksø måtte kameraet frem igen, i øvrigt i forbindelse med min første drikkepause.

Ved 8 km krydsede jeg vejen og løb langs næste sø på ruten: Ry Møllesø. Her glemte jeg at tage billeder, sorry about that! Men I tror mig sikkert når jeg siger at der var lutter smukke udsigter langs sø-stien.
Derpå løb jeg ad Hejnæsvej og Engvej langs først Gudenåen, dernæst Salten Å. Ved 15 km løb jeg ind på Gl. Saltenvej (den onde, stenede vej..) ud til Salten Langsø:

Udsigten over søen, efter knap 19 kms løbetur, er alle prøvelserne værd! (men det var nu ellers hidtil gået fint..)
Efter 20 km begyndte det så at blive lidt hårdt. Der var syre i lægmusklerne og det ene knæ føltes lidt.. brugt. Det var lige før det knirkede. Der kom ømhed over lænden og stenene i grusvejen føltes ekstra skarp-kantede og svære at undgå. Et par ekstra korte gå-og-drikke-pauser reddede mig, og endelig var jeg hjemme i parcelhushaven igen. Kaninen fik en orn'li syg håndfuld skvalderkål og jeg fik noget vand. Begge var glade. Men temmelig brugt ser man da ud efter 24½ kilometer løbende sight-seeing langs søerne:

- Og det var så den længste tur inden Marathon! 24½ km. Der er godt nok langt op til de 42,195.
Nu starter nedtrapningsperioden altså. Ren afslapning, hyggeløb, god mad og restitution frem til d. 17. maj..

Mine nye marathon-sko.

Ja, for jeg skal ikke løbe de 42,195 km barfodet. I hvert fald ikke hele vejen. Og mine gode gamle FiveFingers KSO som jeg har løbet i i over 1½ år nu, er ved at gå op i syningerne. Ikke noget alvorligt, og ikke noget som en lille håndarbejdsmæssig indsats med nål og tråd ikke kan klare, men alligevel.. Jeg har købt nye FiveFingers.

Det er den nye løbe-model "SeeYa". Og jeg må sige at jeg, her efter første tur i dem, er virkelig positivt stemt over for dem. De er for det første meget meget lette. For det andet mærkbart nemmere at putte tæerne ind i end KSO'erne er. For det tredje er bunden på en måde bedre til at håndtere løb på grus end KSO'eren er uden dog at sålen føles stivere, hårdere eller tykkere. Dette er ganske marginalt, men dog en lille positiv forskel, der godt kunne mærkes derude.. Og til sidst: de ser mega-seje og hurtige ud!!

Jeg løb som sagt i dem i dag for første gang. En tur med tempo-intervaller: 2 x 2000 og 2 x 1200 meter. Opvarmning og af-jogning: ca. 2 km i begge ender. En fin tur, selvom jeg må indrømme at jeg gik lidt ned et par gange på de 2 første intervaller. Damn, det er barsk når det er så lang en strækning. Jeg tror måske jeg har en tendens til at lægge for hårdt ud og kan derfor ikke helt stå distancen..

Forøvrigt røg der et par VFF'ere mere i indkøbskurven, da jeg nu alligevel var i gang med at svinge Dankortet: Et par sorte VFF Trek, der angiveligt skulle isolere lidt bedre mod kulden end de øvrige modeller. I modsætning til SeeYa er Trek meget sværere at lirke tæerne ind i, men det skyldes jo nok det kraftigere materiale. Jeg håber at de ligesom bliver lidt mere fleksible med tiden og at de viser sig at være rummelige nok til tå-sokker også..

Nedtælling.

M-dagen er nu kun 1 måned og 1 dag væk, og jeg er rent faktisk gået ind i den sidste af "opbygningsugerne". Derefter er det allerede nedtrapning. Lidt nærlæsning i planen har dog afsløret at jeg er 4 dage foran. Det skyldes at træningsplanen er bygget op sådan at den sidste uge kulminerer med Marathon om søndagen. Jeg skal jo løbe mit en torsdag, så jeg har åbenbart i sin tid viseligt tænkt at jeg ville lægge en ekstra halv uge på, så er der jo også lidt at gi' af hvis man nu skulle gå hen og blive syg, små-skadet eller få rigtig travlt med andre ting.

Jeg har jo heldigvis (7-9-13 og bank under bordet) indtil videre været forskånet for sygdom og skader, men det med travlheden kunne god gå hen og slå igennem her sidst på ugen, hvor der bliver noget med en flytning og en masse oprydning, ned- og udpakning i den forbindelse. Det kommer nok til at æde en pæn del af weekenden, så jeg har lige nu besluttet at denne sidste "hårde" uge bliver en 8-dages uge.. D.v.s at jeg kan lægge min sidste lange tur ikke i weekenden, men på mandag, og så stadigvæk have et par ekstra dage i planen..

Og hvor lang skal den lange så være? Min plan indeholder til forskel fra mange andre marathon-træningsplaner slet ikke nogen rigtig lang tur. De lange kommer aldrig over 120 minutter, og for mit vedkommende betyder det en distance på omkring 20 km. Hvis jeg nu havde været hurtigere, så havde jeg selvfølgelig kunnet nå nogle flere kilometer på de 2 timer.. - men det er jeg altså ikke.

Alligevel synes jeg på en måde at jeg gerne vil have den rigtig lange tur med, så den tager jeg så lige inden nedtrapningsperioden sætter ind om en uges tid. Jeg tænker max. 2½ time. Ca. 25 km. Det vil for mig være en tur ud i det ukendte, når jeg når over ½-M distancen. Spændende!

Der kommer lige her et billede af Mor her, taget i lørdags til Vandskel-trailløbet. Min sluttid blev noteret til 1:41:54, hvilket rakte til en 13. plads (ud af lidt over 20..). Kilometertid på 6:11. Det er jeg egentlig ret godt tilfreds med.
Jeg havde troet at benene ville være mere medtagede, trætte og ømme på min 18-km's tur i dag, men det var de slet ikke. Formen er åbenbart ved at være hvor den skal være.. Eneste klagepunkt må være et ømt sted på en af mine tæer, hvor jeg tror der næsten er en vabel. Det må skyldes al den svup-svup i våde og mudrede FiveFingers i lørdags..

Himmelske trails og Gudernes vand

Dette er en løbsberetning, men lad mig lægge ud med at bringe et bibelcitat..
Matthæus, kap 7, vers 13 og 14:
"Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!"

Et trailløb leder i sandhed løberen ind på de smalle stier og trange veje, og ved at følge disse smalle og ofte svært fremkommelige stier er der stor chance for at man finder ind til den ægte løbeglæde.  sådan har jeg det i hvert fald :-)
Dette er nok både første og sidste gang man oplever mig citere den hellige bog, men dagens løbeoplevelse var da også noget ganske særligt.

De godt 16 km, med start ved Rørbæk Sø langs først Skjern Å, så til Tinnet Krat hvor begge de store vandløb fødes, så langs den nyfødte Gudenå og ind til Tørring, ledte os løbere igennem noget af det smukkeste terræn man kan forestille sig. Sø, åer, kildevæld. Eng, mark, skov og krat. Sumpet, mudret, glat, tørt, blødt, ondt og rart terræn. Der var det hele, en totaloplevelse af en løbetur.
Og så var det over i købet godt vejr.

Jeg tog billeder. Her er der gang i opvarmningen ved Rørbæk Sø:

Vi var lidt over 100 løbere på den lange rute. Hurtigt kom der spredning på og det meste af tiden kunne jeg højst se et par stykker af mine medløbere. Lidt hyggesnak (mest om VFF'ere og barfodsløb) blev det til undervejs. Det er der jo fint tid til når ambitionsniveauet ikke er så frygtelig højt.. Og flere fotos:

Kuperet terræn til overflod, og smukke udsigter!

Ved Gudenåens kilde serverede en ung mand frisk Gudevand for os:

Direkte fra kilden, måske endda med dafnier. Smagte herligt og var dejlig koldt!
Videre gik turen langs den smalle Gudenå, gennem sumpede enge og storslået natursceneri:

Jeg er ked af at mine fotos er lidt slørede - sådan er det jo med mobil-fotos. Men tro mig, det var smukt derude..
Og smattet. Især den sidste del af turen gav våde og møgbeskidte fødder/sko, og der var vist flere der fik trukket skoene af af mudder-monsteret.. Mine VFF'ere sad heldigvis godt fast, men mudrede, det blev de:

(Og tjek lige hullet i mine gode gamle VFF KSO, snøft!)
Tilbage ved ActionZone i Tørring blev der serveret pastasalat, brød og frugt. Det gjorde godt! Der var nogen der fik præmier. I goodiebag'en, som alle fik, fandt jeg sportsdrikkelse, frugt/nødder, müslibar, drikkedunk og et par kompressionsstrømper - wii!! Det var slet ikke ringe!

Det var alt for denne gang. Nu synes jeg sofaen synger sin sirenesang, det lyder meget lokkende..

Vådt men godt!

Fy-da, det er fugtigt for tiden. I morgen, når der skal løbes Vandskellet Trail-run, må det gerne blive tørvejr. Men fødderne skal nok blive våde alligevel, der er temmelig vådt mange steder ude i engene langs de to åer.

Her til morgen slap jeg heldigvis for den værste regn. Da jeg løb afsted ved 9-tiden var det kun drypperi. Det var en kort tur, en restitutionstur på kun knap 8 km. Jeg trængte til at hvile bentøjet lidt efter bakke-fræs i onsdag og en 30 kms cykeltur i går. Og jeg skulle jo også gerne kunne løbe lidt i morgen..
Men en dejlig forårsmorgen var det, trods regnen, og jeg spottede en flok på ikke mindre end 8 rådyr. Desuden 3 harer, og den ene af dem blev bare siddende på vejen mens jeg nærmede mig. Jeg skyndte mig at finde mobilen frem for at snuppe et billede af den - den sad kun 10 meter væk - men var desværre for længe om det.. Så jeg måtte nøjes med et foto af det sted haren sad og hvilede sig:

- Der er nu dejligt derude! :-)

Jeg løb i Vivo Barefoot-skoene i dag. Det var nogenlunde okay, men jeg er nu stadigvæk noget mere begejstret for mine VFF'ere og Leguanoerne. Vivo Barefoot er nu ret sko-agtige, og lidt stive i det, synes jeg.
Men mine gode gamle VFF'ere er ved at kapitulere nu, efter 1½ års tro tjeneste, så jeg har netop i dag bestilt nogen nye. Faktisk hele 2 nye par.. Mere om det når de kommer!

 

Bakke-fræs.

Ud i Lyngbakkerne med Hanne. Tæske op ad bakkerne, lunte stille og roligt ned. Sådan noget trækker tænder ud.. Men det var en på-toppen-tur, på lidt under en time.

Den sidste ca. 1 kilometer foregik i bare tæer, med håndholdte VFF'ere. For selvom vi fik en lille haglbyge med på vejen er det jo forår!