Barfodsløb

Den lange træningstur: langs søerne.

Den lange er netop overstået, og der kommer lidt beretning og fotos, men først må jeg lige kort fortælle om den tur jeg løb sammen med Annette i torsdags, og som jeg med skam at melde helt har glemt at blogge om!!
Vi havde aftalt en tur på en lille times tid, og det blev en dejlig varieret og ret bakke-rig en af slagsen. Vi klarede at miste orienteringen en smule ude i skovområdet bag Lyngbakkerne ned mod Hejnæsvej, men efter at have fulgt en fuldstændig ukendt og godt smattet dyreveksel et stykke vej og hoppet over en bæk kom vi da til sidst ud på Hejnæsvej. Knap 11 km blev det til.
Da jeg kom hjem opdagede jeg at mine nye VFF SeeYa havde givet min ene hæl en vabel. Lidt øv.

Så dagens langtur foregik i de gamle VFF KSO, og med vabelplaster på. Jeg startede ud ved 9-tiden sammen med datteren, der skulle i skole. Farvel til hende og så løb jeg først opad i retning mod Himmelbjerget. Drejede af og løb, dels i skoven, dels langs vejen, ned mod Ry. Her er min rute, så kan man følge lidt med..:

Jeg tog et par snapshots undervejs. Det første ved ca. 5 km, hvor der står nogen af landets tidligst udspringende bøgetræer. De har været smukt lysegrønne i en uges tid nu, langt før alle de andre bøge i nabolaget, der først springer ud nu.

Kort derefter drejede jeg ned af Munkedalen mod Birksø. Den sti var en first-timer for mig, men det vil bestemt ikke være sidste gang jeg tager den, for smukkere skovsti skal man da vist lede længe efter. Var lige ved at tage en forkert side-sti, men kom tilbage på sporet..
Ved Birksø måtte kameraet frem igen, i øvrigt i forbindelse med min første drikkepause.

Ved 8 km krydsede jeg vejen og løb langs næste sø på ruten: Ry Møllesø. Her glemte jeg at tage billeder, sorry about that! Men I tror mig sikkert når jeg siger at der var lutter smukke udsigter langs sø-stien.
Derpå løb jeg ad Hejnæsvej og Engvej langs først Gudenåen, dernæst Salten Å. Ved 15 km løb jeg ind på Gl. Saltenvej (den onde, stenede vej..) ud til Salten Langsø:

Udsigten over søen, efter knap 19 kms løbetur, er alle prøvelserne værd! (men det var nu ellers hidtil gået fint..)
Efter 20 km begyndte det så at blive lidt hårdt. Der var syre i lægmusklerne og det ene knæ føltes lidt.. brugt. Det var lige før det knirkede. Der kom ømhed over lænden og stenene i grusvejen føltes ekstra skarp-kantede og svære at undgå. Et par ekstra korte gå-og-drikke-pauser reddede mig, og endelig var jeg hjemme i parcelhushaven igen. Kaninen fik en orn'li syg håndfuld skvalderkål og jeg fik noget vand. Begge var glade. Men temmelig brugt ser man da ud efter 24½ kilometer løbende sight-seeing langs søerne:

- Og det var så den længste tur inden Marathon! 24½ km. Der er godt nok langt op til de 42,195.
Nu starter nedtrapningsperioden altså. Ren afslapning, hyggeløb, god mad og restitution frem til d. 17. maj..

Mine nye marathon-sko.

Ja, for jeg skal ikke løbe de 42,195 km barfodet. I hvert fald ikke hele vejen. Og mine gode gamle FiveFingers KSO som jeg har løbet i i over 1½ år nu, er ved at gå op i syningerne. Ikke noget alvorligt, og ikke noget som en lille håndarbejdsmæssig indsats med nål og tråd ikke kan klare, men alligevel.. Jeg har købt nye FiveFingers.

Det er den nye løbe-model "SeeYa". Og jeg må sige at jeg, her efter første tur i dem, er virkelig positivt stemt over for dem. De er for det første meget meget lette. For det andet mærkbart nemmere at putte tæerne ind i end KSO'erne er. For det tredje er bunden på en måde bedre til at håndtere løb på grus end KSO'eren er uden dog at sålen føles stivere, hårdere eller tykkere. Dette er ganske marginalt, men dog en lille positiv forskel, der godt kunne mærkes derude.. Og til sidst: de ser mega-seje og hurtige ud!!

Jeg løb som sagt i dem i dag for første gang. En tur med tempo-intervaller: 2 x 2000 og 2 x 1200 meter. Opvarmning og af-jogning: ca. 2 km i begge ender. En fin tur, selvom jeg må indrømme at jeg gik lidt ned et par gange på de 2 første intervaller. Damn, det er barsk når det er så lang en strækning. Jeg tror måske jeg har en tendens til at lægge for hårdt ud og kan derfor ikke helt stå distancen..

Forøvrigt røg der et par VFF'ere mere i indkøbskurven, da jeg nu alligevel var i gang med at svinge Dankortet: Et par sorte VFF Trek, der angiveligt skulle isolere lidt bedre mod kulden end de øvrige modeller. I modsætning til SeeYa er Trek meget sværere at lirke tæerne ind i, men det skyldes jo nok det kraftigere materiale. Jeg håber at de ligesom bliver lidt mere fleksible med tiden og at de viser sig at være rummelige nok til tå-sokker også..

Himmelske trails og Gudernes vand

Dette er en løbsberetning, men lad mig lægge ud med at bringe et bibelcitat..
Matthæus, kap 7, vers 13 og 14:
"Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!"

Et trailløb leder i sandhed løberen ind på de smalle stier og trange veje, og ved at følge disse smalle og ofte svært fremkommelige stier er der stor chance for at man finder ind til den ægte løbeglæde.  sådan har jeg det i hvert fald :-)
Dette er nok både første og sidste gang man oplever mig citere den hellige bog, men dagens løbeoplevelse var da også noget ganske særligt.

De godt 16 km, med start ved Rørbæk Sø langs først Skjern Å, så til Tinnet Krat hvor begge de store vandløb fødes, så langs den nyfødte Gudenå og ind til Tørring, ledte os løbere igennem noget af det smukkeste terræn man kan forestille sig. Sø, åer, kildevæld. Eng, mark, skov og krat. Sumpet, mudret, glat, tørt, blødt, ondt og rart terræn. Der var det hele, en totaloplevelse af en løbetur.
Og så var det over i købet godt vejr.

Jeg tog billeder. Her er der gang i opvarmningen ved Rørbæk Sø:

Vi var lidt over 100 løbere på den lange rute. Hurtigt kom der spredning på og det meste af tiden kunne jeg højst se et par stykker af mine medløbere. Lidt hyggesnak (mest om VFF'ere og barfodsløb) blev det til undervejs. Det er der jo fint tid til når ambitionsniveauet ikke er så frygtelig højt.. Og flere fotos:

Kuperet terræn til overflod, og smukke udsigter!

Ved Gudenåens kilde serverede en ung mand frisk Gudevand for os:

Direkte fra kilden, måske endda med dafnier. Smagte herligt og var dejlig koldt!
Videre gik turen langs den smalle Gudenå, gennem sumpede enge og storslået natursceneri:

Jeg er ked af at mine fotos er lidt slørede - sådan er det jo med mobil-fotos. Men tro mig, det var smukt derude..
Og smattet. Især den sidste del af turen gav våde og møgbeskidte fødder/sko, og der var vist flere der fik trukket skoene af af mudder-monsteret.. Mine VFF'ere sad heldigvis godt fast, men mudrede, det blev de:

(Og tjek lige hullet i mine gode gamle VFF KSO, snøft!)
Tilbage ved ActionZone i Tørring blev der serveret pastasalat, brød og frugt. Det gjorde godt! Der var nogen der fik præmier. I goodiebag'en, som alle fik, fandt jeg sportsdrikkelse, frugt/nødder, müslibar, drikkedunk og et par kompressionsstrømper - wii!! Det var slet ikke ringe!

Det var alt for denne gang. Nu synes jeg sofaen synger sin sirenesang, det lyder meget lokkende..

Vådt men godt!

Fy-da, det er fugtigt for tiden. I morgen, når der skal løbes Vandskellet Trail-run, må det gerne blive tørvejr. Men fødderne skal nok blive våde alligevel, der er temmelig vådt mange steder ude i engene langs de to åer.

Her til morgen slap jeg heldigvis for den værste regn. Da jeg løb afsted ved 9-tiden var det kun drypperi. Det var en kort tur, en restitutionstur på kun knap 8 km. Jeg trængte til at hvile bentøjet lidt efter bakke-fræs i onsdag og en 30 kms cykeltur i går. Og jeg skulle jo også gerne kunne løbe lidt i morgen..
Men en dejlig forårsmorgen var det, trods regnen, og jeg spottede en flok på ikke mindre end 8 rådyr. Desuden 3 harer, og den ene af dem blev bare siddende på vejen mens jeg nærmede mig. Jeg skyndte mig at finde mobilen frem for at snuppe et billede af den - den sad kun 10 meter væk - men var desværre for længe om det.. Så jeg måtte nøjes med et foto af det sted haren sad og hvilede sig:

- Der er nu dejligt derude! :-)

Jeg løb i Vivo Barefoot-skoene i dag. Det var nogenlunde okay, men jeg er nu stadigvæk noget mere begejstret for mine VFF'ere og Leguanoerne. Vivo Barefoot er nu ret sko-agtige, og lidt stive i det, synes jeg.
Men mine gode gamle VFF'ere er ved at kapitulere nu, efter 1½ års tro tjeneste, så jeg har netop i dag bestilt nogen nye. Faktisk hele 2 nye par.. Mere om det når de kommer!

 

Koldt, men smukt.

Det er da godt nok noget af en bidende kold vind vi har at trækkes med for tiden! Men det hjælper på det at solen skinner dejligt.
Ugens første løbetur hed 18 km i M-tempo, så bare afsted med mig, ud i det kolde, blæsende blå..
Kender I det, når man inden man tager afsted, ligesom synes at man ikke er på toppen, man er for træt og har måske lidt hovedpine eller en anelse mavekneb. Og så, lige så snart man sætter i gang, er alle skavankerne pist væk! Sådan var det for mig i dag, selvom det måske først blev rigtig godt efter ca. 2 km da jeg var blevet godt varmet op. Det blev en dejlig tur, hvor jeg nogenlunde klarede at holde farten tilpas nede. Et par pauser undervejs for at forevige den smukke natur hjalp med til det:

Her er det udsigten fra Langebakke ind over Ry.
Og ude på Hejnæsvej var der seriøst gang i mirabelle-blomsterne:

Mon der overhovedet kommer nogen insekter og sørger for at vi får mirabeller i år, med den kulde og blæst?

I dag løb jeg udelukkende i mine elskede FiveFingers. Det var lidt for koldt til barfodsløb, syntes jeg. Mine FiveFingers (der nu er 1½ år gamle) er i øvrigt ved at gå lidt i stykker: Det er heldigvis kun en lille sprække på oversiden (mellem stof og gummi) og betyder endnu ikke noget for funktionen. Men jeg tænker at det vil være på sin plads at købe et nyt par nu, i god tid inden Marathon. Eller to par. Kunne godt tænke mig at prøve den nye model, SeeYa, som Peter Piskeben skrev en anmeldelse af for nylig, og så kunne jeg også godt tænke mig et par med lidt mere beskyttelse mod kulden end der er i mine gode gamle KSO'ere.

Måske bliver jeg nødt til at købe 3 par. For KSO'erne *er* altså ret fantastiske..

Hov! Bliver forresten lige nødt til at nævne noget andet der er ret fantastisk: I sidste måned nåede jeg for første gang over de 200 km. Helt nøjagtigt løb jeg 239 km i marts! Woo-hoo!!

Forrygende langtur!

Nogen gange går det bare rigtig godt, også selvom man forventer det modsatte. Sådan en dag var det i dag, hvor jeg troppede op først på eftermiddagen på vores sædvanlige mødested. Tine og Hanne skulle jeg løbe med, og jeg var i forvejen mega-træt efter en lang lørdag hvor jeg havde stået i salgsbod og næsten ikke siddet ned hele dagen.
- Det skal dog i parantes bemærkes at jeg vist ikke var så ødelagt i benene som nogle af mine kollegaer, da dagen var slut. Måske det skyldes at jeg havde været så fornuftig at tage mine FiveFingers på. Nogle af de andre stand-passere så i hvert fald ud som om de trængte hårdt til at få de højhælede af.. Ordentligt fodtøj (så fladt som muligt) er altså guld når man skal stå så meget.

Nå, men vi tre løbe-damer kom afsted, ned og fange Hejnæsvej, derefter over til Munkedalsvej og ud mod Himmelbjerget. Vi havde problemer med at holde farten langt nok nede på denne første del af turen, men da vi så nærmede os Bjerget og de småstigninger der ligger lige inden, fandt det et mere fornuftigt leje.. Det gik bare rigtig godt. Fint løbevejr (9 grader, frisk vind) og godt selskab. Benene var overraskende friske og det hele gik som en leg. Vi besteg Himmelbjerget ad stien (og trapperne) op til H.C. Andersens udsigtspunkt, hvor vi tog en kort, men velfortjent pause, med foto-session.

Det er hårdt at løbe på trapper, i hvert fald når der er så mange som her..

Men fra Himmelbjerget var det jo naturligvis mest ned ad bakke hele vejen hjem. Vi sagde farvel til Tine efter ca. 17 km og efter yderligere 1 km kom vi til Hannes bil ved mødestedet. Så smed jeg VFF'erne og tog de sidste godt 1½ km barfodet på fortove og stier. I dag var jorden faktisk ikke spor kold.

Denne uge er det blevet til 57 km. En hård uge har det været: kæmpe krise onsdag aften og til dels også på tempo-træningen fredag morgen. Men med dagens pragtfulde langtur er alle trængsler glemt om jeg er bare lykkelig over at være blevet en løbe-dame (i fornuftige sko/bare tæer).

Der er 2 måneder og 1 uge til marathon. Det skal nok gå..

 

Vådt, koldt, uretfærdigt hårdt..

Og så var det endda min "hyggetur" på blot 60 minutter, hvor jeg bare skulle slappe af og løbe let og frejdigt afsted og ligesom restutuere efter gårsdagens træningstur.
Men det regnede. Og sneede. Blæsten var kold. Det var mørkt. Benene var tunge som bly og vejrtrækningen fungerede bare slet ikke optimalt. Gudskelov var Hanne med, hun er nu altid god for moralsk støtte, og hun fik mig slæbt igennem 10-kilometeren uden at hun på nogen måde viste irritation over at blive sinket af sådan en skilpadde.. Som hun på et tidspunkt sagde: "Det er når det er så hårdt her at det virkelig gir' noget!" Det gav mig lige mod på at løbe turen færdig som planlagt.
Fordi det var så vådt og koldt valgte jeg Evo'erne i dag. Jeg synes stadig ikke de er særlig rare at løbe i, men måske holder de vandet lidt bedre ude end Leguanoerne.

Jeg tænker lige nu på at næste løbetur i hvert fald bliver i dagslys. Måske endda i solskin. Og helt sikkert med friskere ben end jeg havde her til aften!! Det kan altså kun blive bedre..

Hvilken sko skal man så vælge i dag?..

Eller skal man overhovedet ha' nogen på? For foråret er da vist slået igennem, det er et klart hit!!
- Jeg vælger nu stadig at have noget på. Det er nemlig stadigvæk ret koldt nede i fodhøjde, trods solskin og vindstille. Ikke specielt koldt på asfalt (i hvert fald ikke tør asfalt), men så snart man træder ud i den vilde natur er der fugtigt. Og når det er fugtigt er det også rigtig væmmeligt koldt.
Her til formiddag, efter en frostnat, valgte jeg leguanoerne. I fredags (mørkt, 5 grader, vindstød af kulingstyrke) var det VFF'erne der kom ud at løbe i en times tid.
Fantastisk vejr til langturen i dag! Hanne og jeg løb ud omkring de små søer i Ryhule og Addit Skov. Her holder vi en pause ved Hulbæk Sø:

Der er fantastisk smukt derude..

Vandet er dog temmelig koldt..
Hanne løb med hele vejen i dag, alle 120 minutter. Det var dejligt med godt selskab. Det blev til lige knap 20 km LSD-løb, heraf de sidste 2 km på bare fødder.
I denne uge har jeg løbet i alt 53½ km, og jeg glæder mig allerede til næste tur.. :-)

Jomfrutur.

Så kom mine nye Vivo Barefoot Evo minimalist-sko ud på deres første løbetur.
Mit første indtryk af dem er ikke udelt positivt. Der er rigtig meget sko. De er lidt stive, og det føltes lidt som om jeg tog på løbetur i de pæne selskabssko.. I forhold til VFF'erne og Leguanoerne følte jeg mig langt fjernet fra underlaget, især ved hælen. Ekspedienten sagde ellers at det var en såkaldt zero-drop sko, så det er egentlig lidt underligt at jeg føler det som om hælen er hævet i forhold til resten.
Men da jeg først lige havde vænnet mig til fornemmelsen af at have noget relativt ufleksibelt omkring fødderne gik det såmænd meget godt. Jeg løb lidt tempo-intervaller i dag: først godt 2 km opvarmining, så 2 x 1500 meter og 2 x 1000 meter i "friskt tempo". Pause på 2 minutter mellem intervallerne, pyh, det reddede mit liv.. Til slut et par km afjogning. Den sidste kilometer løb jeg barfodet, og hvor var det skønt!! Det er helt fantastisk med den gode følelse man får blot ved at smide sko og strømper og sætte foden på jorden. Det giver helt automatisk et stort og lykkeligt smil på læben.
Jeg er jo en barfods-kylling, det ved jeg godt. Det er først nu, hvor temperaturen er oppe på omkring 7 - 8 grader at jeg synes det er tåleligt at løbe barfodet. Mange af de andre barfods"tosser" som jeg har kontakt med (via Barfodsløbegruppen på FB) er langt mere seje: nogen løber simpelthen bart året rundt, selv i frost og sne, andre har en grænse ved nul grader eller der omkring. Min ligger altså helt oppe ved 5 - 8 grader.. Men sådan er vi så forskellige, og jeg synes det skal være en fornøjelse at løbe, ikke en pinsel.
- Og i dag var det helt klart en kæmpe-fornøjelse at smide skoene og få lidt mudder mellem tæerne! Jeg glæder mig seriøst til mange og lange forårssol-beskinnede barfodsture i den nærmeste fremtid..

Nyt fodtøj.

Jeg har været ud og shoppe minimalist-løbesko i dag. Eller barfods-løbesko, som nogen siger. Jeg synes nu det er et lidt problematisk ord, og foretrækker minimalist. Anyways, inde hos Keep Running i Århus har de en del af den slags fodtøj, og jeg prøvede diverse. Med mig hjem kom disse her:

Vivo Barefoot Evo.
De er flotte, ikk? Jeg glæder mig meget til at prøveløbe dem, men skoene er desværre i hver sin størrelse og det er mine fødder ikke. Prøveløbet må altså vente et par dage indtil der bliver lejlighed til at tage til byen og bytte den ene. Øv-bøv..
Men Leguanoerne er nu også rigtig gode i nul-graders vejr som vi heldigvis har fået nu. I dag ligefrem regulært tøvejr, med 2 - 3 graders varme og støvregn.

Dagens træningstur bestod af korte intervaller: 40 x 100 meter, med 2 kms opvarmning og afjogning. Det var et godt træningspas, jeg nød det meget!

- Og så har jeg endelig fået tilmeldt mig det marathon som det hele handler om, nemlig Natursti Marathon fra Silkeborg til Brædstrup d. 17. maj.

Der er 92 dage til.. Det er jo lige om lidt! Hjæælp, det klarer jeg aldrig..