Min datter på næsten 11 løb med mig i aftes. Hun ville også prøve at løbe barfodet ligesom sin mor.. Vejret var fint, der var 11 grader og solen var ved at gå ned. Vi løb to runder i skoven, hvor jeg efterhånden kender stiernes tilstand og ved at de er rare at løbe på.
Vores tur var på 4,1 km, og det er så den hidtil længste strækning jeg har tilbagelagt på bare fødder. Det gik rigtig fint, og min datter syntes det var dejligt, omend koldt til at starte med. Vi morede os med at spurte lidt når der var græsunderlag, og ellers hjalp vi hinanden med at holde øje med skarpe sten og andre ubehageligheder.
Vores tur var på 4,1 km, og det er så den hidtil længste strækning jeg har tilbagelagt på bare fødder. Det gik rigtig fint, og min datter syntes det var dejligt, omend koldt til at starte med. Vi morede os med at spurte lidt når der var græsunderlag, og ellers hjalp vi hinanden med at holde øje med skarpe sten og andre ubehageligheder.
Faktisk er barfodsløb en form for intervaltræning eller fartleg hele tiden: man løber jo i den grad efter forholdene, og tilpasser farten til underlaget. Det må da være sund træning! Hele tiden er man opmærksom, så det bliver ikke løb med "auto-pilot" som man nogen gange oplever på længere ture med sko på. Det er nu også ganske behageligt sådan bare at løbe afsted med hjernen koblet fra - men absolut noget helt andet..
Et link til en blog med god info til begynderen: Barefoot Ted's Adventures
Barfodsløb er mindfullness og nærvær.
Comments