Barfodsløb

Forrygende langtur!

Nogen gange går det bare rigtig godt, også selvom man forventer det modsatte. Sådan en dag var det i dag, hvor jeg troppede op først på eftermiddagen på vores sædvanlige mødested. Tine og Hanne skulle jeg løbe med, og jeg var i forvejen mega-træt efter en lang lørdag hvor jeg havde stået i salgsbod og næsten ikke siddet ned hele dagen.
- Det skal dog i parantes bemærkes at jeg vist ikke var så ødelagt i benene som nogle af mine kollegaer, da dagen var slut. Måske det skyldes at jeg havde været så fornuftig at tage mine FiveFingers på. Nogle af de andre stand-passere så i hvert fald ud som om de trængte hårdt til at få de højhælede af.. Ordentligt fodtøj (så fladt som muligt) er altså guld når man skal stå så meget.

Nå, men vi tre løbe-damer kom afsted, ned og fange Hejnæsvej, derefter over til Munkedalsvej og ud mod Himmelbjerget. Vi havde problemer med at holde farten langt nok nede på denne første del af turen, men da vi så nærmede os Bjerget og de småstigninger der ligger lige inden, fandt det et mere fornuftigt leje.. Det gik bare rigtig godt. Fint løbevejr (9 grader, frisk vind) og godt selskab. Benene var overraskende friske og det hele gik som en leg. Vi besteg Himmelbjerget ad stien (og trapperne) op til H.C. Andersens udsigtspunkt, hvor vi tog en kort, men velfortjent pause, med foto-session.

Det er hårdt at løbe på trapper, i hvert fald når der er så mange som her..

Men fra Himmelbjerget var det jo naturligvis mest ned ad bakke hele vejen hjem. Vi sagde farvel til Tine efter ca. 17 km og efter yderligere 1 km kom vi til Hannes bil ved mødestedet. Så smed jeg VFF'erne og tog de sidste godt 1½ km barfodet på fortove og stier. I dag var jorden faktisk ikke spor kold.

Denne uge er det blevet til 57 km. En hård uge har det været: kæmpe krise onsdag aften og til dels også på tempo-træningen fredag morgen. Men med dagens pragtfulde langtur er alle trængsler glemt om jeg er bare lykkelig over at være blevet en løbe-dame (i fornuftige sko/bare tæer).

Der er 2 måneder og 1 uge til marathon. Det skal nok gå..

 

Interval-joke.

Der var ikke meget interval-træning over det i dag. Jo, pauserne blev helligholdt, men det var så som så med at holde farten oppe når der skulle løbes stærkt. Jeg har været utrolig træt og tung i benene hele ugen, så nu glæder jeg mig til næste uge, hvor der i den grad bare skal slappes af og hyggeløbes - ahh! Blot skal den lange søndagstur overstås først, men jeg håber at Hanne (og forhåbentlig nogen flere af de lokale løbepiger) vil holde mig med selskab i de par timer.

Dagens interval(host)-træning bestod af 2 km opvarmning, 2 x 1500 m og 3 x 1000 m med ca. 1½ minuts pause mellem hver og så knap 3 km afjogning til sidst. Afjogning foregik uden fodtøj, på varieret underlag: skovsti og asfalt. Det var da det bedste ved hele dette træningspas, og så at vejret var godt.

Det er stadig koldt for mine fødder, hvilket kan ses af de hvidlige områder især på storetå og 2. tå. Ikke noget generende eller ubehageligt, blot lidt små-koldt.. Et varmt brusebad og grundig fodskrubning med børsten gav varmen igen :-)

Vådt, koldt, uretfærdigt hårdt..

Og så var det endda min "hyggetur" på blot 60 minutter, hvor jeg bare skulle slappe af og løbe let og frejdigt afsted og ligesom restutuere efter gårsdagens træningstur.
Men det regnede. Og sneede. Blæsten var kold. Det var mørkt. Benene var tunge som bly og vejrtrækningen fungerede bare slet ikke optimalt. Gudskelov var Hanne med, hun er nu altid god for moralsk støtte, og hun fik mig slæbt igennem 10-kilometeren uden at hun på nogen måde viste irritation over at blive sinket af sådan en skilpadde.. Som hun på et tidspunkt sagde: "Det er når det er så hårdt her at det virkelig gir' noget!" Det gav mig lige mod på at løbe turen færdig som planlagt.
Fordi det var så vådt og koldt valgte jeg Evo'erne i dag. Jeg synes stadig ikke de er særlig rare at løbe i, men måske holder de vandet lidt bedre ude end Leguanoerne.

Jeg tænker lige nu på at næste løbetur i hvert fald bliver i dagslys. Måske endda i solskin. Og helt sikkert med friskere ben end jeg havde her til aften!! Det kan altså kun blive bedre..

Tirsdagstræning

Marathonspecifik træning: 16,2 km med en hastighed på 6:07 minutter pr km. Det var hårdt i dag, jeg var gammel og træt.. Næste uge tager jeg en velfortjent slapper!

Lang og barsk søndagstur.

Jeg var pænt færdig efter dagens langtur:

2 timer og 2 minutter i den bitterlig kolde blæst, de første ca. 12 km i behageligt selskab med Hanne. Med en gennemsnitsfart på præcis 6 minutter pr. km kan man selv regne ud hvor lang turen blev..
Det var dog først på de sidste 4 - 5 kilometer jeg blev træt. Så træt at jeg løb og tænkte på at jeg da aldrig nogen sinde bliver klar til det marathon.. Der er kun 2½ måned tilbage at træne i!

I denne uge har jeg igen kilometer-rekord: 56 km. Det er da noget..

Kort fredagstur.

Ugens korte tur, der nu er på 60 minutter, foregik i køligt forårssolskin, akompagneret af liflig fuglesang!

- Glemte helt at tage VFF'erne af på de sidste par kilometer, det var ellers planen. Til gengæld fik armene lidt sol i dag.

Frysende forårsfødder.

Efter intervallerne i dag tog jeg "af-jogningen" på bare fødder, med VFF'erne i hænderne. Det var nu temmelig koldt. Jeg havde helt glemt at jeg var lidt tidligt ude, så jorden var stadig ret natte-kold..

Som det nok kan fornemmes er "trædepuderne" lidt hvide i det, og følelsesløse på grund af kulden. Men det er jo bare ikke til at lade være, nu det endelig er blevet lidt forår, og de kun ca. 3 km's afjogning uden noget er jo til at klare, også med frysende fusser. Og det er det hele værd! Fornemmelsen af underlaget er helt fantastisk, og hvis du ikke har prøvet det endnu, så vil jeg bare opfordre dig til at kaste dig ud i det. Men vælg en lidt lunere forårsdag til din første tur. Så kommer du helt sikkert til at smile.. :-)

I dag løb jeg først 2 km opvarmning stille og roligt, så 2 x 1500 meter plus 3 x 1000 meters intervaller. Afslutning: barefoot, roligt tempo.. Det gik ikke særlig godt med intervallerne, og jeg gik død et par gange på de lange intervaller. Det er også lidt vanskelig at sætte en fart man kan holde på hele strækningen. Anyway, jeg tænker at bare det at man giver den en lille smule mere gas end sædvanligt også har sin virkning. Det håber jeg. Det var i hvert fald hårdt!!