Tender Loving Care. Det kunne min stakkels krop godt bruge lidt af.. Sjældent har jeg da været så smadret, træt og øm i ben og arme, ja simpelthen bare over det hele. Planen er hård, synes jeg, men i næste uge tager jeg en slapper: restitutionsuge, ahh :-)
I dag stod den på 50 minutters bakke-fartleg. Jeg løb ca. 55 minutter i bakkerne, men det blev ikke til så meget fartleg, må jeg indrømme. Men, som jeg tænkte ved mig selv ude i lyngbakkerne, det er jo nærmest umuligt at løbe en tur her i området uden på et eller andet tidspunkt at komme til at træne noget bakke-sjov. Dermed ment at det skal jeg nok få indhentet en anden dag. I morgen, måske.. ;-)
Mine Leguano-løbesokker fik til gengæld noget TLC efter turen:
Skånsom håndvask i balje og nu dryptørring i solskinsvejret. Betina fra Barfods-gruppen, som også løber i Leguano'er, har nemlig advaret mod at udsætte dem for almindelig vask i maskinen. De tåler åbenbart ikke centrifugeringen særlig godt, og Betina skrev at hun fik lufthuller til sin lilletæer. Det vil jeg gerne undgå, for jeg er ret glad for dem og de skal holde længe!
Især på smattede og ujævne trails som jeg har løbet på i dag er de i en helt anden liga end mine VFF'ere. Leguanoerne står bare fast. I VFF'ere skøjter man rundt på stierne, og samme tur i dem ville være direkte farlig..
I øvrigt: en lille nagende næsten-smerte i min venstre lægmuskel opstod under løbeturen. Det tolker jeg som en advarsel mod at træne for hårdt. Kan ikke mærke det nu, en time efter, men jeg må være opmærksom!
Hej Birthe
Pyha, det lyder hårdt. Husk, at være god ved dig selv. Måske løber du lidt for hurtigt? Det er vist for tidligt at være helt ødelagt - du risikerer at blive skadet, inden du skal i gang med de virkelig laaaaaaange ture. Det er en kunst at holde igen (har jeg ladet mig fortælle)... ;-)
Hilsen
Peter
Posted by: Petersh | 01/10/2012 at 12:57 e.m.
I hear you, coach. Skal nok passe på. Men det er også ekstra hårdt lige nu fordi jobbet i den grad kræver sit af mig for tiden.
Et spørgsmål til dig: min træningsplan synes ikke at indeholde den dér rigtig lange tur alle marathon-træningsplaner ellers har. Har du sådan en langtur planlagt, og hvornår ligger den? Og hvor lang er den?
Hej fra Birthe
Posted by: Birthe P | 01/10/2012 at 02:37 e.m.
Du kan se det træningsprogram, som mit løbehold følger her (Rødt Hold):
http://www.erikshold.dk/index.php?option=com_fabrik&view=table&tableid=12&calculations=0&resetfilters=0&Itemid=55
Herudover løber jeg selv omkring 20 kilometer ekstra fordelt på to træningspas. Jeg kommer til at toppe med omkring 80-90 kilometer om ugen.
Vores længste langtur bliver på 30 kilometer. I andre træningsprogrammer løber man slet ikke så langt. Som udgangspunkt bør den længste tur højst udgøre halvdelen af den ugentlige træningsdistance. Der er mange forskellige måder at gribe det an på alt afhængigt af temperament, form og ambitioner. Der er ingen facitliste - kun dig selv, og hvordan du oplever det under træningen, under løbet og efter løbet.
Da jeg trænede sidste år, var der et par piger på mit hold, der havde været ramt af skader, så de kun fik løbet halvdelen af det planlagte - og de gennemførte i bedre stil end mig.
Følg dit program, giv dig selv ro til at restituere inden, og tag den med ro under løbet - det meste af et maraton løbes alligevel med hovedet. ;-
Posted by: Petersh | 01/10/2012 at 07:46 e.m.
Tak for kloge ord og opmuntring, Peter. Det skal s** nok gå! :-)
Posted by: Birthe P | 01/11/2012 at 10:40 e.m.