Barfodsløb

Færdig..

Hold da helt op, hvor er jeg træt! I hele kroppen. Og tung i hovedet. Musklerne er ømme og trætte. Mon jeg er ved at være lidt småsyg, en forkølelse er måske undervejs?

Jeg var jo ellers ude og løbe tidligere i dag. Havde planlagt en tur på ca. 14 - 15 km, men havde lige fra starten ondt i højre baglår, og det blev bestemt ikke bedre som kilometrene gik, så jeg kortede turen lidt af så den blev ca. 8 km i stedet for.

Og jeg løb og overvejede hvorfor jeg mon pludselig havde ondt. Det føltes som en forstrakt muskel, men sidst jeg var ude at løbe var der ingenting. Heller ikke i går da jeg fik mig et par lange cykelture. Men så kom jeg i tanker om en "feber-redning" jeg lavede i aftes, da jeg skulle stige af cyklen efter en ganske kort tur. Jeg havde glemt at jeg havde en nederdel på, og når man har det skal man ikke forsøge at stå af ved at svinge benet bag-over.  Så bliver skørtet nemlig fanget af sadlen og man vælter.. Jeg har lavet det nummer et par gange, men i aftes nåede jeg lige akkurat at redde mig selv fra en ublid landing på gruset i indkørslen.. Men jeg har nok strakt en fiber under stuntet, for i dag gør det altså ondt. Øv.

Jeg tror jeg går tidligt i seng i aften.

Superfood for løbere.

Løbemagasinet landede her på matriklen for et par dage siden. Altid dejligt når det gør det, så er der dømt restitution på sofaen.. :-)
Denne gang har de en artikel om rødbeder. Denne dejlige rodfrugt skulle angiveligt forbedre sportslige præstationer markant fordi dens høje indhold af organisk nitrat gør at musklerne arbejder uden at skulle bruge så meget ilt. Så trættes musklen ikke så hurtigt, og man syrer ikke så hurtigt til. Andre gode rødbede-effekter beskrives også, men dette her er det væsentlige i forhold til at forbedre udholdenheden.

Da jeg jo elsker rødbeder, både bagte, syltede, rå og i flydende form som juice er det dejlig læsning. Andre yndlings-grøntsager er også fulde af det udholdenheds-fremmende nitrat: spinat, selleri og karse, blandt andet.
Fra nu af vil jeg altid tænke på det gode rødbeden gør for min fysiske præstationsevne mens jeg nyder dens velsmag!

Så tænkte jeg: hvilke andre slags mad bruger jeg på den ene eller anden måde i forbindelse med motion? Og der er faktisk en hel lille liste af ting som jeg anser for at være gode for min træning på den ene eller anden måde. Det vigtigste i den forbindelse er nok chia-frø.

Chia-frø stammer fra Mellemamerika, og mit kendskab til dem stammer fra bogen "Born to Run" af Christopher McDougall. (Læs den!!). De nærmest sagn-omspundne ultra-løbende mexicanske indianere anser chia-frøet for at være mad der i særlig grad giver styrke. Og ordet chia betyder angiveligt netop det. Styrke. De små frø er simpelthen propfulde af protein og kostfibre.
Herhjemme er frøene endnu ikke godkendt som fødemiddel, men kan købes i helsekostbutikker og må gerne bruges som f.eks drys på bagværk på linje med birkes. Men man kan jo sagtens komme til at spilde en ordentlig håndfuld af dem ned i bolledejen. Det kommer jeg nemt til - jeg er lidt fummelfingret når det kommer til det.. Man kan også komme til at tabe et par skefulde chiafrø ned i noget juice, og måske lidt citronsaft og honning oveni. Efter en times tid har frøene så suget væske og er svulmet op så konsistensen bliver som gele eller nærmest som marmelade. Sådan et lille "uheld" kommer jeg jævnligt til at lave..

Så er der jo de gammel-kendte løber-fødevarer som f.eks bananer. Det er hurtig (og sund) energi både før og efter træningen. Lige sådan nødder og mandler. Og rosiner.
Og her for nylig kom jeg også til at kende en anden elsket energi-bombe som en rigtig god kilde til hurtig energi, nemlig disse søde små bjørne:

De var supernemme at slæbe med på marathon-løbet og et par stykker af dem gav mig et hårdt tiltrængt energi-boost lige da jeg havde allermest brug for det.. :-)
Sunde er de næppe, men lige i den situation var de perfekt superfood for i hvert fald denne løber..

Hvilken slags mad bruger I derude som god og styrkende mad? Er der noget specielt I spiser eller drikker op til et løb, eller under løbet? Hvad med bagefter? Hvad restituerer man bedst på efter en hård omgang træning? (kaffe og chokolade ligger højt på min hitliste her..)
Jeg vil rigtig gerne vide det, og måske på denne måde få endnu flere gode madvarer på min liste over særlig god løber-mad!

Og dagens træning, sådan lige som fodnote til al denne mad-snak: 2 x 3,7 km barfodsløb henholdsvis ned til og hjem fra skovsøen. Desuden 900 meter svømning i selvsamme sø, der nu er næsten svømmehals-lun. Det var fantastisk!!

God energi.

Sådan bedre sent end aldrig er jeg gået lidt i tænkeboks omkring hvilken form for energi jeg skal medbringe på marathonturen på torsdag (OMG!! Der er kun 5 dage til!! Kan vi ikke lige spole tiden et par uger tilbage??), for der bliver jo helt sikkert brug for noget at styrke sig på undervejs..

På mine træningsture har jeg ikke haft noget med. Kun vand og en sportsdrik med elektrolytter, men uden sukker/energi. Sportsdrikken fungerer fint, så den tager jeg noget med af. Men så skal der jo noget kulhydrat til også.
Energi-geler bliver det ikke. Jeg har aldrig brugt sådan noget nymodens pjat, og det er ligesom for sent at begynde at eksperimentere med nye rutiner nu. Så jeg tænker at lidt frugt i form af banan og rosiner må kunne gøre det, og så har jeg købt nogle druesukkertabletter til brug i en tilspidset situation.
Jeg har ret nemt ved at gå sukkerkold, også sådan i dagligdagen, især et stykke tid efter at jeg har spist noget sødt. Det lyder måske lidt paradoksalt, men jeg tror at det skyldes at kroppen reagerer på sukkerindtaget med at skynde sig at producere noget insulin. Så bliver der åbenbart fyret lidt for meget insulin af og blodsukkeret falder hurtigt igen. Resultatet er en ubehagelig følelse af let svimmelhed, rystende hænder og mathed i hele kroppen. Min bedste kur i den situation er faktisk at fylde en en skål havregryn med mælk og rosiner på systemet, men det er jo ikke videre praktisk mens man løber marathon.
Så rosiner og nødder i lommen, og et par druesukkertabletter. Sportsdrik og vand i bæltet, bare to små flasker. Der er depoter med vand og vistnok saftevand for hver 6. km, sådan cirka, men det kunne sagtens tænkes at jeg ville have brug for lidt vådt ind imellem, og da jeg i forvejen er vant til at løbe rundt med væskebælte på vil det vel være okay.
Der er åbenbart også frugt ved nogen af depoterne, men man kan jo aldrig være sikker på at der er noget tilbage når man kommer dryssende sidst i feltet..

Så er der vejret. Det ser ikke alt for stabilt ud, og det ser ud til at det godt kunne blive ret blæsende. Der skal løbes i sydlig retning.

Der bliver næppe brug for faktor 30-solcremen, men regnjakken skal da helt sikkert med. Oh well..

Mine seneste 2 træningsture har været dejlige, men korte: en på 5 km på 30 minutter ude i bakkerne og en på knap 8 km på 42 minutter. Så er der to tilbage: en 5 km i morgen og en kort en med lidt intervaller på tirsdag. Nogle lange cykelture i denne uge har kunnet mærkes i lårmusklerne, så det har vel givet lidt styrketræning, tænker jeg.

Er jeg så ved at være klar? Tror jeg på det?
- JA jeg er og JA jeg gør!!

Det smitter!

I aftes var jeg ude på en rolig 10'er sammen med løbe-veninderne. Dejligt vejr var det, og på den sidste kilometer hev jeg VFF'erne af for ligesom at mærke verden.. Og se hvad mine med-løbere gjorde et lille stykke tid efter:

Er dette mon 2 nye barfodsløbere man ser her? Tjah, måske. I hvert fald havde de mod på at prøve hvordan det er at løbe med bare fødder, på den sidste halve kilometer! :-)
Jeg er spændt på om det er noget der vil gentage sig hen over sommeren..

Snart..

Der er 11 dage til M-dag, og jeg er ved at kunne mærke en anelse nervøsitet dukke op. Og i og med at jeg ikke længere træner særlig lange ture har jeg også en væmmelig fornemmelse af at formen daler.. Men det er nok kun noget jeg forestiller mig, for der må da være noget om det når alle marathon-træningsprogrammer har 2 - 3 ugers nedtrapning inden det går løs.

De sidste 3 ture har alle været under 10 km. En på godt 8 km i onsdags, så torsdag en tur med lidt intervaltræning, sammenlagt på godt 9 km. I går blev det så til 8½ km ovre på Samsø, hvor vi har holdt forlænget weekend. Jeg havde planlagt en ca. 1 times tur ud fra et vandrekort, men knap var jeg kommet afsted på turen inden jeg mistede orienteringen.. Heldigvis havde jeg kortet med og lavede spontant en ny rute, som jeg mente måtte være enklere at følge. Ruten indebar ca. 2 kms strandløb, dog af den ret stenede slags, hvilket lagde en naturlig dæmper på hastigheden..

Barfods blev det heller ikke til - det var en kold morgen, så jeg beholdt mine VFF'ere på hele vejen.
Trods ændringen af ruten på grund af mine ret ringe stifinder-evner var det en dejlig tur, der endte på 8½ km. Det er altid opløftende at løbe på en ukendt rute.

14 forårslune kilometer.

Planen sagde at jeg skulle løbe 14 km i marathon-tempo i dag, så det gjorde jeg. Stille og roligt og med fantastisk forårsvejr - det var en fin tur. De sidste par kilometer foregik med håndholdt fodtøj, og jeg var en tur gennem en permanent våd/smattet/mudret højmose. Jeg tror at man på en måde bliver mere smattet til op ad benene når man løber i bare fødder end når man løber i sko, for mudderet bliver for hvert nedslag presset op mellem tæerne og står i møgbeskidte kaskader ud over det hele.. Fedt! Jeg mødte for øvrigt en stålorm (den burde hedde bronzeorm, med den smukke guld-metallic farve) der lå og solede sig på stien. Mødte også en hare og to rådyr.

Det bedste af det hele er at nu er mudderet, græsset og jorden lun. Så bliver det for alvor skønt at være barfodsløber!

Morgenfrisk tur med pigerne.

Efter at have tyvstartet lidt for mig selv, ca. 2 km, mødtes jeg med Hanne og Tine kl 8. Det var jo en dejlig morgen, og vi løb ud i naturen, sådan som vi plejer..

Her er Tine og jeg sakket bagud for at fotografere Hanne på vej op mod Rye Nørreskov.
Det blev til ca. 12 km i dag. En god og hyggelig morgentur!

Mudder mellem tæerne.

Aprilsvejr. Byger og sol og lune forårstemperaturer. Den slags vejr giver rimelig sorte tæer når man løber uden sko.

Kaninen og jeg hygger lidt som vi plejer efter endt løbetur.. I dag løb jeg lidt tempo: først 2 km opvarmning, så 4x1200 meter med fart på, og til slut godt 2 km stille og rolig afjogning. Det sidste barfodet, alt det andet foregik i VFF SeeYa.

Jeg skal snart til at tænke lidt alvorligt på det der marathon. Jeg mener, jeg har slet ikke overvejet om jeg skal have noget energi med, og i hvilken form det så skal være. Gel, energibarer, druesukker.. Der er også noget med at man kan have egne depoter placeret et par steder på ruten, det skal jeg også lige have planlagt.
Men fodtøjet er på plads. Blot ved jeg ikke rigtig om jeg vil skifte mellem at have SeeYa'erne på fødderne og i hænderne, eller om jeg bare skal køre igennem med fodtøj (på fødderne) hele vejen.
Påklædning er ikke så svært. Hvis det bliver lunt og godt løbes der i skørt og singlet. I vådt og/eller køligt vejr bliver det de oldgamle halvlange tights, T-shirt og den lige så oldgamle tynde regnjakke. I tilfælde af solskin får jeg også brug for min skygge, så den bliver jeg nødt til at gøre en seriøs indsats for at finde..

Stille og roligt..

Mens ungerne spillede bordtennis i Silkeborg Sportscenter i aftes tog jeg en kort restitutionstur i behageligt tempo ude i Vestskoven.

Jeg glemte lidt mine trætte ben da jeg først kom ud i de dejlige skov-omgivelser. (I'm such a sucker for trees..)
Selvom jeg engang har trænet noget MTB i området følte jeg mig ikke spor stedkendt, så jeg holdt mig stort set til den store lige-ud skovvej, Skydebanevej. Et par små afstikkere måtte jeg dog tage - der er så mange interessante stier og gode stejle bakker i den skov at det næsten var synd bare at løbe på den lige og flade skovvej.
Men jeg tror mine ben er glade for at jeg tog den med ro.. 6 km på 36 minutter. Rendyrket restitutionshygge.

Den lange træningstur: langs søerne.

Den lange er netop overstået, og der kommer lidt beretning og fotos, men først må jeg lige kort fortælle om den tur jeg løb sammen med Annette i torsdags, og som jeg med skam at melde helt har glemt at blogge om!!
Vi havde aftalt en tur på en lille times tid, og det blev en dejlig varieret og ret bakke-rig en af slagsen. Vi klarede at miste orienteringen en smule ude i skovområdet bag Lyngbakkerne ned mod Hejnæsvej, men efter at have fulgt en fuldstændig ukendt og godt smattet dyreveksel et stykke vej og hoppet over en bæk kom vi da til sidst ud på Hejnæsvej. Knap 11 km blev det til.
Da jeg kom hjem opdagede jeg at mine nye VFF SeeYa havde givet min ene hæl en vabel. Lidt øv.

Så dagens langtur foregik i de gamle VFF KSO, og med vabelplaster på. Jeg startede ud ved 9-tiden sammen med datteren, der skulle i skole. Farvel til hende og så løb jeg først opad i retning mod Himmelbjerget. Drejede af og løb, dels i skoven, dels langs vejen, ned mod Ry. Her er min rute, så kan man følge lidt med..:

Jeg tog et par snapshots undervejs. Det første ved ca. 5 km, hvor der står nogen af landets tidligst udspringende bøgetræer. De har været smukt lysegrønne i en uges tid nu, langt før alle de andre bøge i nabolaget, der først springer ud nu.

Kort derefter drejede jeg ned af Munkedalen mod Birksø. Den sti var en first-timer for mig, men det vil bestemt ikke være sidste gang jeg tager den, for smukkere skovsti skal man da vist lede længe efter. Var lige ved at tage en forkert side-sti, men kom tilbage på sporet..
Ved Birksø måtte kameraet frem igen, i øvrigt i forbindelse med min første drikkepause.

Ved 8 km krydsede jeg vejen og løb langs næste sø på ruten: Ry Møllesø. Her glemte jeg at tage billeder, sorry about that! Men I tror mig sikkert når jeg siger at der var lutter smukke udsigter langs sø-stien.
Derpå løb jeg ad Hejnæsvej og Engvej langs først Gudenåen, dernæst Salten Å. Ved 15 km løb jeg ind på Gl. Saltenvej (den onde, stenede vej..) ud til Salten Langsø:

Udsigten over søen, efter knap 19 kms løbetur, er alle prøvelserne værd! (men det var nu ellers hidtil gået fint..)
Efter 20 km begyndte det så at blive lidt hårdt. Der var syre i lægmusklerne og det ene knæ føltes lidt.. brugt. Det var lige før det knirkede. Der kom ømhed over lænden og stenene i grusvejen føltes ekstra skarp-kantede og svære at undgå. Et par ekstra korte gå-og-drikke-pauser reddede mig, og endelig var jeg hjemme i parcelhushaven igen. Kaninen fik en orn'li syg håndfuld skvalderkål og jeg fik noget vand. Begge var glade. Men temmelig brugt ser man da ud efter 24½ kilometer løbende sight-seeing langs søerne:

- Og det var så den længste tur inden Marathon! 24½ km. Der er godt nok langt op til de 42,195.
Nu starter nedtrapningsperioden altså. Ren afslapning, hyggeløb, god mad og restitution frem til d. 17. maj..