Barfodsløb

Stadig øm..

..og træt i benene her to dage efter den vel-overståede kvarte jernmand til Silkeborg Triathlon. Det var hårdt, men godt!
Dagen oprandt jo med dejlig solskin og en frisk blæst, hvilket faktisk var fantastisk heldigt når man tænker på det våde og kedelige vejr vi ellers har måttet trækkes med på det sidste.
Jeg var tidligt på banen med cykler og udstyr, for der skulle gøres klar både til mit eget løb og til børnenes Ironkid-konkurrence, og deres far skulle ud og dirigere trafik på cykelruten. Mens vi gjorde klar i skiftezonerne gjorde deltagerne på den halve Ironman-distance sig klar i vandkanten af Almindsø, og startskuddet gik!

- Derefter var der endnu 1½ time til jeg skulle afsted, så der var god tid til at gennemgå skifte-proceduren med de 2 12-årige, der skulle i ilden lige efter den sidste svømmer på den kvarte distance var kommet op af vandet.
Og lige pludselig var det tid for 1/4 Ironman-deltagerne, så det var med at komme i våddragten og i baljen! Svømningen (950 meter) gik rigtig godt, men hold da op hvor er det svært at få plads til at svømme. Jeg tror jeg startede lidt for langt bagud, for jeg blev hele tiden bremset af de foranliggende svømmere. Alligevel var min svømmetid lidt bedre end forventet, så det var jo fint. Her kommer jeg op og er på vej hen i skiftezonen til min cykel.

Cykelturen på de 45 km gik også rigtig fint. Ingen problemer af nogen art, og vejret var stadig okay, omend en smule blæsende. Til sidst på cykelturen kom der et par dråber, men tilbage i skiftezonen skinnede solen igen. Af med cykelsko, hjelm, handsker og vindjakke og på med fivefingers. Det tog nogen tid og var besværligt, for mine tæer var kolde og stive og svære at få puttet ind i VFF'ernes tåhuller. Men jeg kom da afsted ud på de afsluttende 10½ km rundt om søen. Så satte regnen ind. Og trætheden. De første 2 km føltes som 5, og jeg kunne næsten ikke overskue at skulle løbe 10,5.. Men efter vendepunktet så det hele da lidt lysere ud, og selvom jeg måtte tage mig et par gå-pauser når det gik lidt opad havde jeg i det mindste fokus på at *nu* kunne det ikke gå helt galt: jeg ville gennemføre det selv hvis jeg blev nødt til at gå resten af vejen til mål. Jeg klarede dog at komme ind målområdet og over måtten i løbende stil - er du gal, jeg var færdig!!

Min samlede tid blev 3:12:32, og jeg er yderst tilfreds med det resultat!
- Og da jeg så havde sundet mig lidt med en banan og en masse vand fik jeg at vide at mine 2 Ironkids var blevet henholdsvis nr. 1 og nr. 2 i deres klasser. Så er man en stolt mor!!

Hou Mini Tri 2011

Sidste år var jeg også med her, i min aller-første tri-konkurrence. Nu er det så nr. 2..
Vejret var fint, vinden frisk og bølgerne ret høje i havnebassinet. Vandet var koldere end i min svømme-sø, men okay for den korte distance på 380 meter svømning.

Der var trængsel i vandet på hele svømmeturen, og jeg syntes hele tiden at jeg svømmede ind i folk eller blev sparket her og der. Men sådan er det vist åbenbart til tri-konkurrencer!
Så på cyklen!

Igen i år på min MTB, for det er hvad jeg har. Cykelturen gik fint og problemløst på den flade 18 kms rute rundt i landskabet omkring Hou.
Løbeturen på 4,2 km foregik på bare fødder, hvilket var pragtfuldt! Selvom det er en meget kedelig løberute (4 korte omgange i Hou by) er den rigtig fin til barfodsløb: fortov og behagelig glat asfalt. Intet besværligt underlag nogen som helst steder.
Jeg sluttede mini-tri'en i 1 time og 20 sekunder, hvilket er en forbedring på 3½ minut i forhold til i fjor. Yay!
Nu står den på hård træning frem til den kvarte Ironman i Silkeborg d. 28. august. Det bliver hårdt..

Snart!

Nu kan jeg snart ikke vente længere med at smide skoene. Eller rettere VFF'erne og kajakskoene. Den sidste uges tid har plusgraderne endelig fået gjort kål på de sidste is-rester og i går løb jeg en dejlig 10 km i VFF'erne. Jo, det blev koldt efterhånden, men først da jeg fik våde tæer..
Men jeg tænker at det snart må være tiden til at tage nogle korte ture på helt bare fødder. Bare lige et par kilometer et par gange om ugen for ligesom at få gang i gendannelsen den gode, seje læderhud under fodsålerne, for den er da fuldstændig forsvundet i løbet af vinteren.

Der er også et par løb her i forsommeren, der gerne skulle klares barfodet. Natursti-marathon (altså kun den halve..) fra Silkeborg til Bryrup. Det er Kristi Himmelfartsdag, lige i begyndelsen af juni. North Sea Beach, også her den halve, ligger i slutningen af juni. North Sea Beach løb jeg jo barfodet sidste år - det var så herligt på stranden, så det vil jeg gerne gentage.

I sensommeren vil jeg forsøge mig med en kvart ironman. Det er Silkeborg SMT der arrangerer det i august og det er noget jeg glæder mig rigtig meget til at prøve! Jeg er gået i skarp svømmetræning, for jeg trænger nemlig i den grad til at forbedre min crawl-teknik, og når det bliver rigtig forår vil jeg naturligvis ud og cykle en hel masse, foruden barfodsløbetræning.
Til september er der så Skanderborgløbet, som jeg løb stort set barfodet sidste år. Det fungerede så fint med at have de lette gymnastiksko med i lommen, og der blev da også brug for dem på de sidste 5 kilometer, hvor underlaget pludselig føltes mere end behageligt ru..  Det løb bliver jeg jo nok nødt til at forsøge mig med i år også.
Sidst men ikke mindst er der jo min lokale "darling", Himmelbjergløbet. Her har jeg været med de 3 sidste gange, i 2010 i mine nye VFF'ere. Det gik helt forrygende, og jeg klarede de 15,1 meget kuperede kilometer på ca. 1.32. Desværre fik jeg ikke registreret min tid til resultatlisterne, da der var et eller andet galt med min tidstagnings-chip. Sådan kan det jo gå, men heldigvis er det vigtigste også at løbet gik supergodt, og at jeg nu har en ny tid at stræbe efter at komme under næste gang..

Mini-triathlon

Det var perfekt vejr i lørdags til det lille mini-triathlon arrangement, som Odder Atletik afholdt i forbindelse med havnefesten i Hou. Lige i overkanten varmt, faktisk.

Jeg ankom til Hou sammen med Susanna og Christian lige tids nok til at nå at melde os til, og få gjort grejet klar. Triathlon-konkurrence var helt nyt for os alle tre, men heldigvis var stævnet med sine nogle-og-80 deltagere småt nok til at det var overskueligt.. Cyklerne kom på plads og tøj og sko blev lagt parat, lige til at hoppe i efter svømmeturen.

Svømningen foregik i havnebassinet. 380 meter i 20 grader lunt vand. Efter en let følelse af panik lige i begyndelsen, fordi svømmerne lå så tæt, slappede jeg af og svømmede stille og roligt ud til bøjen og ind igen ved hjælp af brystsvømning. Crawl duer jeg ikke til, ikke særlig lang tid, i hvert fald. Det skal trænes!

Op af vandet og i småløb hen til cyklen. Jeg hev shorts på over badedragten, og så strømper og løbesko på. Jeg ejer ikke cykeludstyr, så mit løbetøj måtte agere cykeltøj også. Det var nu kun shorts der blev brug for, på grund af varmen.
.
Cykelturen på de 18 km gik planmæssigt, i pænt jævnt tempo igennem det flade landskab. Tilbage i Hou igen skulle cyklen på plads og så var det tid til de 4,2 km løb.

Af en eller anden grund valgte jeg at beholde mine sko på, hvilket jeg lidt fortrød. Det var ekstremt varmt under løbeturen, hvor jeg mest koncentrerede mig om at finde skygge og få mig noget vand - lidt indenbords og resten i håret. Der var tæt på de 30 grader, og bare fødder ville sikkert have hjulpet lidt på velværet. Min sluttid blev på 1 time, 23 minutter og 34 sekunder. Dermed imødekom jeg begge mine mål: At gennemføre  på under halvanden time og ikke at ende på sidstepladsen :-)

På vejen hjem var vi 3 alle en lille smule oppe at køre: vi havde klaret en tiendedel ironman, og det havde været en rigtig sjov og positiv oplevelse at være med. Det er noget der skal gentages en anden gang, det var vi rørende enige om!

Men at svømme crawl.. Det skal altså trænes!