Barfodsløb

Alternativ træning.

I anledning af at vi nu i den grad har fået vinter skiftede jeg i dag mine minimalistiske løbesko ud med de lange brædder. Ud på ski!

Jeg er totalt uøvet. Det er nok kun tredje eller fjerde gang i mit liv jeg er spændt fast på sådan nogle langrends-fætre, og jeg tilhører den minoritet der aldrig har været på skiferie.

Men afsted med mig! Jeg valgte at prøve kræfter med en rute (eller hedder det så løjpe?) uden de vilde bakker, og det gik også nogenlunde. Famlende, usikker og med ski og stave strittende i alle retninger, men fremad kom jeg da. Jeg var kun nede at ligge en enkelt gang, og der var hedigvis ingen vidner til det stunt..

Smuk vintersolskinsvejr med minus 1 - 2 stykker og en meget, meget kold vind fra øst. Jeg fik dog hurtigt varmen.
To herlige runder i skoven blev det til. En time og et kvarter - knap 4½ kilometer. Ikke videre imponerende. Jeg tror det ville gøre godt hvis jeg fik lært lidt langrends-teknik i stedet for bare at forsøge at gøre som jeg husker at have set stjernerne gøre på TV. Så altså: erfaren ski-makker søges! - Så bliver det også nemmere at tage bedre blog-fotos..
Det var meningen at dagens marathon-træning skulle bestå af interval-løb. Det er hermed aflyst, for jeg har ikke flere kræfter tilbage. Det bliver heller ikke til mere blog-skriveri nu, for armene ryster af udmattelse og gør faktisk lidt ondt..

Fodspor i sneen.

Masser af dem! Hanne og jeg begav os ud på en 15 kilometers tur i den store hvide natur ud omkring Ryhule, perlerækken af småsøer i Addit Skov og hjem igen.
I dag havde jeg de varme kajaksko på, med hjemmehøvlede uldsokker indeni. Det var dejligt. Temperaturen var lige omkring frysepunktet, og sneen sneede som sne nu gør når det er snevejr. Rimelig sidelæns, for det blæste noget.
Vores tempo var stille og roligt, med hyppige drikkepauser undervejs. Da det var Hannes første tur på den rute måtte jeg også lige vise hende den smukke Kildebakke-sø, der om sommeren har en fantastisk turkis-grøn farve. Den farve var der ikke i dag, men smukt var der alligevel, og kildevandet brusede flot og vildt ud i Hulsø Bæk.
Hanne havde noget bøvl med det glatte føre i sine løbesko og gled et par gange. Et problem jeg overhovedet ikke havde i mine flade futter. Vi snakkede (og afprøvede) lidt teknik med hensyn til forfodsløb, det hurtige løft af fødderne, korte skridt og bøjede knæ, og jeg tror faktisk ikke hun var helt afvisende for at prøve barfods-teknikken af - engang. :-)
Tilbage ved Hannes bil havde vi løbet lige godt 15 km. Vi sagde farvel og jeg tog et par kilometer mere op gennem byen, forbi møllen og så hjemad på trætte ben. Da jeg var næsten hjemme (ca. 200 meter tilbage) smed jeg kajaksko og uldsokker og tog det sidste stykke på bare tæer i sneen. Uhadada, det var chokerende koldt og jeg kunne næsten ikke holde det ud!! Men det gav mig et kæmpesmil på læben - det er bare det bedste at løbe helt frit! Jeg glæder mig til foråret.

Denne uge har jeg løbet omking 48 km. Og det har faktisk ikke været så slemt..

Aftenhygge i sneen.

Sne på villavejen. Temperatur lige under nul og selskab af to løbe-veninderne, Hanne og Tine. Det er opskriften på en god træningstur sådan en fredag aften, hvor de fleste andre sidder i de varme stuer (og ser et eller andet ligegyldigt bold i TV..).
Jeg skulle løbe 50 minutter i roligt tempo i følge planen i aften. Det blev til 60 minutter - det gik så godt.. Føret var noget glat-smattet visse steder, men overordnet set var det okay. En dejlig tur!

God aftentur.

Okay, på de første par kilometer føltes benene lidt tunge ovenpå intervallerne i går, men derefter gik det sådan nærmest automatisk. I behageligt selskab med Hanne de fleste af kilometrene (11 ud af 13), og i løbevejr man ikke kan tillade sig at klage over: lidt under nul, tørt og rimelig rolige vindforhold.
Det var marathon-specifik træning i aften: 13 km i M-tempo. Det lykkedes rigtig godt at ramme km-tiden denne gang.

Få varmen i kulden!

- Fryser du, så gå ud og lav noget interval-træning! Det gav i hvert fald mig varmen i kroppen med de 4 x 1000 meters intervaller (plus opvarmning og afjogning), som programmet dikterede i dag, ude i den dejlige vintersol.
Det med højt tempo er ikke min stærke side, men når solen skinner opmuntrende og der ikke er nogen irriterende hunde til at genere løberytmen går det jo alligevel. Hårdt var det, men ikke så meget at jeg var ved at kaste op. Min plan siger at tempoet skal kunne holdes jævnt i alle fire intervaller og at man ikke må "gå ned", så jeg holdt den lidt under kvalmegrænsen..


Temperaturen var en grad under frysepunktet og mine tæer kunne sagtens holde varmen i Leguano'erne. 2 par strømper på er en hjælp. Også at det er tørt og vindstille.

Barmhjertig søndagstur.

Ugens "langtur"; varighed kun 50 minutter - det er til at holde til!
Stille og rolig hyggetur for mig selv, rundt på den gode gamle yndlingsrute på Hjarsbæksvej ud til Salten Langsø og hjem ad Gl. Saltenvej og Engvej.
Eneste malurt i bægeret i dag var.. en hund!! Ikke fordi det var nogen vred hund, og den var heller ikke løs. Den gav et par glam fra sig inde bag et hegn da jeg løb forbi dens have. Jeg vidste godt at der ikke var nogen grund til at blive bange, men oplevelsen fra sidste søndag sad åbenbart stadig i mig. Jeg begyndte på det nærmeste at hyperventilere, blev en smule svimmel og måtte tage en lille pause.

Denne uge har jeg løbet 23½ km. Ren afslapning, må man sige, men på tirsdag begynder den barske træning så igen.

Jeg er klar.

Frostmorgen

I haven står disse seje primulaer og trodser vinterkulden, lidt ligesom tusindvis af motionsløbere trodser vind og vejr for at holde deres træningsplaner.
Her til morgen var blomsterne smukt pyntet med rimfrost og mindede mig om at jeg skulle være påpasselig af hensyn til glatte veje ude på løbeturen.
Vejene var også ret glatte sine steder, men det var en smuk morgen og jeg løb en dejlig rolig, nærmest meditativ, restitutionstur på 45 minutter.

Jeg nyder virkelig min slappe-af-uge. Sofaen får en del selskab af mig om aftenen, og jeg strikker, spiser lidt for mange lækkerier og spiller Wordfeud, vel vidende at næste uge kører vi hårdt på igen med det ben-hårde løbeprogram.
Der er en lille ømhed i min venstre fod, en lille gene som jeg har haft siden interval-træningen i tirsdags. Når jeg står og går kan jeg mærke en let smerte på oversiden af foden, men lykkeligvis generede det ikke på løbeturen.

Am I nuts?

Måske.. Mange vil  i hvert fald mene at det er lidt skørt at ville løbe marathon. Især på bare fødder. Men dem om det, jeg plejer jo heller ikke at bekymre mig særligt om hvad andre folk tænker om det jeg går og laver.  Som en berømt (og pinlig) TVserie-mor ofte siger: "Det normale er for amatører.."

- Men det var egentlig slet ikke der jeg ville hen med den overskrift..

Udover at være velsmagende, sunde og god løbemad bruger jeg også hasselnødderne til noget andet: de holder styr på intervallerne for mig. Tidligere i dag var jeg ude for at løbe 30 x 100 meter på mit til formålet opmålte stykke sti. For ikke at behøve at huske hvor mange gange jeg løber frem og tilbage holder jeg regnskab ved at have det relevante antal nøddekerner i jakkelommen, her 15 (1 for hver tur frem-og-tilbage). Hver gang jeg har drønet frem-og-tilbage og har mine vidunderlige 15 sekunder til at puste ud i, skal jeg så blot huske at flytte en nøddekerne fra jakkelommen til bukselommen. Når jakkelommen er tom og bukselommen fuld er jeg færdig.. Et enkelt system, der virker fint.
Når jeg så kommer træt hjem fra intervaltræning har jeg så en god håndfuld energi lige i lommen :-)

Hunde-problematik.

Hvad gør man når to store, arrige rottweiler-lignende hunde kommer farende ud fra en gårdsplads og lige hen imod éen, gøende og snerrende? Man bliver bange, gør man! Og man bliver rigtig godt sur, for hvad ligner det at fredelige folk skal chikaneres sådan af sådan nogle rovdyr? På offentlig vej.
- Der var kun en ting at gøre, for jeg havde ingen våben med: ned i gang, forsøge at lade som ingenting og håbe det bedste.. Med hjertet hamrende afsted og sten-sikker på at lige om lidt bliver man bidt af de skrækkelige bæster. Det var bare ikke sjovt.. Heldigvis virkede taktikken, og efter en stund med gøen og snerren og dansen rundt om mig lod de mig endelig være i fred. Efter ca. 100 meter vovede jeg at kigge bagud. De stod stadig der i vejkanten og gloede efter mig. Der gik yderligere lidt tid før jeg turde at sætte i løb igen..

Hvad gør I når I møder trælse hunde? Hvad er taktikken? Skal jeg til at løbe med peberspray eller et slagvåben af en slags?
Det er bestemt ikke første gang jeg oplever løse hunde, men det er første gang at jeg har oplevet det så voldsomt og skræmmende som i dag. Hvad er meningen? Hvorfor kan folk ikke holde deres kræ på matriklen og lade fredelige forbipasserende løbere få fred? For slet ikke at tale om alle de hundeluftere der ikke kan finde ud af konceptet med snoren. Det er også et stort og irriterende problem.

Dagens rute er ellers normalt hunde-fri. Den gik op gennem byen til Bormlundstien, og ned ad den til Langebakke og Hejnæsvej. Ad Hejnæsvej ind mod Ry, over og fange Munkedalsvej og så ud til Himmelbjerget. Æææælsker at løbe Hejnæsvej og Munkedalsvej! Så smuk og fredelig natur (og fri for hunde). Hen forbi Hotel Julsø og op ad Bjerget ad den lille stejle sti og så Himmelbjergvej hjem til Gl. Rye. (Det var på Himmelbjergvej jeg blev overfaldet af rottweilerne. ) En lille omvej ud i lyngbakkerne fordi jeg ikke helt ville komme op på 2 timer ellers. Temmelig træt til sidst, så sluttiden blev 2 timer og 5 minutter for de 20 km.
- Og vejret kunne jo bare ikke være bedre til en langtur: 2 - 3 grader og smukt stille solskinsvejr. Hip hurra for sådan et fantastisk januar-vejr!!

Denne uge har jeg i alt løbet 47½ km. Næste uge bliver ren ferie: restitutionsuge med kun 3 træningspas og den "lange" tur på kun 50 minutter. Jeg tror jeg skal ha' mig en omgang spinning..

Lys på!

Mødtes med Henriette, som har grejet i orden, og fik påmonteret en ordentlig pandelampe. Så løb vi ellers ud i aftenen, gennem mudder og smat, over rødder og knolde, ud i skoven og lyngbakkerne. Det var en helt anden fornemmelse at løbe i naturen i mørke - en nærmest intim stemning, synes jeg. Sådan en sej pandelampe ligesom Henriettes vil jeg altså også have!!
Det var en rolig og kort tur i aften, ca. 6½ km. Lige hvad jeg trængte til!