Dagens løbetur var en dejlig en af slagsen. For det første var forårsvejret perfekt: 20 grader, sol, ingen vind. Jeg løb ud ved 14.30-tiden, og løb først en kilometer på asfaltvej. Dejlig varmt for fødderne. Så drejede jeg ind på en grus-cykelsti. Eller grus og grus.. det er nu nærmest sådan noget meget groft sand, rimelig okay at løbe på, men ikke supergodt. Den fulgte jeg ca. 2 - 3 km hvorefter jeg snuppede en ukendt skovsti som jeg tænkte ville føre hen til søen. Det gjorde den også, men der var faktisk ikke nogen sti længere inde, blot vildnis.. Helt fint underlag at løbe på. Nede ved søen blev det til en hurtig dukkert, hvorefter jeg løb videre ad skovstierne, ind på den medium-grove cykelsti igen og hjem.
Lige knap 8 km blev det til, og fødderne har det fint. Hvor er det dejligt at det endelig er blevet ordentligt barfods-vejr!
VFF'erne er dog ikke lagt helt på hylden endnu. På lørdag skal de nemlig bruges i et trail-run ude i Tørring: Vandskel-løbet.
Det bliver vildt spændende! 16½ km fra Rørbæk sø, på stier (trails, som det jo åbenbart hedder på løbe-sprog) ned forbi Gudenåen og Skjern Å's udspring og videre ned til Tørring.
Jeg løber i FiveFingers, for 16 km er lige i overkanten for ægte barfodsløb for mig endnu, og jeg kender overhovedet heller ikke terrænet. Glæder mig rigtig meget!
Comments
You can follow this conversation by subscribing to the comment feed for this post.