Min hidtil længste barfodstur i dag. 5, 24 km. Ruten er en af mine gode gamle, og den går op igennem byen på sand- og grusstier (visse steder med mulighed for at løbe i græs), på fortov og asfaltvej, samt lidt på jordstier.
Det gjorde ondt at løbe på grusstierne. De forbandede småsten! Heldigvis var der mange steder græs-rabat, og bortset fra et enkelt panisk krumspring for at undgå en hundelort var det jo rigtig fint. Smerten på de grove strækninger forsøgte jeg at takle ved dels at løbe så let og forsigtigt som muligt (eller gå) og dels ved at hilse den velkommen: den fortæller mig og mine fødder hvordan jeg skal løbe på netop det sted på jorden. Det er fuld opmærksomhed og mindfull running. Go with the Force..
Jeg løb altså ret forsigtigt, og min km-tid er ikke noget at prale af: ca. 7½ minut. Jeg plejer at løbe på omkring 6 minutter/km, i sko altså. Vejret var til gengæld perfekt. Temperaturen er nu behagelig for fødderne, og jeg ser frem til sæsonen med fortrøstning. Håber bare at jeg snart bliver hærdet så jeg bedre kan klare de grusede stier og skovveje. Dem er der immervæk en hel del af her omkring.
Comments