Så kom mine nye Vivo Barefoot Evo minimalist-sko ud på deres første løbetur.
Mit første indtryk af dem er ikke udelt positivt. Der er rigtig meget sko. De er lidt stive, og det føltes lidt som om jeg tog på løbetur i de pæne selskabssko.. I forhold til VFF'erne og Leguanoerne følte jeg mig langt fjernet fra underlaget, især ved hælen. Ekspedienten sagde ellers at det var en såkaldt zero-drop sko, så det er egentlig lidt underligt at jeg føler det som om hælen er hævet i forhold til resten.
Men da jeg først lige havde vænnet mig til fornemmelsen af at have noget relativt ufleksibelt omkring fødderne gik det såmænd meget godt. Jeg løb lidt tempo-intervaller i dag: først godt 2 km opvarmining, så 2 x 1500 meter og 2 x 1000 meter i "friskt tempo". Pause på 2 minutter mellem intervallerne, pyh, det reddede mit liv.. Til slut et par km afjogning. Den sidste kilometer løb jeg barfodet, og hvor var det skønt!! Det er helt fantastisk med den gode følelse man får blot ved at smide sko og strømper og sætte foden på jorden. Det giver helt automatisk et stort og lykkeligt smil på læben.
Jeg er jo en barfods-kylling, det ved jeg godt. Det er først nu, hvor temperaturen er oppe på omkring 7 - 8 grader at jeg synes det er tåleligt at løbe barfodet. Mange af de andre barfods"tosser" som jeg har kontakt med (via Barfodsløbegruppen på FB) er langt mere seje: nogen løber simpelthen bart året rundt, selv i frost og sne, andre har en grænse ved nul grader eller der omkring. Min ligger altså helt oppe ved 5 - 8 grader.. Men sådan er vi så forskellige, og jeg synes det skal være en fornøjelse at løbe, ikke en pinsel.
- Og i dag var det helt klart en kæmpe-fornøjelse at smide skoene og få lidt mudder mellem tæerne! Jeg glæder mig seriøst til mange og lange forårssol-beskinnede barfodsture i den nærmeste fremtid..