Man kan godt blive lidt ærgerlig når ens yndlings-ruter, som er på skovveje der primært bliver brugt at cyklister og løbere/fodgængere, bliver overhældt af meget groft grus/skarpe sten. Det kan godt være det er godt at køre på. Men det er totalt uegnet underlag for alle andre, både cyklister og fodgængere. Og her tænker jeg også på løbere med sko. Jeg har prøvet at cykle på den ny-grusede vej, og det var ikke nemt, ikke engang med MTB-cykel. Jeg har løbet der med sko på, hvilket var ret ubehageligt, fordi stenene er vildt grove og skrider under skoene.
I dag ville jeg så ud og løbe 10 km barfodet, og en lille del af min rute havde jeg valgt skulle være på den famøse ny-renoverede skovvej. Heldigvis kun en ca. 1 kilometer, for det var totalt umuligt at færdes på. Jeg måtte helt væk fra vejen og ind i skovkanten, hvor jeg måtte slås med tidsler, fyrrekogler og hindbærkrat - og en hel del sten, der var blevet smidt ved siden af selve vejen. Det siger sig selv at den del af min løbetur gik ekstremt langsomt. Jeg kunne stort set kun gå/liste på den del af turen. Det gav også en del mygstik..
Resten af turen gik fint. Jeg løb ca. halvdelen af turen på asfalt, hvilket jeg vil til at vænne mig til med henblik på Skanderborgløbet til september. Asfalt er godt og jævnt løbeunderlag, men meget varierende i grovhed. Jeg skiftede mellem asfalten og rabatten med græs og sand, og generelt set var det en fin løbetur. Når man ser bort fra den stenede vej, altså.
En slidt og beskidt fod får sig her et lille hvil efter 10 strabadserende kilometer..
På lørdag deltager jeg i et mini-triathlon, der byder på 380 m svømning, 18 km cykling og 4,2 km løb. Jeg er ikke helt sikker på at det bliver barfodsløb, men måske. Vi får se!
Comments