..fra anklerne og ned var jeg i dag på de sidste 2½ km ud af 15½. Desværre var der også en mandsperson der havde fået den idé ude i skoven, lige ved stien hvor jeg løb forbi. Han var det bare opad, ca. fra anklerne op til navlen..
Det var rimelig ubehageligt. Ikke fordi han gjorde andet end at stå og rykke i dimmeren, men sådan noget gør mig altså en anelse utryg.. Jeg skyndte mig videre på min tur, uden at kigge mig tilbage.
Bortset fra den væmmelige oplevelse var det en rigtig god træningstur. Marathon-specifik træning var det i dag, og igen kom jeg til at løbe en lille smule for hurtigt. Tænk at det kan være så svært at løbe langsomt!!
Forårsfornemmelserne kommer forskelligt til udtryk. Min grænse går ved splitshorts... ;-)
Posted by: Petersh | 02/28/2012 at 05:03 e.m.
He he, - du skulle have standset foran ham, givet ham elevator-blikket, - og slået en skraldlatter op :-)
... Meeen, - tror nu også selv jeg ville have gjort som du, - og bagefter kommer så alle de gode ideer om hvad man SKULLE have gjort overfor sådan en klam stodder... :-/
Posted by: Susanne Nielsen | 03/09/2012 at 10:24 f.m.