Barfodsløb

Stadig øm..

..og træt i benene her to dage efter den vel-overståede kvarte jernmand til Silkeborg Triathlon. Det var hårdt, men godt!
Dagen oprandt jo med dejlig solskin og en frisk blæst, hvilket faktisk var fantastisk heldigt når man tænker på det våde og kedelige vejr vi ellers har måttet trækkes med på det sidste.
Jeg var tidligt på banen med cykler og udstyr, for der skulle gøres klar både til mit eget løb og til børnenes Ironkid-konkurrence, og deres far skulle ud og dirigere trafik på cykelruten. Mens vi gjorde klar i skiftezonerne gjorde deltagerne på den halve Ironman-distance sig klar i vandkanten af Almindsø, og startskuddet gik!

- Derefter var der endnu 1½ time til jeg skulle afsted, så der var god tid til at gennemgå skifte-proceduren med de 2 12-årige, der skulle i ilden lige efter den sidste svømmer på den kvarte distance var kommet op af vandet.
Og lige pludselig var det tid for 1/4 Ironman-deltagerne, så det var med at komme i våddragten og i baljen! Svømningen (950 meter) gik rigtig godt, men hold da op hvor er det svært at få plads til at svømme. Jeg tror jeg startede lidt for langt bagud, for jeg blev hele tiden bremset af de foranliggende svømmere. Alligevel var min svømmetid lidt bedre end forventet, så det var jo fint. Her kommer jeg op og er på vej hen i skiftezonen til min cykel.

Cykelturen på de 45 km gik også rigtig fint. Ingen problemer af nogen art, og vejret var stadig okay, omend en smule blæsende. Til sidst på cykelturen kom der et par dråber, men tilbage i skiftezonen skinnede solen igen. Af med cykelsko, hjelm, handsker og vindjakke og på med fivefingers. Det tog nogen tid og var besværligt, for mine tæer var kolde og stive og svære at få puttet ind i VFF'ernes tåhuller. Men jeg kom da afsted ud på de afsluttende 10½ km rundt om søen. Så satte regnen ind. Og trætheden. De første 2 km føltes som 5, og jeg kunne næsten ikke overskue at skulle løbe 10,5.. Men efter vendepunktet så det hele da lidt lysere ud, og selvom jeg måtte tage mig et par gå-pauser når det gik lidt opad havde jeg i det mindste fokus på at *nu* kunne det ikke gå helt galt: jeg ville gennemføre det selv hvis jeg blev nødt til at gå resten af vejen til mål. Jeg klarede dog at komme ind målområdet og over måtten i løbende stil - er du gal, jeg var færdig!!

Min samlede tid blev 3:12:32, og jeg er yderst tilfreds med det resultat!
- Og da jeg så havde sundet mig lidt med en banan og en masse vand fik jeg at vide at mine 2 Ironkids var blevet henholdsvis nr. 1 og nr. 2 i deres klasser. Så er man en stolt mor!!

Lidt af hvert, men ikke meget barfods!

Nej, det er ikke blevet til så meget barfodsløb her hen over sommeren som jeg havde håbet. Det vil sige, løbeturene på helt bare fødder er ikke blevet så lange som jeg havde kalkuleret med. Barfodsturene har haft en tendens til at være de korte ture (omkring 5 km), mens de længere løbeture har været med FiveFingers på. Hovedårsagen må siges at være den kvarte jernmand, som jeg vil forsøge at gennemføre til Silkeborg Triathlon nu på søndag. Den afsluttende 10,5 km lange løbetur kommer nemlig til at foregå på nogle stier som vistnok er ret grusede, så jeg har besluttet at der skal løbes i FiveFingers.
Derudover har en pæn del af min træning været på cykel på det sidste, både MTB og racer. For godt en uge siden var der nemlig 12 Timer i Jylland, et MTB-stafetløb hvor jeg stillede op på et 4-damers hold sammen med Tove, Tine og Annette fra min supergode klub, Gl. Rye MTB.

Klubben stillede i alt med 6 hold, fordelt på 2 herrehold, 2 damehold og 2 juniorhold. Min dreng (12 år) kørte på det ene juniorhold og gjorde det rigtig flot! Her er han:

Som sagt var det er stafetløb, over 12 timer. Ruten var ca. 11 km lang og på vores hold køte vi omgange på ca. 45 - 50 minutter. Jeg nåede at køre 4 ud af holdets 14 gennemførte omgange, og var godt mørbanket bagefter.. MTB er sjovt!


Men nu gælder det altså Silkeborg Triathlon på søndag. Jeg er i tvivl om svømningen: bliver det for koldt til tridragten alene eller skal jeg krybe i min (meget billige og i konkurrencesammenhæng lidt pinlige) trænings-våddragt? Der er nemlig det problem med den skod-dragt at den er ekstrem svær at få af fordi den er så stram ved underbenene og anklerne. Det vil komme til at tage alt for lang tid. Jeg overvejer seriøst at klippe det nederste af og bruge den som knæ-lang dragt!

Når jeg så er på den anden side af den kvarte ironman, forhåbentlig gennemført i nogenlunde fornuftig stil, ja så gælder det et halv-marathon godt en uges tid efter. Brutal Cross er et terræn-løb i et militært øvelsesområde og til det er det faktisk den oprindelige plan at forsøge at tage den barfods. Hm. Lad os nu se..