I denne weekend står den på noget helt anderledes end barfodsløb (selvom der på lørdag jo ellers er arrangeret et rigigt barfodsløb ovre i København som kunne have været rigtig interessant at deltage i). Men jeg skal til mountainbike-ræs. 24 timer i Rold Skov. Det er første gang jeg skal prøve at køre MTB-løb, så det bliver rigtig spændende og sjovt! Jeg stiller op på et 4-damers hold fra min super-seje klub, Gl. Rye MTB.
Susanna, Tove, Henriette og jeg skal skiftes til at køre den ca. 14 km lange rundstrækning i skoven, fra lørdag middag til søndag middag.
Cyklen er klar, udstyr i øvrigt er der så nogenlunde tjek på, konditionen er fin og benene har aldrig været stærkere! Det der bekymrer mig mest er vejrudsigten, der mildest talt ikke er for optimistisk.. Vi bliver nok lidt våde , og møgbeskidte!
Comments