Førstehjælp.

Havregryn med rosiner og mælk. Det reddede mit liv i dag da jeg, træt, kold og forkommen, kom tilbage fra søndagens langtur.
Turen blev ikke helt så lang som den skulle have været. De 2 timer blev reduceret til 1 time og 37 minutter, og distancen 16 km. For jeg var træt ud over det sædvanlige.. Den første time, i selskab med 3 af løbepigerne, gik helt fint, men efter at Anette forlod os og jeg fulgtes videre med Hanne ud ad Gl. Saltenvej skal jeg da lige love for at trætheden satte ind. Jeg ved ikke helt hvorfor, måske på grund af kulden? Det var ellers smukt og stille. Men immervæk 6 graders frost.

Da jeg kom hjem og havde fået mit skud havregryn og et varmt bad gik jeg direkte under plaiden på sofaen og faldt i søvn. Efter en times tid var jeg nogenlunde klar igen, men jeg kan altså mærke at den hårde kulde gør noget ved mig som ikke føles særlig godt. Jeg får hovedpine, typisk i den ene side, og huden føles skiftevis kold og varm.

Nå, men lidt har også ret. Jeg fik trods alt trænet, selskabet var i orden og det kolde vejr ser det ud til at vi bare må vænne os til, i hvert fald i hele næste uge med.