Barfodsløb

Færdig..

Hold da helt op, hvor er jeg træt! I hele kroppen. Og tung i hovedet. Musklerne er ømme og trætte. Mon jeg er ved at være lidt småsyg, en forkølelse er måske undervejs?

Jeg var jo ellers ude og løbe tidligere i dag. Havde planlagt en tur på ca. 14 - 15 km, men havde lige fra starten ondt i højre baglår, og det blev bestemt ikke bedre som kilometrene gik, så jeg kortede turen lidt af så den blev ca. 8 km i stedet for.

Og jeg løb og overvejede hvorfor jeg mon pludselig havde ondt. Det føltes som en forstrakt muskel, men sidst jeg var ude at løbe var der ingenting. Heller ikke i går da jeg fik mig et par lange cykelture. Men så kom jeg i tanker om en "feber-redning" jeg lavede i aftes, da jeg skulle stige af cyklen efter en ganske kort tur. Jeg havde glemt at jeg havde en nederdel på, og når man har det skal man ikke forsøge at stå af ved at svinge benet bag-over.  Så bliver skørtet nemlig fanget af sadlen og man vælter.. Jeg har lavet det nummer et par gange, men i aftes nåede jeg lige akkurat at redde mig selv fra en ublid landing på gruset i indkørslen.. Men jeg har nok strakt en fiber under stuntet, for i dag gør det altså ondt. Øv.

Jeg tror jeg går tidligt i seng i aften.

Hvad så nu?

2 dage efter løbet sidder jeg her og kommer mig stille og roligt ovenpå strabadserne. Mine ben er næsten ikke ømme længere og det gør nu ikke længere ondt at komme op og gå efter at have siddet ned. Faktisk tror jeg at det vil være på sin plads med en lille forsigtig restitutionstur i morgen..
- Men det bliver uden sko på! For neglene på begge mine storetæer er skadede og ømme. Se selv hvor stakkels den højre storetånegl er..:

Den er ved at blive blå. (Og huden trænger til creme og generel TLC, men det er en helt anden snak..) Den venstre er faktisk også blånende, men det var den højre jeg kunne mærke fra omkring 30 km i torsdags. Jeg skulle have taget mine VFF'ere af på det tidspunkt, men det tænkte jeg desværre overhovedet ikke på.

Jeg har flere mén efter turen, men det bliver altså uden fotodokumentation, for det handler om slidsår lige allerøverst på inderlårene.. Jeg opdagede det først da jeg kom hjem i bad - uha, det sved! Hvad kan jeg gøre for at undgå sådanne trælse små-skader, hvis der nu skulle lægge sig et nyt marathonløb ind i kalenderen engang i fremtiden? - Alle gode råd modtages med tak!

Bortset fra (alt) det har jeg det godt, og har lyst til at finde et nyt M-løb at træne til!! Tænker lidt på Danmarks Højeste ved Ejer Bavnehøj, som jo blev afholdt for første gang sidste år, og hvor jeg var med på den halve M. Det er et godt løb, og i år ligger det den 7. oktober, en måned tidligere end sidst. Så er der større chance for rimelige temperaturer, og jeg vil også kunne nå at restituere inden Himmelbjergløbet 3 uger senere..

Men inden alt det er der jo Etapeløbet Hærvejen (i juni) og den kvarte jernmand ved Silkeborg Triathlon (august) som jeg gerne vil være med til. Så der er da egentlig god grund til at gå i gang med noget træning..

 

M-træning. 21 uger endnu..

Min træningsplan har jeg fundet i det ganske udmærkede "Marathon Magasinet". På side 154 og frem er hver eneste løbeuge i godt et halvt år udpenslet i detaljer for sådan en som mig: debutanten. Løberen der allrede er i en god grundform og som har målet at gennemføre.
Det er Allan Zachariasen der står bag programmet, og det må vel borge for en vis kvalitet skulle man mene. Også selvom han ikke giver en hujende fis for barfodsløb..

Nå, men jeg er altså godt i gang og er nået til uge 8 i  programmet. 21 uger til M-dag. Der er dømt restitution i denne uge, og det er jo ret perfekt lige her op til jul hvor der ligesom også er tusind andre ting der kræver ens opmærksomhed.. Samtidig er det sidste uge hvor jeg får lov til at fede den med kun 3 ugentlige træningspas. Fra på mandag hedder det 4 gange om ugen, værs'go!! Det kommer desværre til at gå ud over enten spinning eller svømning kan jeg mærke, for det har ærlig talt været lidt svært at finde tid til det hele selv med kun 3 gange løb om ugen.
Jeg har besluttet at blogge alle træningspas fra nu af, inspireret af en marathontrænings-blog jeg fandt (og læste med begærlighed) i går: Mit første marathon, som Karsten Krummes skrev tilbage i 2004/05.

Er det nu noget som vil interessere læserne, kan man så spørge.. (hvilke læsere, er der nogen..???) Tja, måske. i hvert fald syntes jeg selv det var meget spændende og lærerigt at læse om Karsten K's rejse gennem træningsprogrammet på godt og ondt, så here goes..

Vi starter altså med uge 8 - 21 uger til Marathon.
Som sagt restitutionsuge, så pinslerne skulle være til at klare. Jeg løber for det meste om tirsdagene (min fridag), torsdag eller fredag og så søndag. Denne tirsdag hed det intervaltræning, men ikke hård. Opvarmning ca 2 km, 25 x 100 meter i lidt højere fart og med 15 sekunders hvil mellem hvert interval, afjogning ca 2 km.
Jeg har ved hjælp af ruteplanlæggeren inde på Endomondo fundet en god og praktisk 100 meter-strækning på en sti. Så jeg løb først de 2 kilometer rundt i skoven - det var meget glat på skovstierne efter nattens lette frost - stille og forsigtigt. På min 100 meter strækning var det heldigvis ikke glat, så jeg behøvede ikke at passe særlig på.
Hvordan holder man så tal på 25 små ture? Jo, jeg havde fyldt lommen op med 12 hasselnøddekerner. Efter hver tur frem og tilbage fjernede jeg en nød fra lommen og over i en anden - det fungerede helt fint.. Tiden på intervallerne havde jeg besluttet skulle være 25 - 30 sekunder, og det passede udmærket. Det var ikke specielt hårdt og jeg kunne godt have løbet intervallerne hurtigere, tror jeg nok..
På det allersidste 100 meter-ryk kom der pludselig en hund gøende og farende imod mig. Øv, jeg blev bange og standsede. Kort efter kom hundeejeren, en stor dreng, og forsøgte at indfange kræet. Det kunne han ikke, den ville hellere ud at løbe med mig, så jeg måtte gå helt hen til ham med hunden. Det er bare møgtræls med alle de løse hunde rundt omkring, synes jeg. Det er jo ikke til at vide hvad det er for en slags hund og hvad den vil, og når den kommer farende lige imod mig i fuld fart bliver jeg altså bange.

I dag løb jeg i kajak-sko. Der var kun 1 grads varme og det var vådt, så kajakskoene blev valgt frem for VFF'erne. På sidste tur (også i kajakskoene) i søndags opdagede jeg efter løbet en ret stor blodudtrædning på ydersiden af venstre fod, lige over lilletåen. Aner ikke hvorfra den er kommet, men jeg antager at jeg har stødt foden mod noget hårdt. Det var været lidt ømt at gå på, men ikke noget særligt. I dag var der intet at mærke fra skaden under træningen, så det er vist på aftagende..


Jeg er rigtig glad for at have en plan at løbe efter. Det giver god struktur på det hele, og tillid til at det kan lykkes. Jeg må dog allerede i næste uge afvige lidt fra planen, da jeg har meldt mig til Nytårsløbet i Herning d. 31. december. Glæder mig til at løbe dette ½-marathon igen. Det var det allerførste ½-M jeg løb, for 3 år siden. Dengang bloggede jeg også om min løbetræning i "1000 km med den GarnGale" - lidt sjovt at genlæse her 3 år efter.. :-)

Løbsberetning.

Vejret var intet mindre end perfekt. Ca. 20 grader, en let vind, spredte skyer.
Starten gik ved Almind Sø lige syd for Silkeborg, og inden løbet var der god tid til at hyggesnakke lidt på plænen ved søen. Fik en ny ven :-), og fik snakket lidt barfodsløb og vist VFF'erne frem til interesserede løbere. Jeg løb hele turen i VFF'erne på grund af mit generende lille ømme "spot".

Det her lige-inden-start-billede er det eneste jeg har taget - jeg var alene afsted.
- Og starten gik og løbet kom hurtigt ind i en god gænge for mig. Måske lidt for god, for jeg kunne høre på min mobils Endomondo-program "coach" at mine kilometer-tider var lige lovlig hurtige.. Men det er svært at ændre på når det går godt, selvom jeg prøvede. Ved 10 km lå jeg på ca. 55 minutter, det plejer jeg bestemt ikke, ikke engang på ture på kun 10 km.. Efter 2. væskedepot ved 11 km kom det rigtig gode sted: ca. 5 km hvor det gik jævnt nedad, og jeg nød det. Straffen kom ved 17 km og 3. væskedepot, hvor ruten forlod den asfalterede sti (jeg havde skiftet lidt mellem at løbe på asfalten og i græs/jord/sand-rabatten) og blev afløst af et godt stykke med væmmeligt grus. På det tidspunkt havde min skadede venstre fodsål allerede drillet og været øm et stykke tid, men dog så det var til at klare. På gruset døde jeg og gik helt ned i tempo, det gjorde bare av at træde på småstenene. Ellers ikke normalt et problem i VFF'erne, men på dette tidspunkt af turen var mine fødder ved at være godt stegt.. Heldigvis blev stien lidt bedre de sidste 2 km inden mål, men jeg havde mistet kræfterne og var nede at gå flere gange på de sidste 4 km ind til Bryrup.
Jeg løb i mål i 2:06, og det er jeg yderst tilfreds med. Det er da vistnok min bedste ½-M tid indtil videre, så ikke dårligt af en halv-gammel kone!
Barfods-evaluering af ruten: De første 17 km vil være perfekt til barfodsløb, og jeg vil prøve det når min skade forhåbentlig snart er helet op. Stien er asfalteret, og rabatten i den grad anvendelig og fin for bare fødder. De sidste 4 km - tjah.. Det vil kunne lade sige gøre, men i stærkt reduceret tempo.
Alt i alt var det er dejligt løb, som jeg nød på størsteparten af turen. Smukt vejr og fint arrangement i det hele taget gjorde det til en dejlig løbsoplevelse.
Da jeg kørte hjem i bilen kunne jeg fra vejen se en af marathon-løberne på stien, videre mod Brædstrup og de 42,195 km. Det kunne godt være mig næste år, så er det ligesom sagt..

Lettere skadet.

I denne uge har jeg været ud at løbe 3 gange. Første tur var barfodet, en ret kort tur på 4,1 km. Ingen problemer der. Næste tur var med VFF'erne, en 10 km, der i og for sig også var problemfri. Men noget må der være sket, for der opstod efter turen en ømhed under foden, lige bag midterste tå. Nøjagtig hvor nedslaget i landingen er. Ikke noget slemt, men da jeg havde planlagt en lang tur til weekenden (18 km) valgte jeg at tage den i VFF'erne også. Efter den halve distance var tilbagelagt begyndte det at gøre ret nas under foden, i hvert fald når jeg ramte ujævnheder på vejen/stien.
I dag er det lidt hævet og ømt at gå på. Øv osse.. Håber det har fortaget sig når der skal løbes Natursti-½-marathon Kristi Himmelfartsdag. Med eller uden VFF'ere.

Skadet, men ikke slået!

I søndags tog jeg afsted på en lang løbetur. Godt 15 km, hovedsaligt på stier og skovveje, men også lidt asfalt. Første kilometer var således på asfalt, og allerede på den strækning landede jeg hårdt på et eller andet (en sten, gætter jeg på) med venstre hæl. Det gjorde væmmeligt ondt, og det blev det faktisk ved med. Jeg overvejede efter et par kilometer at vende om, men gjorde det ikke. I stedet forsøgte jeg at løbe uden at belaste venstre hæl, og det lykkedes da også til dels, selvom det var lidt ubekvemt. Bortset fra smerterne fra hælen var det en dejlig tur: godt vejr og rimelig behageligt underlag. Hjemme igen var der ikke som sådan noget at se på hælen, men det gjorde ondt at gå normalt, og den var generelt ret øm.

I går viste der sig et blåt mærke på bagsiden af hælen, men ellers føltes det meget bedre. Kun let ømhed ved belastning.

I dag tog jeg så en kort test-løbetur. 4½ km på min bløde skovstrækning. Det gik faktisk helt godt, og det lykkedes mig at gennemføre løbeturen uden at træde på flere dumme sten. Jeg var *meget* opmærksom.. Blodudtrædningen på bagsiden af hælen er der stadig, men nu kan jeg næsten ikke mærke mere ømhed ved gang-belastning. Og på løbeturen løb jeg pænt forfods-stil, som man jo skal, så der var der ingen problemer. Måske denne akut-skade i virkeligheden hjælper mig til at få indlært en bedre løbestil?