Barfodsløb

Splitterravende nøgen..

..fra anklerne og ned var jeg i dag på de sidste 2½ km ud af 15½.  Desværre var der også en mandsperson der havde fået den idé ude i skoven, lige ved stien hvor jeg løb forbi. Han var det bare opad, ca. fra anklerne op til navlen..
Det var rimelig ubehageligt. Ikke fordi han gjorde andet end at stå og rykke i dimmeren, men sådan noget gør mig altså en anelse utryg.. Jeg skyndte mig videre på min tur, uden at kigge mig tilbage.

Bortset fra den væmmelige oplevelse var det en rigtig god træningstur. Marathon-specifik træning var det i dag, og igen kom jeg til at løbe en lille smule for hurtigt. Tænk at det kan være så svært at løbe langsomt!!

Hvilken sko skal man så vælge i dag?..

Eller skal man overhovedet ha' nogen på? For foråret er da vist slået igennem, det er et klart hit!!
- Jeg vælger nu stadig at have noget på. Det er nemlig stadigvæk ret koldt nede i fodhøjde, trods solskin og vindstille. Ikke specielt koldt på asfalt (i hvert fald ikke tør asfalt), men så snart man træder ud i den vilde natur er der fugtigt. Og når det er fugtigt er det også rigtig væmmeligt koldt.
Her til formiddag, efter en frostnat, valgte jeg leguanoerne. I fredags (mørkt, 5 grader, vindstød af kulingstyrke) var det VFF'erne der kom ud at løbe i en times tid.
Fantastisk vejr til langturen i dag! Hanne og jeg løb ud omkring de små søer i Ryhule og Addit Skov. Her holder vi en pause ved Hulbæk Sø:

Der er fantastisk smukt derude..

Vandet er dog temmelig koldt..
Hanne løb med hele vejen i dag, alle 120 minutter. Det var dejligt med godt selskab. Det blev til lige knap 20 km LSD-løb, heraf de sidste 2 km på bare fødder.
I denne uge har jeg løbet i alt 53½ km, og jeg glæder mig allerede til næste tur.. :-)

Jomfrutur.

Så kom mine nye Vivo Barefoot Evo minimalist-sko ud på deres første løbetur.
Mit første indtryk af dem er ikke udelt positivt. Der er rigtig meget sko. De er lidt stive, og det føltes lidt som om jeg tog på løbetur i de pæne selskabssko.. I forhold til VFF'erne og Leguanoerne følte jeg mig langt fjernet fra underlaget, især ved hælen. Ekspedienten sagde ellers at det var en såkaldt zero-drop sko, så det er egentlig lidt underligt at jeg føler det som om hælen er hævet i forhold til resten.
Men da jeg først lige havde vænnet mig til fornemmelsen af at have noget relativt ufleksibelt omkring fødderne gik det såmænd meget godt. Jeg løb lidt tempo-intervaller i dag: først godt 2 km opvarmining, så 2 x 1500 meter og 2 x 1000 meter i "friskt tempo". Pause på 2 minutter mellem intervallerne, pyh, det reddede mit liv.. Til slut et par km afjogning. Den sidste kilometer løb jeg barfodet, og hvor var det skønt!! Det er helt fantastisk med den gode følelse man får blot ved at smide sko og strømper og sætte foden på jorden. Det giver helt automatisk et stort og lykkeligt smil på læben.
Jeg er jo en barfods-kylling, det ved jeg godt. Det er først nu, hvor temperaturen er oppe på omkring 7 - 8 grader at jeg synes det er tåleligt at løbe barfodet. Mange af de andre barfods"tosser" som jeg har kontakt med (via Barfodsløbegruppen på FB) er langt mere seje: nogen løber simpelthen bart året rundt, selv i frost og sne, andre har en grænse ved nul grader eller der omkring. Min ligger altså helt oppe ved 5 - 8 grader.. Men sådan er vi så forskellige, og jeg synes det skal være en fornøjelse at løbe, ikke en pinsel.
- Og i dag var det helt klart en kæmpe-fornøjelse at smide skoene og få lidt mudder mellem tæerne! Jeg glæder mig seriøst til mange og lange forårssol-beskinnede barfodsture i den nærmeste fremtid..

Se så at komme afsted!

Nogen gang har man lige brug for et velment spark så man kan komme ud ad døren.. Jeg plejer at være god til at sparke mig selv afsted, men med denne her trælse forkølelse jeg slæber rundt på kan det godt være svært. Men ud kom jeg da alligevel, denne tirsdag morgen med gråvejr, 5 graders varme og en vind som vistnok kan klassificeres som let-til-frisk.

Det var jo naturligvis rigtig dejligt da jeg først var kommet ud! Dagens træning var 15 km i marathon-tempo, så det prøvede jeg at ramme. Ikke nogen helt nem opgave.. Den første halvdel af turen løb jeg lidt for hurtigt, men jeg kompenserede så på sidste del.. Gennemsnitligt set ramte jeg en kilometertid der lige nøjagtigt sneg sig under de 6 minutter - det er faktisk lige i overkanten hurtigt. Jeg skal helst ligge mellem 6:00 og 6:15 når det hedder marathonspecifik træning.

Og så opdagede jeg jo lige at foråret for alvor er på vej!! Yay! Det betyder at man snart kan smide det minimalistiske fodtøj og løbe helt frit :-)

Smask-forkølet.

Man er ikke helt på toppen. Det værker i arme og skuldre og trykker væmmeligt i bihulerne. Snottet flyder i rigelige mængder og halsen er ru.
- Godt at det er restitutionsuge og den lange søndagstur derfor er kort.. Og supergodt at Hanne lokkede på løbetur. Jeg er ikke sikker på at jeg var kommet afsted alene.

Ude ved Gudensø holdt vi en kort drikke- og fotopause. Vinden var særdeles frisk i dag og vi nærmest fløj ned til søen, hvilket selvfølgelig gav bagslag da vi vendte og løb hjemad. I strid modvind og op ad bakke. Den rute var ikke vel-gennemtænkt i forhold til de herskende vindforhold..
Det var hårdt i dag. Selvom vi tog det stille og roligt var jeg totalt tung i kroppen. Som sagt, jeg er glad for at det var en kort tur.
I denne uge har jeg løbet ca. 37 km.
- Men nu er fastelavnsbolledejen vist klar til en bokse-tur!

Fantastisk!

Fredag og Fridag. Forårs-Fornemmelser. Fjorten km i Fornuftig Fart og FiveFingers.

Det var en rigtig dejlig tur, selvom jeg af en eller anden grund havde en del muskelømhed i benene da jeg startede ud. Ømheden gik over undervejs, og jeg nød ensomheden, solskinnet, blæsten og den dejlige natur. Næsten al isen er nu smeltet bort, men som det måske kan anes er der stadig lidt tilbage på skovvejene. Det var dog ret vådt derude, og tæerne blev våde (og dermed kolde) i det øjeblik jeg trådte væk fra asfalten og ud på naturligt underlag.

Der er i dag præcis 3 måneder til marathon.

Morgentur med søn! :-)

Det var så hyggeligt!! En 5 kms frisk morgentur i flot solopgang med min 12-årige søn Asbjørn.

Nyt fodtøj.

Jeg har været ud og shoppe minimalist-løbesko i dag. Eller barfods-løbesko, som nogen siger. Jeg synes nu det er et lidt problematisk ord, og foretrækker minimalist. Anyways, inde hos Keep Running i Århus har de en del af den slags fodtøj, og jeg prøvede diverse. Med mig hjem kom disse her:

Vivo Barefoot Evo.
De er flotte, ikk? Jeg glæder mig meget til at prøveløbe dem, men skoene er desværre i hver sin størrelse og det er mine fødder ikke. Prøveløbet må altså vente et par dage indtil der bliver lejlighed til at tage til byen og bytte den ene. Øv-bøv..
Men Leguanoerne er nu også rigtig gode i nul-graders vejr som vi heldigvis har fået nu. I dag ligefrem regulært tøvejr, med 2 - 3 graders varme og støvregn.

Dagens træningstur bestod af korte intervaller: 40 x 100 meter, med 2 kms opvarmning og afjogning. Det var et godt træningspas, jeg nød det meget!

- Og så har jeg endelig fået tilmeldt mig det marathon som det hele handler om, nemlig Natursti Marathon fra Silkeborg til Brædstrup d. 17. maj.

Der er 92 dage til.. Det er jo lige om lidt! Hjæælp, det klarer jeg aldrig..

Dejligt..

..at løbe i "det fri" igen! Dejligt at temperaturen er steget til et mere menneskeligt niveau. Knap så dejligt at have mavekneb hele turen og at det var glat som en skøjtebane. Heldigvis giver Leguano'erne et supergodt vejgreb, så jeg følte mig rimelig sikker. Ikke nogen hurtig tur denne aften, men det skulle det heller ikke være. 55 - 60 minutter i roligt tempo.

Denne uge har jeg løbet lige omkring 50 km. Oh boy, det er vist ny rekord! Næste uge: restitutionsuge.

120 minutter.

To timer er lang tid på et løbebånd. Sveddryppende, hårdt, ensformigt. Maveproblemer bød mig at tage et par ture ud på det lille hus, så på den måde var det godt at jeg ikke var ude i den iskolde natur i dag..

Har jeg skrevet at jeg længes efter forår?