Barfodsløb

Lykke er hygge i skygge..

Damn, det er varmt for tiden! Næsten for varmt til træning. Men så er det en klar fordel at være barfodsløber, og tendensen smittede da også af på mine fire løbe-veninder på morgenens knap 11 km lange tur ud i det grønne. De var friske, smed de overophedede (og sikkert små-sure) sko og løb med helt nøgne fødder sådan ca. en kilometer til sidst. Way to go, girls!
Jeg glemte desværre at fotodokumentere, og det er da en skam, for det er bestemt ikke hverdagskost at se 5 barfodede amazoner komme spurtende på sti-systemet her i vores landsby.
- Endnu da! :-)

D. 10. juni håber jeg at vi bliver en endnu større flok barfods-løbere. Den dag har jeg nemlig inviteret til fælles barfods-løbetur her i "mit" område. Jeg har lavet en rimelig barfods-venlig rute på ca. 14 km, men sådan at den kan kortes af til det halve hvis man ikke lige er til den lange distance. Så alle burde kunne være med: tempoet bliver stille og roligt, og bagefter er der kage! Se mere om barfods-hyggeturen her, sæt kryds i kalenderen og meld dig gerne på hvis du vil med på hygge-løbetur i bare fødder eller minimalistisk løbefodtøj.

 

Det smitter!

I aftes var jeg ude på en rolig 10'er sammen med løbe-veninderne. Dejligt vejr var det, og på den sidste kilometer hev jeg VFF'erne af for ligesom at mærke verden.. Og se hvad mine med-løbere gjorde et lille stykke tid efter:

Er dette mon 2 nye barfodsløbere man ser her? Tjah, måske. I hvert fald havde de mod på at prøve hvordan det er at løbe med bare fødder, på den sidste halve kilometer! :-)
Jeg er spændt på om det er noget der vil gentage sig hen over sommeren..

Nytårsløbet i Herning

Jeg kan ikke holde det tilbage til slutningen af dette indlæg, men må fyre det af med det samme: Jeg løb min bedste tid *ever* på ½-marathon: 1:59:15 - jeg er stolt og tilfreds! Dette er den officielle tid; den egentlige tid blev 1:58:07, hvor forskellen skyldtes den tid det toag fra starten gik til jeg nåede hen til tids-slusen. Den var lidt smal, som det ses (de røde afmærkninger på fotoet) og jeg stod langt bagude i feltet.

Jeg var afsted i bus sammen med en flok SMT'ere og det var hyggeligt, selvom jeg ikke rigtig kender ret mange af dem. Her kører vi afsted fra Silkeborg mod Herning en dejlig frostkold morgen på årets sidste dag:

Det var dejligt løbevejr. Omkring nul efter en nat med 5 - 6 graders frost, og vinden var let eller nærmest ikke eksisterende. Ruten ude i Herning er ganske flad, og der var heldigvis ikke specielt glat nogen steder. Så der var lagt op til en pæn tid, og det fik jeg! Jeg gik ikke død på noget tidspunkt på turen, selvom jeg ved omkring 17 km gav mig selv lov til at tage en gåpause ved 18 km hvis nødvendigt. Det var det så ikke, og blev det heller ikke. Længste pause på turen var ved første væskedepot ved 7 km, hvor depotpasserne slet ikke kunne følge med, og man måtte stå i kø for at få vand. Jeg hørte bagefter om nogen der slet ikke fik noget fordi der bare ikke var mere da de kom. Det var ikke så godt planlagt lige dér, men eller var det et fint arrangement. Denne nytårs-tur er blevet holdt i rigtig mange år, så de kender jo rumlen. Alligevel var der et par minuser mere: Koldt vand i bruserne. Det havde jeg ikke lige brug for efter 21,1 km ude i vinterkulden. Kedelig suppe, angiveligt med asparges og kødboller. Uden for meget salt vil jeg sige. Og vegetarvenlig, idet der i min portion kun skulle frasorteres en enkelt kødbolle..
Gode lodtrækningspræmier var der, og jeg vandt sørme en fin ny sportstaske! Hovedpræmien var en marathon-tur til Berlin - det ville have været guld at få fingre i den.. En anden løber blev glad dér!
Hov, jeg glemte næsten at jeg kort efter start mødte en af de ægte og hard-core barfodsløbere, Claus fra Silkeborg, som jeg "kender" fra vores barfods-gruppe på FaceBook. Vi snakkede lige lidt, hvorefter Claus drønede deudaf på de bare fødder og med skoene i bæltet. Jeg mødte ham ikke bagefter, men håber han havde en god og ikke alt for kold tur. Jeg synes han er vildt sej!

I bussen hjem serveredes der champagne og kransekage og vi skålede og ønskede hinanden tillykke med et veloverstået ½-marathon. Nu er jeg lidt træt, så mon ikke jeg kan bevilliges en halv time på sofaneseren inden festlighederne bryder ud i aften.
Godt nytår til alle mine (fire) læsere! ;-)

Danmarks bedste blog?

Det er tid til at afgive sin stemme! WebWoman Kommunikation og MOJO Kommunikation har i fællesskab udskrevet konkurrencen om Danmarks bedste blog. Det er nogen tid siden opfordringen lød fra de to om at nominere den blog man syntes var den bedste, sjoveste, pæneste, groveste i dette land. Jeg skyndte mig at tilmelde PeterPiskebens Barfodsblog, for den syntes jeg bestemt havde alle de kvaliteter - foruden at være vidunderligt fri for stavefejl og dårlig grammatisk sprogbrug - hvilket altid pisser mig af. (At jeg så ikke selv er perfekt er noget lidt andet..)

Kommunikations-damerne har nu udvalgt 4 super-finalister ud fra en lang liste af nominerede, og Peter er oppe imod så stærke kræfter som Bitterfissen, The Sweet Spot og Anna Skyggebjerg. Så hvis det ikke allerede er sket, så skynd dig ind og stem på den meget underholdende, lærerige, selvironiske og charmerende blog Peter Piskebens Barfodsblog! Der kan stemmes lige her, og også lige her. Stem blot begge steder, det må man godt, og det tæller altsammen! :-)

Men det er vist nu at jeg må bryde samme og tilstå jeg har en vis interesse i at du stemmer på Peter Piskeben.. Det er nemlig sådan at forslagsstilleren (c'est moi) til den blog der løber af med sejren rent faktisk vinder en fuldstændig gratis WordPress-blog og et helt år på luksus-webhotel!! Og DET kunne et fattiglem som mig faktisk godt bruge.. Se, det er jo i sig selv grund nok til at det er Peter der skal have den ærefulde titel. Men jeg synes faktisk han skriver en fabelagtig blog. Det var jo derfor jeg anbefalede ham in the first place. Prøv selv og læs. Han har også en opskrift på banan-is med god karma.. (Og stem så!)

 

Himmelbjergløbet 2011

Så oprandt dagen for dette smukke og halv-hårde trail-løb. Det var fjerde gang jeg deltog, og jeg har virkelig glædet mig! Ikke blot fordi jeg er en sucker for at løbe i skov, bakker og smuk varieret natur, men også fordi jeg i år kunne forvente at møde et par andre barfods-entusiaster, som jeg indtil i dag kun kendte fra FB-gruppen Barfodsløb. Gitte og Morten hilste jeg kort på lige inden løbet gik i gang. Min datter pegede Morten ud for mig: "Se, ham der har helt bare tæer!" Og det havde han jo, men VFF'erne pakket ned i bæltet til brug i nødstilfælde. Gitte spottede vi på VFF'ene og det glade smil.. :-)
Derudover var der jo en hel flok af de lokale løbevenner der skulle ud og kæmpe årets kamp mod "Bjerget i Baghaven": Tine, Tove, Hanne, Anders, Heidi og Anette, plus nogle flere.

Ja, vi kender jo efterhånden ruten, og de forhold vi kunne forvente derude: Først og fremmest bakkerne. Mange af dem, og ret hårde. Jeg har ladet mig fortælle at den lange 15,1 km rute byder på omkring 380 højdemeter. Det er immervæk en hel del..

Så afsted med os! Jeg løb 15,1 km'eren, og her starter jeg ud, i samtale med Hanne, sammen med resten af startgruppe 2.

Turen gik fint. De første ca. 5 km er faktisk de sværeste, sådan rent terrænmæssigt, med en del singletracks, mudder og smat. Glat smat, som man nemt kunne komme galt afsted på. Det gik heldigvis uden uheld, og derefter kørte det bare som en leg! Der var god fart i VFF'erne og alting føltes let og godt. Ved væskedepotet ved 7 km kom Morten susende forbi, stadig helt uden fodtøj på. Imponerende!

Jeg kunne se ham et stykke foran mig mens han legende let (sådan så det i hvert fald ud længere nede fra) forcerede bakken op til H.C. Andersens Bænk. Jeg måtte jo ned at gå på det sidste stykke af den stigning. Men alle mine kræfter var ikke brugt, og resten af turen gik også helt fint - dog med et par gå-ture mere..
Den sidste km var jo op ad selve Himmelbjerget. Jeg *har* løbet den hele vejen op på en træningstur for en måneds tid siden, men det kunne jeg desværre ikke helt præstere i dag. Da jeg fik øje på min gemal fik jeg dog lidt ekstra kræfter og satte i løb. Han havde jo også kameraet fremme, så det..

De fleste af mine med-løbere havde på dette tidspunkt kapituleret og gik op det sidste stykke.

- Så var jeg i mål! Jeg havde ikke selv taget tid, og på skrivende tidspunkt er der endnu ikke kommet officielle resultater, men det gik faktisk rigtig godt, og jeg løb på ca. 1½ time. Sådan her ser et par VFF'ere ud efter 1½ time på Bjerget og omegn:

Her kommer Anders kort efter i mål i flot stil:

En halv banan og en flaske vand indenbords, så var jeg klar til foto-session sammen med Morten og Trine (som jeg først mødte på det tidspunkt):

Trine  havde løbet 9,6'eren, hvilket også gav særdeles mudrede VFF'ere..
Lidt efter fandt jeg Gitte, der også havde løbet 9,6. Her er vi i gang med at forklare de indlysende fordele ved at løbe i minimalistisk fodtøj til en sko-løber, der godt nok syntes det var noget mærkeligt noget og at VFF'erne så ret underlige ud..

Himmelbjerg, tak for i år! Vi ses igen sidste søndag i oktober 2012. Og selvfølgelig en masse gang inden da til gode løbe-, cykle- og vandreture :-) Med eller uden sko..

Klar - parat..

På søndag står jeg her, parat til start, på toppen af Himmelbjerget. Iført FiveFingers og måske ligefrem de korte tigths eller løbeskørtet - det bliver jo fint vejr, ser det ud til!
Det bliver mit 4. Himmelbjergløb, og som sædvanlig er det den lange tur på 15,1 km jeg har tilmeldt mig.
Det er et løb jeg holder meget af. For det første er naturen vanvittig smuk, ruten er tilpas varieret, barsk, mudret og bakket og så er det jo nærmest på hjemmebane. Det er et relativt lille løb med god karma - jeg er bare vild med det, og glæder mig!
Jeg håber at jeg i år får lejlighed til at hilse på et par af barfods-kollegerne fra Barfodsløbegruppen på Facebook. Der er et par af dem der har meldt deres deltagelse i løbet, og det bliver jo spændende at se hvad de vælger at have på fødderne - om noget overhovedet!! Jeg holder mig - trods udsigt til lunt vejr for årstiden - til mine VFF'ere.